Apple klar med stribevis af software-nyheder: Giver iTunes dødsstødet og lancerer et helt nyt styresystem

Mandag aften lagde Apple iTunes i graven, og løftede samtidig sløret for et helt nyt styresystem til iPad.

Artikel top billede

Apple siger farvel til iTunes, og goddag til et helt nyt styresystem til iPaden, iPadOS.

Det var de to helt store nyheder, da Apple mandag aften dansk tid skød sin årlige udviklerkonference, WWDC, i gang i San José i Californien.

Ved åbnings-keynoten lancerede Apple en hel stribe software-nyheder.

Det var især iPhonen og iPaden, der var i centrum. En af de mest markante nyheder var Apples farvel til iTunes. Et program, der har spillet en hel central rolle i Apples nyere historie, og som på mange måder har været synonym med Apple store comeback for næsten 20 år siden.

Dengang blev iTunes lanceret som led i en ny såkaldt "digital hub strategi", hvor Mac’en og iTunes skulle være centrum i folks digitale liv.

Itunes skulle bruges til at administrere folks musik-kartotek, og programmet dannede det softwaremæssige grundlag for Apples dengang helt nye blockbuster-produkt, iPoden.

I dag er Apple dog et andet sted, og nu er det salg af services som Apple Music, der skal være i centrum

Itunes er for længst forsvundet fra iPhonen og iPaden, og nu forsvinder iTunes også fra programmets hidtil sidste bastion, Mac’en.

For i den helt nye udgave af styresystemet til Mac, MacOS Catalina, er iTunes blevet sendt ud på de evige jagtmarker og i stedet erstattet med tre forskellige apps: En Apple Music-app, en podcast-app og en helt ny tv-app.

Helt nye styresystem

Samtidig overraskede Apple også alle ved at skille iOS til iPaden ud i et selvstændigt og helt ny styresystem, der får navnet iPadOS.

Dermed ser det ud til, at Apple på den ene side forsøger at ensrette udbuddet af apps på selskabets platforme, men samtidig forsøger at tilpasse brugerfladerne til hver enkelt enhed.

Det ses blandt andet ved, at der med iPadOS har været fokus på at udstyre iPaden med en række nye funktioner, der er særligt tilpasset iPadens større skærm.

Mulighed for eksterne drev

Apple demonstrerede blandt andet muligheden for at fastgøre et widget til hjemskærmen, men iPadOS vil også have et forbedret filsystem med mulighed for at tilføje eksterne drev.

Derudover får iPadOS også forbedrede splitscreen-muligheder, flere funktioner til Apple Pencil og samtidig bliver Safari-browseren på iPad nu mere kraftfuld.

Ifølge Apple vil Safari på iPaden nu tilbyde en browser-oplevelser, der har mere tilfælles med en pc-browser end en mobil-browser.

Mac-brugere kan samtidig glæde sig over, at den seneste udgave MacOS giver mulighed for, at du kan bruge din iPad som en ekstra skærm på din Mac.

iOS: Nu kun til iPhone
Lanceringen af iPadOS betyder samtidig, at iOS nu udelukkende bliver et iPhone-styresystem. Og i udviklingen af den seneste udgave af iOS har Apple især haft fokus på performance.

Eksempelvis er iOS 13 udstyret med en mere effektiv komprimering af apps.

Det betyder, at apps kommer til at fylde 50 procent mindre apps og kommer til at åbne dobbelt så hurtigt.

Derudover bliver iOS 13 udstyret med en såkaldt "dark mode", der giver telefonen en mere mørk brugerflade.

Ny kort-app og ny login-funktion

En række af Apples egne apps får samtidig en større opdatering med lanceringen af iOS 13. Den måske største opdatering har Apples kort-app fået.

Her blev det fra scenen mandag aften forklaret, at Apple gennem de seneste år har haft biler og fly på vejene rundt omkring i verden, hvor de har indhentet helt nye kortdata.

Det betyder ikke alene, at Apples Kort-app nu bliver mere detaljeret. Det betyder også, at Kort-appen nu får sin egen pendant til Googles Street View.

En funktion som Apple kalder Lookaround. I første omgang kommer kort-opdateringen til amerikanske brugere, men i løbet af de næste år vil opdateringen også blive udrullet til Apple-brugere andre steder i verden.

Ny login-funktion

Samtidig lancerer Apple sin egen pendant til Facebooks og Googles login-funktioner, der gør det lettere at logge ind på tredjearts hjemmesider rundt omkring på nettet.

Apple kalder sin login-funktion for "Signin with Apple'", og den adskiller sig ifølge Apple fra konkurrenterne ved at være sat i verden for skabe højere privacy - og ikke for at indsamle data.

Nyheder til Apple Watch

Aftenens keynote bød dog også på en række nyheder til Apple Watch og AppleTV.

Det nye styresystem til Apple Watch, WatchOS 6, bliver udstyret med en række nye udskriver samt en række nye apps. Her i blandt en memo-app som gør det muligt at optage samtaler på uret, en lommeregner og en ny lydbogs-app.

Apps fra tredjepartsudviklere har aldrig for alvor fået et gennembrud på Apple Watch. Men det ser ud til, at Apple med den nye udgave af WatchOS kaster sig ud i endnu et forsøg på at gøre Apple Watch til en mere populær platform for app-udviklere.

For nu lancerer Apple en ny selvstændig App Store til Apple Watch, der gør, at du kan hente nye apps direkte ned på uret uden at skulle bruge en iPhone.

Herudover byder det nye WatchOS også på en række nye sundhedsfunktioner. Her i blandt en ny funktion, der giver kvinder mulighed for at tracke deres menstruationscyklusser.

Uret bliver også udstyret med app, der kan overvåge lydniveauet der hvor du befinder dig. Stiger lydniveauet til over 90 decibel får du en advarsel.

AppleTV får desuden en hjemmeskærm med et helt nyt design, muligheder for at flere brugere kan bruge enheden samt mulighed for at tilslutte controllere fra Sony PlayStation og Microsofts Xbox.

Læs også: Her er Apples helt nye superkraftfulde computer: Mød den bomstærke Mac Pro

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Digitaliseringsstyrelsen

    Systemforvalter til borger.dk

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Tech lead for AI og machine learning i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job