Importører vil omgå EU-told på fladskærme

De danske importører af fladskærme er i fuld gang med at afbøde virkningerne af en ny EU-toldsats på fladskærme, som kan gøre tv-kompatible pc-fladskærme fra Fjernøsten dyrere for forbrugerne. De danske importører og producenter regner ikke med at blive ramt hårdt. De vil blot samle delene inden for EU's grænser.

De danske importører af fladskærme er i fuld gang med at afbøde virkningerne af en ny EU-toldsats på fladskærme, som kommer, fordi EU-Kommissionen har besluttet at strømline reglerne for import af fladskærme.

De nye EU-regler betyder, at det ikke længere kun er tv-fladskærme, men også pc-fladskærme med digitalt tv-output (DVI), der pålægges en 14 procents importtold, når de importeres fra lande uden for EU.

Det har fået analyseselskabet Meko til at slå alarm og advare om store konsekvenser for såvel forbrugere som pc-producenter og ligefrem spå, at Europa vil efterlades i et analogt vacuum.

Men herhjemme har både producenter og importører allerede taget deres forholdsregler ved at sørge for, at de sidste samlinger på skærmene foretages inden for EU-territorium.

Producenter: Vil ikke ramme os
Hos skærmproducenten Amitech forklarer marketing- og salgsdirektør Jan Bandsberg, at EU-beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor Amitech i forvejen er ved at lægge sine produktionsgange om, så man i højere grad samler skærmene herhjemme.

Derfor forventer han ikke, at toldsatsen vil ramme Amitech.

- Vi er ved at undersøge, hvad det betyder, men under alle omstændigheder vil vi samle mere herhjemme, fordi vi vil have endnu mere teknologi ind i fladskærmene, siger Jan Bandsberg.

Han forventer, at toldsatsen ikke vil påvirke enkeltkomponenter, men kun hele fladskærme.

Den formodning bakkes op hos importøren Rosenmeier Consumer Electronics, hvor administrerende direktør Jørn Rosenmeier på det nærmeste hilser EU's beslutning velkommen.

- Toldsatsen har hele tiden været der på tv-skærmene, og derfor har vi set, at de billigste fladskærme er blevet solgt med tv-tuneren ved siden af, så forbrugeren selv skulle samle den. Men importørerne er nu begyndt at etablere samlefabrikker i Europa, eksempelvis Ungarn, hvor de sidste komponenter samles, siger han.

Jørn Rosenmeier påpeger, at det dels bevarer europæiske arbejdspladser og dels faktisk giver en fordel i salgsleddet, fordi priserne på fladskærme alt andet lige vil stige, så forbrugerne kommer til at betale mere for en fladskærm.

- Jeg vil da hellere have min tre procents avance af en højere pris, siger Jørn Rosenmeier.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S