Godmorgen.
Her kommer onsdagens morgen-briefing fra Computerworld.
Vi starter med historien om, at Facebook nok engang har måtte stå skoleret i det amerikanske senat. Denne gang på grund af selskabets planer om at lancere sin egen kryptovaluta, Libra.
Politikere angriber Facebooks kryptosatsning
Mark Zuckerberg og Facebook lider af selvbedrag, hvis de tror, at folk vil have tillid til selskabets nye kryptovaluta.
Det var ifølge nyhedsbureauet Reuters budskabet fra en amerikansk senator til en høring i det amerikanske senat.
Her stod David Marcus, chef for Facebooks kryptosatsning, skoleret overfor medlemmerne af senatets bankkomite.
“Efter den ene skandale efter den anden har Facebook demonstreret, at selskabet ikke fortjener vores tillid. Vi vil være skøre, hvis vi gav dem muligheden for at eksperimentere med folks bankkonti,” sagde Sherrod Brown, der er demokratisk medlem af senatet.
Nu vil Jesper Buch kun arbejde 37 timer om ugen
Den danske iværksætter og Just-Eat-stifter Jesper Buch vil efter mange år med et intenst arbejdsliv til at arbejde mindre.
I et interview med det danske magasin Euroman fortæller han, at nu vil have en helt almindelig 37 timers arbejdsuge, hvor der er mere plads til ferier med familien
“Jeg har været en maskine i 15 år. Jeg har arbejdet for meget, og jeg har ikke brug for at arbejde så meget. Jeg vil jo gerne blive ved med at være her, når jeg er 80. Kan jeg det, når jeg kører det her show? Det tror jeg ikke,” siger han til Euroman.
Storbritannien hylder berømt computer-geni
Storbritannien hylder den berømte matematiker, datalog og krigshelt, Alan Turing, der i fremtiden kommer til at pryde 50 pund-sedlerne. Det skrive BBC.
Alan Turing er berømte for at have spillet en nøglerolle i briternes arbejde med at knække koden til nazitysklands berømte Enigma-maskine.
Men allerede i 1937 udviklede han den såkaldte Turing-maskine, som i dag menes at have dannet grundlaget for den moderne computer.
Derudover begyndte han også på et tidligt tidspunkt at udvikle teorier om kunstig intelligens, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den berømte turing-test. Ifølge testen kan en computer først siges at være intelligent, hvis det i en samtale ikke på nogen måde er muligt at skelne en computer fra et menneske.
Alan Turing gjorde som blot 41-årig en ende på sit liv ved at indtage en dosis cyanid. Få år forinden havde han valgt at lade sig medicinsk kastrere som led i en dom for 'homoseksuelle aktiviteter', hvilket var ulovligt i Storbritannien på daværende tidspunkt.
Historien om Turings liv bliver blandt andet fortalt i filmen The Imitation Game. Du kan læse Computerworlds anmeldelse af den her.
Netflix på vej med dokumentarfilm om Cambridge Analytica-skandale
Streamingtjenesten Netflix er på vej med dokumentarfilmen The Great Hack om Cambridge Analytica-skandalen, hvor selskabet Cambridge Analytica indsamlede data på mange millioner Facebook-brugrere.
Filmen afdækker skandalen via David Caroll, professor på Parsons School of Design i New York, og Britanny Kaiser, der er tidligere ansat hos Cambridge Analytica.
I filmen forsøger David Carroll at finde frem til, hvor mange data Cambridge Analytica havde på ham, mens Britanny Kaiser fortæller, hvorfor hun som whistleblower var med til at afsløre skandalen.
Filmen har præmiere på Netflix den 24. juli. Se traileren for den her her:
Om dagen i dag:
Den 17. juli blev kloden ramt af verdens måske første store internetnedbrud. Det betød, at internettet blev lagt ned, og folk pludselig ikke kunne sende e-mails eller tilgå adresser på internettet.
Hændelsen skyldes en menneskelig fejl, og i dag står hændelsen som det første eksempel på, at vores verden var ved at blive mere og mere afhængig af internettet og muligheden for at kommunikere digitialt.
