TDC ansætter to nye direktører til Nuuday: Finansdirektør stopper

To TDC-veteraner får nye direktørposter i Nuuday, der samtidig siger farvel til finansdirektør Simon Højmose.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

For syv dage siden blev TDC-veteranen Michael Moyell Juul udnævnt som ny topchef for TDC-selskabets Nuuday, men oprustingen til direktionsgangene i TDC-selskabet stopper ikke der.

Som en del af en længe planlagt reorganisering i Nuuday bliver Christina Bisgaard Laursen ny finansdirektør for Nuuday.

Her erstatter hun Simon Højmose, der forlader posten som finansdirektør efter gensidig aftale.

Samtidig overtager John Henriksen Michael Moyell Juuls tidligere stilling som direktør for TDC Erhverv.

De to nye direktører skal styrke forretningen og gøre Nuuday til en endnu mere innovativ og kundeorienteret virksomhed, lyder det fra TDC.

Christina Bisgaard Laursen har været ansat i TDC 15 år og har senest fungeret som finansdirektør i YouSee.

"Jeg er glad for, at Christina Bisgaard Laursen bliver vores nye CFO i Nuuday. Christina har en bred forretningsmæssig erfaring og forståelse, og hun er den helt rigtige person til at føre Nuuday ind i den videre proces med at blive en selvstændig og agil virksomhed med fokus på at investere i gode kundeoplevelser og nye innovative produkter," lyder det i en meddelelse fra den nyslåede Nuuday-direktør Michael Moyell Juul, der overtog stillingen fra hollandske Jaap Postma.

Det kan du læse mere om her: TDC klar med ny topchef for Nuuday: Jaap Postma forlader Danmark

Nye direktører er TDC-veteraner

John Henriksen har tidligere stået i spidsen for blandt andet marketing og salg i TDC Erhverv, men har de seneste tre år haft ansvaret for TDC Erhvervs kundevendte enheder.

Nu skal han følge i den nye Nuuday-direktørs fodspor som direktør for hele TDC Erhverv.

"Da vi lancerede Nuuday i marts var det med ambitionen om at blive en endnu mere innovativ og kundeorienteret virksomhed. John Henriksen har de seneste år med stor succes stået i spidsen for TDC Erhvervs kundevendte processer og har været tæt involveret i udviklingen af TDC Erhvervs nye strategi," lyder det i meddelelsen fra Michael Moyell Juul, der fortsætter:

"Derudover har John gennem sine 20 år i TDC et indgående kendskab til forretningen. Han er derfor den helt rette person til at stå i spidsen for TDC Erhverv og være med til at sætte kunden endnu mere i centrum for vores digitale løsninger."

Både John Henriksen og Christian Bisgaard Laursen starter i deres nye jobs i dag, den 19. november.

Læs også: Derfor bliver Allison Kirkby en parentes i TDC's historie

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job