Computerviews: For nylig kom det frem, at den racismedømte danske politiker Rasmus Paludans visninger på Youtube er styrtdykket siden folketingsvalget i sommer.
I sommer kunne han hente millioner af visninger om ugen, men i dag bliver de kun vist for en tiendedel af det publikum.
En del af forklaringen skal, som det danske medie Zetland tidligere har beskrevet, findes i at han ikke længere bliver promoveret af YouTubes algortimer, som ellers tidligere har været med til at give hans videoer et rygstød.
Dette illustrerer et stadig større dilemma for de store tech-platforme, som Facebook, Twitter og YouTube.
For de vil nødigt involvere sig i valghandlingerne på en måde, som kan antyde, at de forfordeler den ene eller anden politiske fløj.
Men i takt med, at deres platforme spiller en stadig større rolle i valgkampe, som eksempelvis det netop overståede britiske parlamentsvalg eller næste års amerikanske præsidentvalg, kan de blive tvunget til at tage stilling til problemstillinger, der kan få afgørende betydning for valgenes udfald.
To forskellige tilgange
Hos Facebook og Twitter har man valgt to vidt forskellige tilgange.
Facebook har taget en beslutning om, at selskabet ikke vil fjerne politiske annoncer, der indeholder falske oplysninger.
Argumentet for den kontroversielle beslutninger lyder, at Facebook ikke vil sætte sig selv i en situation, hvor selskabet er overdommer. Som Mark Zuckerberg for nylig sagde på amerikansk morgen-tv:
”Jeg mener, at folk selv skal have muligheden for at vurdere politikernes troværdighed.”
Twitters topchef Jack Dorsey har valgt en anden tilgang. Han har besluttet helt at forbyde politiske annoncer på Twitter.
Det betyder dog ikke, at Twitter er fritaget for at blive konfronteret med svære valg.
For politikerne kan stadigvæk bruge platformen som socialt medie. De har bare ikke længere mulighed for at købe sig til øget rækkevidde via annoncer.
Politikere får videre rammer
Derfor bliver også Twitter stadig udfordret af spørgsmål om, hvordan de skal håndtere politikere, som publicerer hadefulde budskaber eller på anden måde overtræder selskabets retningslinjer.
Eksempelvis bliver det ofte påpeget, at den amerikanske præsident Donald Trump lader til at have videre rammer for sin ageren på platformen end mange almindelige brugere.
Det fik tidligere på året Twitter til at offentliggøre en uddybning til sin retningslinjer, der specielt handler om statslederes ageren på mediet.
Her forklarede Twitter, at mediet i nogle tilfælde ikke vil slette tweets fra statsledere, selvom almindelige personer ville have fået fjernet tilsvarende udgydelser.
Undtagelsen skyldes ifølge mediet, at tweets fra statsledere i nogle tilfælde kan have offentligheden interesse, selvom – og i nogle tilfælde måske netop fordi - at de overskrider mediets retningslinjer.
Misbruges af ekstremister
Facebook og Twitter har samtidig været udfordret af, at platformene bliver brugt af ekstremister, og begge platforme har haft stor succes med at fjerne propaganda fra terrorgruppen Islamisk Stat.
På et fællesmøde i virksomheder i foråret spurgte en Twitter-medarbejder ifølge mediet The Motherboard om, hvorfor selskabet ikke brugte samme metode til at fjerne racistisk indhold.
Her lød svaret fra en leder hos Twitter, at årsagen til at man ikke gøre det er, at der er en risiko for, at sådan et filter baseret på kunstig intelligens vil ramme for bredt, og dermed også vil kunne ramme politikere fra Det Republikanske Parti.
En 'catch 22'
Det illustrerer, at de store tech-giganter i dag er fanget i en såkaldt "catch 22". For uanset, hvad de gør, så vil det blive fortolket som om, at de tager parti i en stadig mere polariseret politisk verden.
Vælger Google, der ejer Youtube, eksempelvis at lade deres algoritmer, som bliver beskyldt for at favorisere ekstremt indhold forblive uændret, så bliver de skydeskive for folk, som mener, at platformene er med til at fremme yderligtgående politikere og meningsdanner.
Vælger de derimod at ændre algoritmen, så vil det blive betragtet som censur og som et bevidst forsøg på undertrykke synspunkter, som de ikke bryder sig om.