Morgen-briefing: Teknologi bliver stadig billigere / Computer-reparatør buldrer afsted / Samsung vil præsentere innovativ ny enhed i februar

Teknologi bliver stadig billigere. Computer-reparatør buldrer afsted. Samsung vil præsentere innovativ ny enhed i februar. Fortnite tjener 12 milliarder kroner på digitalt salg. Østrig ramt af alvorligt cyberangreb. Yousee ramt af tekniske problemer - lover ny garanti til kunderne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til årets første morgen-briefing her fra Computerworld denne mandag morgen.

Vi har allerede taget hul på det nye år, men er nu også tilbage med de tidlige it-nyheder til dig.

Vi indleder årets første morgen-briefing med gode nyheder til alle på udkig efter en ny computer eller tablet til det nye år.

Teknologi bliver stadig billigere

Danmarks statistik har netop opgjort hvilke varegrupper, der har haft de største prisstigninger og -fald i det forgangene år.

Her er ‘databehandlerudstyr’ blandt de varer der er blevet markant billigere i løbet af de seneste 12 måneder, skriver Jyllands Posten.

Prisen er faldet hele 5,8 procent på blandt andet computere og tablets i løbet af 2019, mens prisen på skønlitterær bøger er blevet 23,2 procent dyrere i samme periode.

Computer-reparatør buldrer afsted

Men selvom prisen for at købe en ny computer stadig bliver mindre, så er der stadig gode penge i reparationer af computere.

Det viser selskabet Mentech, der er gået fra 18 til 70 medarbejdere på to år, skriver Børsen.

Derudover har selskabet åbnet seks butikker i Danmark og kigger nu mod Norge, som det næste land.

"Alle folk løber rundt med elektronik i hånden, og de har ikke kun et
elektronikprodukt, de har telefon, tablet, computer osv., og de ting går
altså i stykker af og til, så vi ser en helt fantastisk vækst inden for
det her marked," siger driftsdirektør og medstifter af Mentech,
Kristian Mensing til avisen.

I regnskabsåret 2017/2018 lød resultatet før skat på bare 500.000 kroner, mens selskabet i dag kan præsentere 5,3 millioner kroner på bundlinjen.

Samsung vil præsentere innovativ ny enhed i februar

11. februar vil sydkoreanske Samsung præsentere, hvad selskabet selv kalder for en ny, innovativ enhed.

Det skriver Reuters.

Selskabet har ikke løftet sløret for, hvad det er kunderne kan forvente, men ifølge det amerikanske nyhedsbureau barsler Samsung med en kommende foldbar telefon.

“Samsung vil afsløre en ny, innovativ enhed, der kommer til at forme et næste årti for mobile enheder,” skriver selskabet i invitationen til præsentationen.

Men på trods af spekulationerne er det dog fortsat ukendt præcis, hvad selskabet vil præsentere.

Fortnite tjener 12 milliarder kroner på digitalt salg

Det populære online-spil Fortnite har tjent 12 milliarder kroner på digitalt salg i løbet af 2019.

Det er mere end noget andet spil, skriver Reuters.

Spillet er som udgangspunkt gratis og derfor er det de imponerende salgstal i den digitale verden der er med til at hive pengene ind til folkene bag Fortnite.

De imponerende salgstal er dog faldende sammenlignet med året før, hvor det digitale salg i Fortnite lød på 16 milliarder kroner.

Østrig ramt af alvorligt cyberangreb

Lige efter landet netop har fået en ny grøn og borgerlig koalitionsregering er Østrig blevet ramt af et omfattende cyberangreb.

Det skriver BBC.

Det er landets udenrigsministerium, der er blevet ramt af angrebet, der bliver betegnet som “meget alvorlig” af ministeriet.

“På trods af alle intensive sikkerhedstiltag, kan man aldrig være 100 procent beskyttet mod cyber-angreb,” lyder det fra det østrigske udenrigsministerium.

Landet forventer, at det er et statssponsoreret angreb. Man vil dog ikke oplyse, hvilket land man mistænker for at stå bag.

Yousee ramt af tekniske problemer - lover ny garanti til kunderne

Siden nytår har Yousee haft tekniske problemer med sin såkaldte bland selv løsning.

Det betyder at selskabets 250.000 kunder der betaler for den pakke ikke har haft mulighed for at til- og fravælge kanaler.

Det skriver Ekstra Bladet.

”Vi kan stadigvæk ikke sige så meget andet end at der stadigvæk er et problem,” siger kommunikationsrådgiver hos Yousee Niels Nørgaard til avisen.

De tekniske problemer kommer lige efter, at Yousee i efteråret afbrød samarbejdet med Discovery Networks og selskabets 11 kanaler, som Yousees kunder dermed ikke længere har adgang til.

Lørdag kunne Yousees direktør, Jacob Mortensen, så garantere, at alle berørte kunder ville blive kompenseret for de problemer de har haft.

Han understreger dog, at der ikke vil være tale om en direkte økonomisk kompensation.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S