Ugen i tech: Denne el-crossover er nu Danmarks billigste / Chromecast Ultra 2: Afløseren til den populære streaming-dongle er på vej / Bang & Olufsen opdaterer fiks klassiker

Ugen i tech: Denne el-crossover er nu Danmarks billigste / Chromecast Ultra 2: Afløseren til den populære streaming-dongle er på vej / Tesla-batteri runder snart milepæl: Giver elbiler til benzinbil-priser / Bang & Olufsen opdaterer fiks klassiker

Artikel top billede

Tesla-batteri runder snart milepæl: Giver elbiler til benzinbil-priser

En af de største udfordringer for elbiler og deres udbredelse, er prisen på selve batteriet, som gør at elbiler hidtil har kostet mere i anskaffelse end deres traditionelle benzin- eller dieseldrevne alternativer.

Forud for årets ’Battery day’, lyder det fra elbilsproducenten Tesla, at selskabet er under et år fra at have løst udfordringen.

Sidst på året, eller i begyndelsen af det nye år, vil Tesla kunne fremstille en ny generation af lavpris-batterier til en pris, der gør elbiler konkurrencedygtige med benzindrevne biler, skriver nyhedsmediet Reuters.

Samtidig vil det prisvenlige batteri være så slidstærkt, at der vil være tale om et ’million mile’, altså et batteri der kan oplades og aflades nok gange til at tilbagelægge 1,6 millioner kilometer.

Tesla har samtidig planer om at lade brugte batterier indgå i el-netværket, hvor det kan assistere med at levere strøm under spidsbelastninger.

Tesla batteriet er udviklet i samarbejde med den kinesiske batteri-producent Amperex Technology Ltd.

Chromecast Ultra 2: Afløseren til den populære streaming-dongle er på vej

Den populære Google Chromecast har længer været en populære måde at gøre hjemmets stuealter lidt smartere, ved på billig vis at lade fjernsynet få streamet indhold.

Googles næste Chromecast, kaldet Chromecast Ultra 2, vil dog ifølge seneste forlydender sigte højere ved at fungere som en 4K-kapabel Chromecast Ultra, der samtidig vil kunne styres via fjernbetjening og køre Android TV-applikationer.

Det skriver Techradar.

Med sine fornyede kræfter, vil Chromecast Ultra 2 også understøtte streaming af 4K HDR indhold.

Prisen vurderes til at debutere ved 80 dollar, altså under 500 kroner før eventuel told og moms.

Dermed synes Google at være tæt på at præsentere en direkte konkurrent til Apples tv-boks, Apple TV, som i følgende verserende rygter også står til at blive opgraderet i den nærmeste fremtid.

Denne el-crossover er nu Danmarks billigste

Mens Tesla sigter efter at underbyde benzinbiler i den kommende tid, lander der en billig udfordrer til benzin-suv’erne på de danske marked om tre uger.

Den 7. juni vil det kinesiske bilmærke, ZG, lancere den prisstærke ’ZS EV’, en elbil af den populære crossover-type til priser fra bare 219.999 kroner, skriver netmediet Inputmag. Det er 50.000 kroner lavere end landets billigste el-crossover til dato, Kia e-Soul.

For de penge får køberne en bil med 140 elektriske hingste, et batteri på 44,5 kWh, der giver over 260 kilometer mellem stikkonkakterne og 0-100 km/t tider på 8,2 sekunder. Dertil bydes der på hæderlig plads til fem, samt et bagagerum på familievenlige 470 liter.

I mellemtiden står spanske Seat for Danmarks billigste elbil, med deres eldrevne version af VW up!, Seat Mii Electric, som debuterer ved 149.990 kroner.

Bang & Olufsen opdaterer fiks klassiker

Danske Bang & Olufsen giver denne uge sin populære BeoPlay A1 højttaler en overhaling. Nu hedder den Beosound A1 2nd gen.

Her tages igen udgangspunkt i det runde og kompakte metaldesign, der let kan tages med. Med sin nye IP67-certificering, skal den nye højttaler heller ikke frygte hverken støv eller sprøjt.

I forhold til forgængeren kan Beosound A1 prale med et være væsentlig mere sejlivet, med sit batteri der kan klare op til 48 timers musikafspilning – dobbelt så længe som forgængeren.

Dertil får den nye generation den digitale Alexa-assistent fra Amazon ombord. Den dansktalende Google Assistant, følger dog ikke med.

3,5mm jack-stikket skal også undværes her, til gengæld følger Bluetooth 5.1 kompatibilitet.

Højttaleren får ligesom den første generation en debutpris på 1.999 kroner.

Annonce

AL Sydbank

Afdelingschef til IT Servicedesk

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Statens IT

Teamkoordinator til databaseteam

Københavnsområdet

Banedanmark

ERTMS Test Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks