(Foto: Lars Jacobsen)

Stor reportage: Tag med Computerworld på datadreven super-racerbåd: Har 2.000 datastreams i realtid, når båden sejler

SailGP er Formel 1 til vands drevet af tusindvis af sensorer, live dataanalyse og hvor alle konkurrenter live kan kigge med i netop dine data. Computerworld har været ude at sejle med det danske SailGP-team for at få historien om den topmoderne og datadrevne sport.

Premium Kun for abonnenter
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter

Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.

Tak, lad mig læse den OK, fortæl mig mere om Premium

Det får du i artiklen

  • Hvordan dataanalytiker Peter Wibroe balancerer store mængder realtimedata uden at overvælde sejlerne
  • Hvordan rå-data bliver udvalgt og analyseret for at skabe de bedste betingelser for båd og sejlere
2.078
10:30 min
Reportage: I tusinder år af har menneskeheden fragtet sig med sejl. Faraoerne sejlede op og ned af Nilen, Perserne sejlede til deres ultimative nederlag mod de græske bystater, Columbus sejlede til Amerika, og murene i København har stadig spor af kanonkuglerne fra dengang, hvor briterne sejlede afsted med den danske flåde i 1807.

Men sammenlignet med klassiske sejlbåde er både i den dataintensive sejlsport SailGP en ren rumraket: Sejlet er stift og bygget af kulfiber, hastigheden kan nå næsten 100 kilometer i timen, når båden flyver over vandet, og fra mast til køl er båden proppet med sensorer, der i realtime melder ind til et centralt datalager.

Kender du ikke SailGP, så kan det bedst beskrives som Formel 1 på vandet, skabt til moderne formidling med korte ræs på blot 12 minutter og - og det er måske det mest afgørende - hvor teams har adgang til alle konkurrenternes data både under og efter løbet.

Den mest datadrevne sport pt.
Det er en tilgang, som på mange måder gør SailGP til den nok mest moderne datadrevne sport pt. - og en form for forvarsel om hvordan andre traditionelle sportsgrene kan udvikle sig inden for få år. For fremtiden er digital, også inden for sport.

Evnen til at forstå, fortolke og reagere lynhurtigt på de enorme datamængder er afgørende i SailGP og lignende datadrevne sportsgrene.

Og i spidsen for det arbejde på den danske Rockwool-sponserede båd finder du den 35-årige sejler og Ph.D. i nanomedicin, Peter Wibroe.

Computerworld har derfor pakket skiftetøjet, taget redningsvesten på og stævnet ud fra Skovshoved Havn lidt nord for København med det danske SailGP-team for at få en hands-on indsigt i, hvordan en så datadreven sport egentlig foregår - fortalt med Peter Wibroe og skipper Nicolai Sehesteds egne ord:

Peter Wibroe, datascientist for holdet: "Det unikke ved denne her grand prix-klasse er, at teknologien er ret langt i forhold til andre bådklasser - og fordi Oracle står bag, så er der en ret imponerende infrastruktur omkring alt det data, der bliver genereret på båderne.

De har så også valgt at gøre alt data fra alle både frit tilgængeligt. Det ligger bare i skyen, og det kan man hente det ned med 150 millisekunders forsinkelse.

Der er tale om live data fra træningen og under selve ræset

Det giver nogle muligheder for, at man virkeligt kan kigge under dynen på konkurrenterne og se, hvad de egentligt går og laver. Specielt for et hold som vores, hvor de andre har haft en sæson mere end os. Så vi står fuldstændigt og ved ikke noget om de her både, og kan via data få noget indsigt i, hvordan de andre sejler.

Det er en one design-klasse, hvor bådene er fuldstændig ens. Og de bliver taget hånd om af stævnet selv. Der er der en masse folk, der går og sørger for, at bådene er up-to-date og er ens.

De vedligholder også alle systemerne. Det er en kombination af hydraliske systemer, der kører på batteri og så en lille smule manpower i form af to mand, der står og grinder [drejer håndtagene på 'kaffemøllerne,' så sejl strammes eller slækkes, red]

Men størstedelen af alle systemer er rent elektroniske og kører på batteri.

Der er fem mand om bord. Her er to af dem såkaldte grindere som generer energi til den eneste snor, som er på båden, der styrer vingesejlet. Så er der en styrmand, en vingetrimmer. Vingen er den, som giver fremdriften i båden. Det er det, som normalt er sejlet, men som her er en vinge.

Så er der en flight controller, som sørger for at holde båden på stylterne.

For båden foiler, når den kommer op på de her sværd, som gør, at den har minimal vandmodstand, hvor den flyver over vandet. Det kræver ret meget dynamisk trim at holde den der oppe på stylterne."

Peter Wibroe, datascientist for holdet: ”Jeg er med på vandet, når de sejler og holder øje med data og kan give en umiddelbar feedback til sejlerne.

Så har vi nogle ret databaserede debriefings, hvor jeg opsamler fra dagen og forsøger at trække nogle trends ud af tingene.

Imellem ræsene har vi nogle lidt mere dybdegående analyser.

Det er ret specielt for denne klasse, at man taler så meget data - fordi det er tilgængeligt, og fordi det er i så høj kvalitet.

Jeg er linket til de andre både. Med så mange systemer og så mange trim-muligheder, foregår der rigtigt meget på båden, som vi ellers ikke ville have en chance for at gennemskue, men som kommer frem i data.

Det har hjulpet os rigtigt meget med at komme hurtigt op til speed - vi er der ikke helt endnu, men mange af spørgsmål ville det have taget flere uger at få svar hvis vi skulle bakse med dem selv.

Jeg udarbejder helt konkret egentligt visualisering af data, der allerede er der. Det er egentligt relativt simpelt.

Men udfordringen er at finde ud af, hvad man vil kigge på. For der er omkring 2.000 kanaler pr. båd med en ret høj tidsopløselighed. Så udfordringen er, hvordan man trækker de vigtige ting frem.

Der er kameraer, team-kommunikation og sensorer. Så man kan analysere sig ihjel.

Vi fandt hurtigt ud af, at udfordringen var at stille de rigtige spørgsmål. Vi skal finde ud af, hvad det er, vi har brug for at vide. Der er nok svar, men spørgsmålet er, hvad der er relevant for vores hold.”

Nicolai Sehested, skipper: "På båden har vi en masse skærme, så jeg kan vælge, hvad jeg vil se.

Det er vindretning og vinkel på vinden på båden, og hvordan vi interagerer mellem de to variabler.

Og så har jeg en masse servicenumre, der viser, hvordan båden klarer sig lige pt. på load, temperatur, olietryk, akumolatortryk, servoer - for at jeg kan se, om vi kan blive ved med at presse båden, eller om vi skal være lidt smarte i forhold til, hvor mange manøvrer vi foretager.

De data, som vi ikke har, dem har Peter.

Han sidder på supportbåden hele tiden sammen med andre. Der sidder han og holder øje.

Han har radiokommunikation med os, og i pausen kommer han op på siden af os med supportbåden, binder sig fast, så snakker vi sammen i 5-10 minutter og kigger på iPadden og zoomer ind.

Vi har et kommunikationssystem, så de hører alt, hvad vi siger hele tiden. Jeg kan bare trykke på 'timestamp' og så et eller andet, så ved jeg, at Peter logger det og følger op."

Efter sejladsen kan vi lytte til de andres kommunikation.

Det eneste, der ikke er tilgængeligt, er de andre holds briefing og debriefing om, hvordan de bruger og fortolker data. Alt er ellers tilgængeligt.

Det er meget sjældent, at alle hemmelighederne bliver delt over kommunikationssystemerne.

Vi slukker dem, når vi har briefinger. Og skal vi dele en eller anden setting, så får det et sjovt navn som G10, så ved vi præcis hvad det betyder."

Peter Wibroe, datascientist for holdet: ”Min opgave er at finde det relevante og så servere det via radioen. Jeg kan sidde på speedbåden og tale med dem.

Indimellem kan jeg smide nogle data op på de tablets, som jeg sidder med og vise, hvad jeg ser.

Så har jeg lavet nogle interfaces, hvor data bliver processeret, og hvor der er trends. Teamet ser ikke det rå data, men en behandlet form af det.

Kunsten ved det her er, at alt det data, som der bliver trukket ud oh som vi behandler eller laver statistisk evaluering af eller hvad vi nu gør, det skal oversættes til en kendt handling for sejlerne:

Skal der trykkes mere eller mindre på det her knap? Skal jeg dreje hurtigt eller langsomt? Alle de her tal skal oversættes til det det sprog, som de har, og som de kan reagere ud fra.

Hvis sejlerne i sidste ende bare kigger på mig og spørger, om det var det, så har jeg på en eller anden måde opnået det, som jeg skal.

Det gælder om at gøre det så latterligt simpelt, at det er helt håndgribeligt snarere end at vise alle mulige fine 3D-modeller, der flyver rundt.

Lige efter at de har foretaget en manøvre, kan man give dem umiddelbar feedback. Det er mit mål, hvor vi skal hen. For når de foretager den næste, så kan den komme under huden.

Hvis jeg begynder at tale om sidste uge og det ræs, som vi sejlede der med ræs to på andendagen med manøvre nummer fire, det bliver man ikke bedre af.

Mit mål er at lave en automatisk processering af data, så man får en mere eller mindre realtime performance-evaluering, som sejlerne kan få input på baggrund af.”

Nicolai Sehested, skipper: "Når vi kommer i land, så begynder hele datashowet. Der har vi alle datapunkter og alt fra de andre både.

Så taler Peter og jeg sammen på vej ind, hvor jeg giver en hurtig briefing på, hvad jeg synes han skal fokusere på - både vores udfordringer og hvad vi har gjort godt, og hvad vi skal have stjålet fra de andre både.

Vi kører en briefing med det samme, så en et par timer senere, hvor Peter har nogle flere svar, og så begynder vi næste morgen med en første briefing, bruger et par timer med at få båden klar og slutter af med en briefing mere.

På alle de har briefings går vi i dybden med forskellige ting, og udarbejder en plan for det, som vi skal ændre på - og hvordan båden kommer til at reagere med de nye settings og systemer.

På land er der en verden, der åbner sig af muligheder.

Der skal vi være rimeligt skarpe i spyttet om, hvad vi jagter af muligheder, og hvad vi lader passere, fordi det ikke er nu. Vi kan jo blive ved og komme ud med 100 forskellige ændringer den næste dag - men så ved vi ikke, hvad der virker og ikke virker."

Peter Wibroe, datascientist for holdet: ”Der er knapt 2.000 datapunkter med 10 målinger i sekundet. Så er der fire-fem kameraer på bådene og noget lyd. Så er der desuden data fra alle mærker og på alle supportbåde.

Det er enormt, hvad der kommer op af. Det er også imponerende, at de kan gøre det med den hastighed, som det er tilfældet.

Jeg har været mest overrasket over, man normalt som dataanalytiker - når man går i gang med et nyt projekt og kunden siger, at den har en masse datan som man kan kigge på - så finder man som regel ud af, at det er noget data, som ligger dybt begravet i fire forskellige systemer, der ikke taler sammen - og som man ikke har adgang til.

Det er der, at man finder ud af, at det, som troede var guld, egentligt er jern. Så man ender med at bruge det meste af sin tid på infrastruktur og på at strukturere data og gøre det klart til, at man kan foretage den simpleste analyse.

Men her har Oracle det bare klart. De har jo tænkt over det ned til mindste detalje, så det ligger i et format og på en måde, så du bare kan gå i gang med det samme med at lave noget med værdi for holdet. Det er super fedt.”

Video af det danske teams øvelsessejlads i slowmotion. Alle fotos og video: Lars Jacobsen.

Computerworld var inviteret til Marsailles af Oracle og ud og sejle med SailGP-holdet af Rockwool. Læs mere om vores rejsepolitik her.



Kunne du lide, hvad du netop har læst?

Artiklen er en del af Computerworld Premium

Med Premium får du adgang til eksklusivt indhold for abonnenter

Se mere Premium indhold

Med Computerworld Premium får du

Øget indsigt i it og digitalisering. Premium klæder dig på til at træffe bedre beslutninger.

Et konkret overblik over it-markedet, nye tendenser samt konkrete råd og erfaringer fra danske beslutningstagere.

Råd og erfaringer fra danske CIO'er, analytikere og it-beslutningstagere. Samlet i 10-15 unikke artikler hver uge.


Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter

0 Premium-indhold

Her er Microsofts planer med Windows for 2021: Pønser på fire nye versioner

0 Premium-indhold

Mere end 70.000 adresser lækket i kæmpehack af TDC-virksomhed: Hackerne kræver løsepenge

0 Premium-indhold

KMD siger farvel til et halvt hundrede ansatte i fyringsrunde: "Vi tilpasser løbende organisationen"

0 Premium-indhold

Coop ansætter ny digital direktør: Her er hans vigtigste opgave

0 Premium-indhold

Wingmen Solutions fortsætter den stejle vækstkurve trods corona: Hæver overskuddet med 120 procent


Premium
Her er Microsofts planer med Windows for 2021: Pønser på fire nye versioner
Windows 10 vil udkomme i et væld af nye afskygninger i det kommende år. Få overblikket her.
Computerworld
Stein Bagger gør comeback i ny branche: "De lignede et mafiahold, førte sig frem som nyrige og plaprede løs om urealistiske drømme"
Stein Bagger har skiftet navn og fører sig nu frem i store biler i en helt ny branche, skriver en dansk avis.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Sådan kan du arbejde effektivt uanset tid, sted og type af enhed
Hvad nu hvis dit arbejde, din information, dine processer og teknologien bag ved, var organiseret på en måde så det passede til din organisation – alt sammen guidet af en intelligent udgave af det digitale arbejdsrum? Det er visionen bag Atea og Citrix´s samarbejde med digital workspace – en smartere og mere effektiv måde at arbejde på. I dette whitetpaper kan du derfor læse om, hvordan du kan skabe et mere effektivt og brugervenligt arbejdsrum uanset tid, sted og enhed. En løsning der på en gang er både enkel og som sætter brugeren i centrum.