Savner du mere plads på filmreolen hjemme i stuen, eller bliver de gule post-it-sedler med "backup disk 32 ud af 116" ved med at falde af? Så er der håb med en ny type optisk disk, som lover lagring af op mod en terabyte data.
Det er forskere ved Imperial College i London, som har udviklet en ny optisk teknologi, som gør det muligt i et enkelt datalag på en disk at lagre 250 gigabyte.
Det sker ved at udnytte lysets polarisation, sådan at der, hvor der i dag er lagret en enkelt bit, kan gemmes 10 gange så meget ved at aflæse disken ved forskellige polariseringer af laserlyset.
Produktionsklar i 2010
Dvd'ens afløser, Blu-Ray, kan rumme op til 25 gigabyte data i et enkelt lag. Mens de første Blu-Ray-produkter så småt er ved at se dagens lys, forventer de britiske forskere først at have en produktionsklar teknologi tidligst i 2010.
Det er i dag muligt at fremstille diske med to datalag på hver side og altså fire lag i alt.
Den nye teknologis kommercielle muligheder vil kræve nytænkning, medmindre der i mellemtiden sker en revolution inden for tv-formater og dermed behovet for lagerkapacitet.
Når en enkelt disk kan lagre en terabyte data betyder det, at der kan ligge mere end hundrede gange så meget som på en dvd. Det svarer mere end rigeligt til, at en disk kan rumme samtlige afsnit af Star Trek eller Simpsons.
Vi vil dog næppe se samtlige Simpsons-afsnit på en disk, som et produkt fra filmselskabernes side, selv om det uden tvivl vil skabe bedre plads på hylden hos seriernes fans.
- Hvis du samler alle Simpsons-afsnit på én disk, ville du skulle sælge den for over 60.000 kroner, siger Peter Török, som leder det britiske forskerhold, til tidsskiftet Natures nyhedstjeneste.
Dyrt at udvikle
Analytiker Wolfgang Schlichting fra analysefirmaet IDC ser dog muligheder i diske i mindre størrelser som oplagt en mulighed.
Han er dog samtidig skeptisk for, hvorvidt det vil være muligt at gøre teknologien tilstrækkelig billig til at sikre den udbredelse i konkurrence med andre lagerteknologier.
- Det er typisk sværere at udvikle og produktmodne optiske lagringsteknologier baseret på polarisation, og det kan gøre det dyrt, siger Wolfgang Schlichting til New Scientist.
