Fredagens aviser om it

Politikeroplysninger på nettet. Lars Kolind afviser aktionærforening. TDC gik glip af Song Networks til lavpris. Eksperter kritiserer sløv indførelse af digital postgang. TDC's rådgiver ejer aktier i Song Networks. E-handel er en dansk eksportsucces.

Politikeroplysninger på nettet

Det vil fremover blive muligt at se på internettet, om en minister eller et folketingsmedlem har økonomiske interesser, der skaber en interessekonflikt. Oplysningerne findes i forvejen i Folketinget, men hidtil har det kun været muligt at få fat i dem ved få dem tilsendt med post eller møde op i Folketinget. Beslutningen om at lægge oplysningerne på nettet kommer, efter at Danmarks nye EU-kommissær, tidligere fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), gav mangelfulde oplysninger til Folketinget. (Jyllands-Posten)

Lars Kolind afviser aktionærforening

Erhvervsmanden Lars Kolind har sagt nej til at blive formand for Dansk Aktionærforening, selvom han synes, at det er en god forening med et godt formål. "Men man er nødt til at prioritere her i livet, og jeg vil hellere lægge min energi i, hvordan det danske samfund bliver forberedt til videnssamfundet," siger han. (Jyllands-Posten)

TDC gik glip af Song Networks til lavpris

TDC-investorerne kunne have undgået en regning på mindst 2,5 milliarder kroner, hvis TDC havde været på stikkerne i 2002, da Song Networks var på vej mod en konkurs. Her blev kursen på selskabets aktier sat til 26 svenske kroner per aktie, hvilket gav en markedsværdi på 1,5 milliarder svenske kroner. Det var opbygningen af et 19.000 kilometer langt fibernetværk, som havde sendt Song Networks ud i tovene. Budkrigen mellem TDC og Tele2 har sendt kursen op på omkring 90 svenske kroner. TDC ventes at give et bud på netop den pris inden ugens udgang. (Jyllands-Posten)

Eksperter kritiserer sløv indførelse af digital postgang

Den 1. februar næste år er skæringsdatoen for, at offentligt ansatte skal være i stand til at sende og modtage fortrolige oplysninger via e-mail, men en ekspert advarer nu om, at de offentlige myndigheder er for sløve. "Der er alt for få offentlige institutioner, som har forholdt sig til Edag2-problematikken. Samtidig oplever mange af de myndigheder, der er gået i gang, at opgaven er større, end de havde regnet med," siger Niels Korsholm, administrerende direktør i rådgivningsfirmaet Devoteam Fischer & Lorenz. (Jyllands-Posten)

TDC's rådgiver ejer aktier i Song Networks

Svenska Dagbladet har afsløret, at den svenske advokat, der rådgiver TDC i købskrigen med Tele2 om Song Networks, selv ejer aktier i Song Networks. Advokaten er ansat i et af de største nordiske advokatfirmaer, Vinge, og hans private aktiebeholdning er undervejs i budkrigen blevet flere hundredetusinde kroner mere værd. Vinges direktør kendte ikke til advokatens Song-aktier og overvejer nu, om det skal være forbudt for de ansatte at eje aktier, mens TDC er overbevist om, at ejerskabet ikke har eller kommer til at påvirke situationen. (Berlingske Tidende)

E-handel er en dansk eksportsucces

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten halvdelen af varerne går til udlandet, når danske virksomheder modtager ordrer over internettet. Ifølge undersøgelsen Danske virksomheders brug af it 2004 blev danske virksomheders salg over internettet næsten tredoblet til 60 milliarder kroner fra 2002 til 2003, og halvdelen gik altså til eksport. "Jeg har hørt fra en lang række af virksomheder, der uden store salgsomkostninger har øget salget over internet til lande, som de aldrig har været i tidligere, endsige markedsført deres produkter i," siger direktør Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen.(Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Vil du arbejde med data science i FE?

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks