Patentlovgivningen er slet ikke gearet til at håndtere patenter på software eller menneskelige gener. Det mener, juraprofessor Jens Schovsbo fra Københavns Universitet.
- Den internationale patentret baserer sig på Pariser-konventionen fra 1883. En tid hvor patenter var noget man udtog på mekaniske opfindelser, der kom røg op af, siger professor dr.jur. Jens Schovsbo til Politiken.
Han mener, at det derfor er på tide at få bragt lovgivningen på niveau med de problemer, som den i dag har vanskeligt ved at håndtere.
Det gælder patenter på software, forretningsmetoder og gener i den menneskelige arvemasse.
Jens Schovsbo mener, at patenter i disse tilfælde ikke lever op til deres hovedformål: At fremme innovationen og på den måde åbne for ny teknologi.
Det sikrer patentretten ved at belønne patentudtageren med eneretten til at udnytte patentet i 20 år.
- Det handler dybest set om at hjælpe forskningen fremad, men sådan foregår det ikke med de patenter, der udtages i dag, siger Jens Schovsbo til Politiken.
