Ugen i tech: 11 nye el-folkevogne kommer til Danmark: Her er priserne på de første ID.4 modeller / iPhone 12 mini kan synge på sidste vers / Det sjove alternativ til bussen eller elbilen: Mød super-knallerten 'Metacycle'

Ugen i tech: 11 nye el-folkevogne kommer til Danmark: Her er priserne på de første ID.4 modeller / iPhone 12 mini kan synge på sidste vers / Det sjove alternativ til bussen eller elbilen: Mød super-knallerten 'Metacycle'

Artikel top billede

VW satser stort på eldrevne biler og har med MEB platformen skabt en fleksibel base, som ud over at debutere i den el-drevne pendant til Golf (ID.3), nu debuterer i en større el-SUV: ID.4.

De danske priser er nu offentliggjort af selskabet, som vil lade den billigste variant debutere ved 320.000 kroner, en pris som bringer den nogenlunde på niveau med selskabets T-roc kollektion, til trods for at den matcher den større Tiguan-kollektions mål.

De lave priser kommer af den nye, lempelige afgiftsstruktur der tilgodeser eldrevne biler.

Herunder kan du se, hvad der skal slippes for de første eldrevne SUV’er fra VW:

  • ID.4 Pure City – 148 hk / 343 km: 319.995 kroner
  • ID.4 Pure Performance City – 170 hk / 343 km: 329.995 kroner
  • ID.4 Pure Style – 148 hk / 340 km: 349.995 kroner
  • ID.4 Pure Performance Style – 170 hk / 340 km: 349.995 kroner
  • ID.4 Life – 204 hk / 518 km: 374.995 kroner
  • ID.4 1st – 204 hk / 499 km: 374.995 kroner
  • ID.4 Business – 204 hk / 516 km: 404.995 kroner
  • ID.4 Family – 204 hk / 511 km: 414.995 kroner
  • ID.4 Tech – 204 hk / 507 km: 424.995 kroner
  • ID.4 1st Max – 204 hk / 490 km: 439.995 kroner
  • ID.4 Max – 204 hk / 506 km: 444.995 kroner
For at få overblik over hvad de forskellige udstyrsniveauer tilbyder af udstyr og egenskaber, kan disse granskes på selskabets prisark her.

Alle ID.4 modeller lader med op til 125 kW med undtagelse af Pure modellerne, som er begrænset til 100 kW lynopladning.

ID.4 ryger i den danske handel fra marts måned. Senere på året skulle en kraftigere ID.4 GTX også støde til med flere hestekræfter samt firhjulstræk.

iPhone 12 mini kan synge på sidste vers

Apples fikse mini-mobil til de mindste lommer synes ikke helt at være den salgssucces, som mærket har håbet på.

Til trods for at have markedet for high-end minitelefoner helt for sig selv, bliver iPhone 12 mini produktionen skåret ned med 11 millioner styk, beretter netmediet AppleInsider.

Samtidig vidner de første salgstal for iPhone 12 kollektionen om, at der heller ikke bliver solgt mange iPhone 12 mini telefoner, som blot står for seks procent af Apples mobil-salg.

Det får netmediet Gizmodo til at spekulere i, at der ikke er den store fremtid i den kompakte iPhone 12 mini. En afløser med samme ydre synes dog stadigt at være en mulighed senere på året, noterer mediet.

Det sjove alternativ til bussen eller elbilen: Mød super-knallerten 'Metacycle'

Pendling behøver ikke at være kedeligt - det lægger den amerikanske elmotorcykel-specialist Sondors op til skal være noget særligt med den kommende Metacycle.

Her får køberne en lille motorcykel/knallert hybrid der i praksis kan tilbagelægge op til omkrng 100 kilometer mellem stikkontakterne - en bedrift der gøres muligt ved at holde en farten begrænset til gennemsnitteligt 72 kilometer i timen grundet trafik, skriver netmediet Electrek.

Prisen holdes dog nede af, at der blot er 4,0 kWh batteri ombord. Skal man på langfart, vil et ekstra 3,0 kWh batteri kunne sluttes til. Motoren yder i alt 19,5 elektriske hestekræfter.

Den lille motorcykel, eller superknallert, vil debutere senere på året til en pris fra 5.000 amerikanske dollar, svarende til godt 30.700 kroner før moms og afgifter er medregnede.

Læs også: Ugen i tech: Kapløb blæst i gang: VW og Tesla vil fremstille 200.000 kroners elbil / Spionfotos røber: Ny Surface bærbar og tablet lige om hjørnet / Næsten 10.000 Tesla’er skal retur – går op i limningen

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job