Morgen-briefing: Sundhedskortet kommer som app i dag / Coronapas-app blev hentet 700.000 gange på 48 timer / Streamingtjenesten TV2 Play flytter i nye lokaler

Sundhedskortet er klar til Android og iPhone. Coronapas-app blev 700.000 gange på 48 timer. Streamingtjenesten TV2 Play flytter i nye lokaler. Svensk sundhedsplatform får milliard-vurdering. Astralis åbner stort gamer-center i centrum af København.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Det er i dag den første juni, og vi er dermed gået i ind sommermånederne.

Her på årets første sommermorgen kan vi fortælle, at Digitaliseringsstyrelsen i dag vil lancere det velkendte gule sundhedskortet som app.

Sundhedskortet er klar til Android og iPhone

Det digitale sundhedskort bliver i dag lanceret som app i både Apples App Store og Google Play.

Kortet er udviklet af Visma Consulting, og du kan læse meget om appen i denne artikel:

Coronapas-app blev hentet 700.000 gange på 48 timer

Den nye danske coronapas app, der blev lanceret i fredags, blev hentet 700.00 gange i løbet af de første to dage.

Det oplyser Sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

Sundhedsministeren skriver desuden, at ”appen er simpel og sikker og gør, at vi kan passe på hinanden.”

Streamingtjenesten TV2 Play flytter i nye lokaler

Mandag morgen blev 1100 nye kvadratmeter tager i brug af TV2’s streamingtjeneste TV2 Play.

Casper Thomsen, der er chef for arkitektur og agilitet hos TV2, oplyser på Twitter, at de nye lokaler er en tilbygning til Kvægtorvet på Odensen, og lokalerne har plads til knap 100 udviklere, designere, scrum-masters, testere, arkiteker og producent owners.

Derudover vil lokalerne brede sig over to etager og have tre mødelokaler, fem stillerum og et testcenter med op til 24 smart- tv.

Svensk sundhedsplatform får milliard-vurdering

Den svenske sundhedsplatform Doktor.se har landet en investering på 50 millioner euro eller cirka 370 millioner danske kroner.

Ifølge det svenske erhvervsmedie DI er Doktor.se nu vurderet til at være cirka fire milliarder danske kroner værd.

DI kan desuden berettte, at Doktor.se sigter efter en børsnotering i første kvartal af 2022.

De seneste investeringer kommer blandt andet fra Consensus Asset Management, Norron og Skabholmen Invest.

Astralis åbner stort gamer-center i centrum af København

Det danske gaming-hold Astralis åbner snart et 1.200 kvadramtermeter gaming- og underholdningscenter tæt på Tivoli i centrum af København.

Centeret får navnet Astralis Nexus, og det slår dørene op lørdag den 19. juni kl 10, hvor det til en åbningsfest blandt andet bliver muligt at møde Astralis professionelle Counter Strike og Fifa-spillere.

”Ud af de 1.200 kvadratmeter er 800 dedikeret til gaming med 130 højkvalitet-spilstationer, streaming-hubs, VIP-lokaler, faciliteter til vores pro-hold og et auditorium med plads til 40 gæster. Dertil kommer 300 kvadratmeter der byder på showroom for vores egne og vores partneres produkter plus en state-of-the art merchandisestore til de tusindvis af danske og internationale Astralis-fans, der årligt besøger hovedstaden,” oplyser Jakob Lund Kristensen, der er en af Astralis grundlæggere, i en pressemeddelelse.

Om dagen i dag: Elbek & Vejrup blev stiftet for 25 år siden

Den 1. juni 1996 blev den danske it-virksomhed Elbek & Vejrup stiftet af Niels Elbek og Lars Vejrup.

I en pressemeddelelse bliver det oplyst, at Elbek & Vejrups succes blandt andet kan tilskrives en langsigtet strategi, der blandt andet indebærer, at selskabet har fokus på en række udvalgte brancher, hvor man har specialiseret sig.

”Vores strategi er mindst 15 år gammel. Og den har ikke forandret sig. IT-branchen er omskiftelig, men vi har lagt en strategi, som vi har været tro imod, og det tror jeg er lidt unikt. Når man vil være de bedste inden for vores felt, handler det om et skarpt fokus på udvalgte forretningsområder, besidde det bedste branchekendskab og den største ekspertise.”, lyder det fra Niels Elbek ifølge pressemeddelelsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Immeo

    Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

    Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse