Morgen-briefing: Konkurrencestyrelsen godkender Danoffice IT's opkøb af Edgemo - overtager formelt på onsdag / Disse typiske fejl begår danske netbutikker / I dag begynder Mobile World Congress

Konkurrencestyrelsen godkender Danoffice IT's opkøb af Edgemo - overtager formelt på onsdag . Disse typiske fejl begår danske netbutikker. I dag begynder Mobile World Congress. Elon Musk fylder 50 år i dag. Trifork-selskabet Netic etablerer cybersikkerheds-enhed. IT-Branchen: Digitale investeringer er gået amok under coronakrisen. Oktober bliver cybersikkerhedsmåned.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgen-briefing, som i dag er sammensat af ugens vært, Dan Jensen.

Konkurrencestyrelsen godkender Danoffice IT's opkøb af Edgemo - overtager formelt på onsdag

Konkurrencestyrelsen giver grønt lys til fusionen mellem Danoffice IT og Edgemo med endelig closing ved månedens udgang, altså på onsdag.

Det betyder, at de to virksomheder officielt fusionerer i overmorgen. Virksomhederne har allerede fejret det med kage.

“Dette markerer starten på en spændende tid, som vi går i møde, hvor vi skal integrere vores to virksomheder. Under integrationen vil vi i fællesskab finde de stærkeste kombinationer, så vi kan tilbyde vores kunder det absolut bedste fra begge verdener,” lyder det fra Danoffice IT.

Svendborg-selskabet købte Edgemo i midten af maj, hvilket du kan læse mere om her: Danoffice IT overtager aarhusianske Edgemo med mere end 100 medarbejdere: Samlet omsætning nærmer sig nu to milliarder kroner

Disse typiske fejl begår danske netbutikker

Forkerte oplysninger og ugyldige permissions er blandt de fejl, som danske net-butikker oftest begår på deres website, lyder det fra Dansk Erhverv, hvor chefjurist Tina Morell har gennemgået flere hundrede websites.

Hun konkluderer, at de danske webbutikker generelt har udmærket styr på reglerne - men at en del har en række problemer, som går igen.

“Det positive er, at mange af tingene faktisk er forholdsvis enkle at ændre. Der er nogle lavthængende frugter, som man hurtigt kan plukke og dermed stille sig bedre både i forhold til service, troværdighed og eventuelle klager,” lyder det fra hende og Dansk Erhverv.

Du kan læse mere om hendes konklusioner hos Dansk Erhverv her.

I dag begynder Mobile World Congress

Om nogle timer bliver dørene slået op for årets Mobile World Congress i Barcelona, der regnes for at være den måske vigtigste mobil-messe i verden, hvor de førende producenter i verden løfter sløret for de produkter og løsninger, som de har på vej.

Det er to år siden, at den seneste MWC blev afholdt, idet 2020-udgaven blev aflyst på grund af corona. I år bliver flere af de store producenter også væk. Det gælder eksempelvis Samsung og Nokia.

I år er det obligatorisk for alle deltagere at stille med en negativ Covid-19, ligesom de alle skal bære ansigtsmaske samt et særligt digitalt badge til kontakt-sporing. Der vil desuden være afsat et stort område til hurtig-test. Her blev 10.000 gæster testet søndag.

Arrangørerne venter 30.000 besøgende fra 143 lande, hvilket er småting i forhold til antallet i de største år, hvor MWC har tiltrukket mere end 100.000 gæster.

MWC løber frem til onsdag.

I dag fylder Elon Musk 50 år

En af verdens måske mest kendte, mest indflydelsesrige (og mest rige) iværksættere, Elon Musk, fylder 50 år i dag.

Den sydafrikanske iværksætter har i sine 50 år på jorden skabt kæmpesuccesser, som ingen havde troet muligt. Hvor mange nye bil-mærker kender du for eksempel, som er blevet skabt helt fra bunden i nyere tid? Altså bortset fra Tesla?

Og hvor mange rumfarts-selskaber kender du, der med succes er blevet skabt i nyere tid med egen raket og det hele? Altså bortset fra Space X?

Elon Musk er i øvrigt ikke længere CEO i Tesla, i det han for nogle måneder siden officielt skiftede titel til ‘Techno-king of Tesla’ - en titel, der på en eller anden måde rummer både hans geni og hans galskab.

Elon Musk regnes for at være god for 166 milliarder dollar, hvilket gør ham til en af verdens rigeste mennesker.

Bonusinfo: Elon Musk har en tårnhøj IQ på 155 og har seks børn: Et hold tvillinger (Griffin og Xavier Musk født 2004) samt et hold trillinger (Kai, Saxon og Damian Musk født 2006) samt en efternøler født i 2020. Han hedder XÆ A-XII.

Trifork-selskabet Netic etablerer cybersikkerheds-enhed

Trifork-selskabet Netic etablerer ny forretnings-enhed, som alene kommer til at fokusere på it-sikkerhed.

Det kommer til at ske under navnet Trifork.Security.

“Cybersikkerhed har været en grundpille i både Triforks og Netics forretning i flere år, men nu laver vi en særlig forretningsenhed, som udelukkende skal arbejde med dette område. Det er ikke mindst en reaktion på et pres i markedet, hvor der er opstået et kæmpe behov for sikkerhedsløsninger, fordi truslen går på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser,” meddeler Trifork med stifter og direktør Jørn Larsen i spidsen.

I spidsen for Trifork.Security finder vi Karsten Thygesen, der er teknisk direktør i Netics.

Trifork.Security får kontorer i Aarhus, København og Aalborg, hvor hovedkvarteret kommer til at ligge.

IT-Branchen: Digitale investeringer er gået amok under coronakrisen

De digitale investeringer ‘gik amok’ under corona-krisen. lyder det fra brancheforeningen IT-Branchen, som har kigget nærmere på tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene fremrykkede 42 procent af de danske virksomheder med mere end 100 medarbejdere deres investeringer i digitale løsninger under corona, mens 51 procent købte ind til at øge fjernadgangen til deres it-systemer.

“Sidste år stod en stor del af virksomhederne med en akut udfordring, hvor både medarbejdere, leverandører og kunder pludselig skulle håndteres online. Både møder, arbejdsprocesser og interne systemer skulle fra den ene dag til den anden gøres tilgængelige online, og det har givet et gevaldigt skub i investeringerne,” lyder det fra Bent Dalager, partner i KPMG og formand for udvalget for digitalt erhverv i IT-Branchen.

Oktober bliver cybersikkerhedsmåned

Digitaliseringsstyrelsen udråber igen i går oktober som særlig cybersikkerhedsmåned, hvor der bliver særligt fokus på god it-sikkerhed.

“Cybersikkerhedsmåneden skal med information, videndeling og fokus på sikker adfærd gennem en hel måned bidrage til at klæde myndigheder, borgere og virksomheder bedre på til at modstå cybertrusler, når de benytter de digitale redskaber,” lyder det fra styrelsen.

Det er tredje år i træk, at styrelsen bruger en hel måned med dette særlige fokus. Styrelsen håber, at der vil være opbakning fra eksperter, organisationer og virksomheder, som opfordres til blandt andet at holde gratis webinarer og lignende om cybersikkerhed.

Du kan læse mere hos Digitaliseringsstyrelsen her.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job