Google indfører ny funktion i al stilhed: Snart vil du kunne styre din Android-telefon med dine øjne og dit ansigt

Google er næsten klar med en ny avanceret funktion til Android, der vil gøre det muligt at styre din smartphone med dit blik og dit ansigt. Se her, hvordan det kommer til at fungere. Du kan selv teste funktionerne lige nu.

Artikel top billede

Google er godt i gang med at udvikle på en ny feature, som meget vel kan komme til at danne en ny standard for den måde, som vi interagerer med vores smartphones på.

I dag kender vi alle den udbredte kropsholdning med let nedadvendt ansigt rettet mod telefonen, som holdes løftet med ofte begge hænder, mens tommelfingrene anvendes til at taste på skærmen.

Inden længe kan denne positur meget vel bliver afløst af forvredne ansigter og øjne, der ruller rundt i hovederne.

For den kommende version af Android - som Google netop har sendt i beta-test - rummer nemlig muligheden for at styre smartphonens funktioner med øjne og mimik, som affotograferes af Android-telefonens kamera.

Mulighederne er mange, men eksempelvis vil et et kig til venstre kunne indstilles som ‘tilbage’, et kig opad vil kunne åbne ‘notifikationer,’ mens et løftet øjenbryn eksempelvis vil kunne være ‘hjem’ og altså føre dig tilbage til hovedskærmen.

Eller hvad med at indstille din smartphones indstillinger ved at åbne munden på vid gab? Eller åbne overblik over åbne apps ved at smile ad din telefon?

Den nye funktion bygger på en ældre API, Accessibility API, som udviklerne længe har kunnet udvikle på til Android.

Den har været tiltænkt features til Android-brugere med forskellige former for fysiske handicap, der har gjort det nødvendigt for dem at kunne styre deres telefon med andet end skrift, eksempelvis stemme og bevægelser.

Den nye funktion med Android 12.0.0-betaen i Android Accessibility Suite App hedder ‘Camera Switches.’

Funktionen gør brugeren tydeligt opmærksom på, at den er tændt og at kameraet altså dermed anvendes aktivt til styring af telefonen.

Den indeholder i første omgang genkendelse af seks ansigts-’beskeder,’ men der kan meget vel være flere på vej.

De seks ‘beskeder,’ som Android 12.0.0 vil kunne genkende, er:

- Kig op.

- Kig til venstre.

- Kig til højre.

- Hæv øjenbryn.

- Smil.

- Åben mund.

Disse seks beskeder kan indstilles til at udføre en af følgende handlinger i Android-telefonens Camera Switch.

- Luk Camera Switch.

- Skift auto-scan.

- Gå tilbage i auto-scan.

- Vælg [select].

- Næste [next].

- Tidligere [previous].

- Hold [touch & hold].

- Scroll fremad.

- Scroll tilbage.

- Hjem.

- Tilbage.

- Gå til notifikationer.

- Gå til indstillinger.

- Gå til overview.

Funktionen er live, og du kan selv teste den ud, hvis du anvender den nyeste Android 12 beta.

Kan du vente, så er det højt sandsynligt, at funktionen vil blive udrullet til din egen Android-telefon, når først den er færdigtestet og har været en tur gennem din smartphone-leverandør.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S