Test: Denne billige 4K-skærm dur til nærmest alt - men med en afgørende undtagelse

Philips mener, at selskabets skærm model 288E2A med 4K opløsning kan anvendes til alt fra kontorbrug, gaming og underholdning. Og den overholder faktisk, hvad den lover. Og så koster den blot 2.500 kroner.

Artikel top billede

28" skærmen håndterer alt fra kontorbrug til gaming. Alligevel er prisen i den lave ende. (Foto: Philips PR)

Lad mig begynde med konklusionen: Denne Philips allround-skærm fejler kun på ét punkt. Og alt i alt bestemt godkendt.

Dens 28" med 4K opløsning er faktisk en rigtig god størrelse. Der er en verden til forskel fra 27" til 28" med de mange pixels. I hvert fald for mine øjne - selv med helt nye skarp slebne briller.

Den ekstra tomme betyder, at tekst lige pludselig er langt mere læselig end på en tilsvarende 27". Mit reference punkt for 4K-skærme ligger normalt på 30-32".

Høj skarphed

Men her fungerer 28" forrygende. Og det gør det ikke mindst, fordi skærmen har en skarphed og nærmest stoisk ro.

Med det mener jeg, at billedet er helt fri for flimmer og fnidder, når der ses video, eller jeg rykker rundt på vinduer. Et lille, men afgørende punkt.

Farverne er meget neutrale, og billedet har en god dybde.

Den minimalt større pixelstørrelse fra 4K i 27" til 28" giver en højere farvedybde. Den læner sig mod det varme. Der er ikke en glød, som i mere kostbare skærme, men en virkelig rar tone.

Sammen med det meget rolige billede giver det en skærm, der er virkelig behagelig at se på.

Film har gode nuancer og detaljerigdommen er fin. Stofligheden er ikke perfekt, men til prisen er den mere end godkendt.

De sorte partier lukker lidt, men er til gengæld helt sorte og uden det grålige skær, som nogle billige skærme (uanset opløsning), ofte lider under.

Ikke egnet til gaming

Philips mener også at IPS panelet kan klare gaming. Og indrømmet, den klarer det faktisk fint. Bilspil, som er nærmest det eneste, som jeg orker at spille, står altså ret fint.

Når du suser afsted i en Porsche 911 med en fart, der giver øjeblikkelig frakendelse af kørekortet, står billedet skarpt.

Detaljerne fra vejsiden, der suser forbi, har en rolighed, der gør det til en fornøjelse at spille.

Der kan let skiftes mellem forskellige modes bagpå skærmen. Og det klares fint af et lille "joystick", der virkelig let at styre.

Tak for det - jeg er personligt træt af skærme med masser af knapper bagpå. Knapper, hvis funktion, jeg altid glemmer.

Elendig ergonomi

De indbyggede højttalere er bedst til Windows lyde, men fint nok, atde er der. Alle seriøse tilslutter alligevel ekstern højttaler. Og dette er der i øvrigt også udgang til bagpå.

Det eneste sted, hvor filmen knækker, er på ergonomien.

Skærmen er løftet fint og står på en nydelig og medium tung plastfod. Men der er absolut ingen mulighed for at justere i højden. Ej heller at stille skærmen på tværs.

Du kan fint vippe IPS panelet i vinkel, men det er det eneste. Altså endnu en skærm, hvor jeg undrer mig over, at man sparer denne funktion væk.

Derfor kvitterer vi med en middel karakter.

Men har du ikke behov for at justere skærmen, kan vi give den en stjerne mere og på det varmeste anbefale den, hvis du leder efter en god allround skærm til virkelig god pris.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S