Er du blevet snydt i dag? Her har du overblikket over tech-branchens aprilsnar-jokes

Hvert år udkommer der en strøm af gakkede historier, når vi rammer første dag i april, og i år er ingen undtagelse. Se de mange tech-relaterede jokes her.

Artikel top billede

Endnu et år, endnu en første april. Det er den dag på året, hvor man skal være mest på vagt in forhold til, hvad man læser af nyheder.

Traditionen tro vælter det frem med mere eller mindre tossede historier fra forskellige selskaber og medier.

Computerworld vil her forsøge at danne et overblik over alle de jokes, som har med teknologisektoren at gøre.

Falsk Microsoft-opkøb

Vi begynder med historien om, at indie-gamingselskabet Glowstick Entertainment er blevet købt af selveste Microsoft.

Det skriver selskabet på Twitter.

Glowstick Entertainment er kendt for at lave indie horrorspil som Dark Deception og Monsters And Mortals, men nu vil selskabet i stedet bruge sine nye ”uudtømmelige ressourcer” på at udvikle first-person-shooter spil.

Joken blev dog hurtigt regnet ud af spilselskabets fans, som nok også er glade for, at de ikke mister horrorspillene til fordel for FPS-spil.

Danmarks Lærerforening starter ny digital datingplatform

Fagforeningen Danmarks Lærerforening opretter en ny digital platform, som skal gøre det lettere for lærere at date hinanden, da foreningen gerne vil se flere lærerpar.

"Siden Danmarks Statistik offentliggjorde, at folkeskolelærere er den profession, hvor flest finder en partner inden for samme fag, har vi som forening spekuleret i, hvordan vi bedst kan støtte op om kærligheden mellem lærere. Nu har vi fundet en god niche, der dels kan lægge en bund under de faldende elevtal, men samtidig også udklække nye lærere til professionen," skriver lærerforeningen på Facebook.

Foreningen skriver videre: ”På siden vil du kunne matche med andre lærere fra nær og fjern i håb om at finde den store kærlighed.”

Men de kærlighedssøgende lærere må desværre nok se sig om efter et andet sted.

Tilbudsaviser som digital post

Vi slår også lige et slag for Computerworlds egen aprilsnar, som i år omhandlede, at landets digitale postkasser ville begynde at modtage tilbudaviser med tjenesten MinReklame, som bliver en del af e-Boks, Digital Post og Mit.dk. Hvis man vil framelde sig, er der tidsfrist.

Ønsker du som bruger at undvære reklamerne, er det vigtigt at du handler indenfor de kommende 14 dage. Herefter vil du automatisk blive tilmeldt ordningen i de kommende to år.

Den store spiller er ude i år

En af de store digitale spillere på aprilsnar-fronten Google er desværre ude af ræset.

Google har dog droppet traditionen siden 2020 grundet verdenssituationen med corona. Siden har der ikke været noget at finde på den front, skriver The Verge.

Selskabets sidste aprilsnar var således i 2019, hvor en række falske produkter blev meldt ud. Blandt andet muligheden for at spille Snake i flere byer i Google Maps.

Falske Amazon Prime serier

Tech-giganten Amazon har dog leget lidt med. Selskabet annoncerede en række forfærdelige serier til Prime Video med mildt sagt klichefyldte plots. Blandt andet Swooping Places en horror-romantisk-komedie, hvor to mennesker bytter krop og forelsker sig.

Samt programmet Real Parking Inspectors of Inner Sydney, som følger livet for en række parkeringsvagter i Sydney, skriver The Guardian.

Pokémon GO's 'Ditto Event'

Du husker måske for nogle somre siden, hvor nærmest alle (eller sådan føltes det i hvert fald) gik rundt med telefonen foran sig, som var de faret vild, men faktisk ledte de efter pokémoner i bybilledet. Det var dengang Pokemon GO var på sit højeste af popularitet.

Spillet kører stadigvæk, og selvom spillet har færre brugere end i 2016, er der stadig 150 millioner brugere. Spillets aprilsnar er mere en form for irriterende event for spillerne, hvor en række Pokemons faktisk vil vise sig at være Ditto, som er kendt fra serien for at kunne skifte form til andre pokémoner.

Engelske fitnesscentre vil benytte indopereret mikrochip

Engelske fitness-entusiaster, som er medlem af kæden Gymbox kunne vågne op til nyheden, om at teknologien ville gøre det lettere for dem at tjekke ind på deres lokale center ved at få en chip indopereret i hånden, som vil kunne scannes ved indgang til centeret i stedet for et medlemskort, skriver The Sun.

Man må sige, at det ville kræve et ekstra niveau af dedikation til sin træning.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S