Test: Her er det trådløse headset, der kommer tættest på professionel lyd på farten

Computerworld tester: Den ligner noget fra et lydstudie, og inspirationen kommer bestemt også derfra. Yamaha har begået en lille genistreg med sin YH-L700. Men den lidt firkantede sag vil helt sikkert ikke falde i alles smag.

Artikel top billede

Læder, metal og et helt igennem industrielt design, gør Yamahas bud på en top hovedtelefon meget attraktiv. (Foto: Yamaha)

Lad mig indrømme med det samme: Allerede da jeg pakkede dem, ud var jeg begejstret.

Måske er det min forkærlighed for musikudstyr i pro-klassen, der gør udslaget. Men også forarbejdning og at de tydeligt er bygget med et formål, er noget, som jeg synes er ret fedt.

Den japanske producent af alt fra motorcykler til grand pianos har kun ganske få kommercielle hovedtelefoner på markedet. Men at selskabet har styr på, hvordan lyd skal reproduceres, understreges straks du får Bluetooth op at køre.

Kræver god streaming tjeneste

Så lad os begynde med det bedste. Lydkvaliteten er ganske enkelt forrygende. Intet mindre.

Nu er det ikke fordi, de slår alle konkurrenter af banen, for her spiller personlige præferencer for lyd naturligvis også ind.

Men målt med så neutrale ører, som man nu kan tage på (tænk lige på den), så spiller de meget neutralt, grænsende til det kedelige.

Der bliver ikke tilsat noget ekstra varme og tyngde, som mange konkurrenter ellers har for vane. Det er et billigt trick til at få alt til at lyde bedre. Men det betyder også, at den gode optagelse aldrig bliver fremragende at lytte til.

Så her er den neutrale lyd af det gode. For lytter du nærmere efter, vil du opdage, at hovedtelefonerne ikke tilsætter musikken ret meget, der ikke er på optagelsen. Og det er lidt af en kunst at gøre i alle former for reproduktion af lyd.

Således forkæles du med at høre, hvordan musikken blev optaget. Eller nærmere, hvordan din streaming-tjeneste eller dit stereoanlæg gengiver den.

Men kan omvendt også høre, når dette ikke er i orden. Eller at du nok skal opgradere til en bedre streaming-tjeneste.

Med et godt signal bliver du forkælet med myriader af detaljer, men uden at det går ud over helheden. Musikken fremstår stadig helstøbt og homogen.

Bassen er ikke dyb, men fint artikuleret, mens de øvre frekvenser har meget fin definition.

Med andre ord: Lydmæssigt er vi på øverste hylde. Og det følger også prisen, som er i den høje klasse, nemlig 3.990 kroner.

Ikke for alle

Inden du putter i kurv, skal du dog vide, at sættet er halvstort.

Ørekopperne er nærmest firkantede og ret atypiske i deres design. Men det er prisen for at få en stor 40 mm højttaler pakket ind i en hovedtelefon.

De sidder ikke ultra stramt på hovedet og opleves heller ikke varme. Ørepuderne er lækre, og puden på hovedbøjlen er både blød og lavet i et materiale, der nok skal holde i mange år.

Dertil er designet nærmest industrielt, som til et optage-studie. Personligt synes jeg, at det er fedt. Ikke mindst fordi Yamaha har stamtavlen til at lave netop sådan et sæt. Og fordi kvalitet, både i lyd og materialer, følger med.

Smag er forskellig, og de personer, som jeg har præsenteret dem for, har været delte mellem dem, der mener, at de er top-fede og over til dem, der mener, at de mere ligner noget fra 1960'erne.

Anti-støj på musikkens vilkår

Teknologisk er der intet gammeldags ved Yamaha. De har stemmestyring og 3D lyd. Det sidste giver en mere rummelig effekt.

Nu er højttalerne i en hovedtelefon oftest rettet direkte mod øret og kan give en lidt klaustrofobisk lyd.

Denne effekt formindsker en lydchip, hvis du trykker på 3D-knappen på den ene ørekop. Jeg foretrækker dog lyden uden 3D. Men til noget musik kan det give en fordel.

Anti støj-funktionen er også til stede, som alle skal have i dag. Men da der i praksis er tale om en lukket hovedtelefon, er mange lyde allerede lukket ude mekanisk.

Det betyder, at man skal manipulere mindre, og det kan høres. For musiksignalet forringes ikke så voldsomt, som vi oplever hos nogle konkurrenter, når der skal skrues ned for støjen fra omgivelserne.

Batteritiden er opgivet til 35 timer. Med alle funktioner (herunder anti støj), kunne jeg få dem op på 29 timer. Det er godkendt.

Støjreduktionen kan justeres i niveauer, og i kraftigste modus er den ret effektiv. Og stadig uden at musikkens detaljer ødelægges. Den lyder dog bedre (som alle hovedtelefoner), når anti støj-funktionen er slået helt fra.

Det musikalske valg

Der er vist ingen læser, der er i tvivl om, at jeg er begejstret for disse hovedtelefoner. De spiller musik på musikkens præmisser, sidder godt på hovedet og har et fedt design.

De er bygget ekstremt lækkert, og det afspejles også i prisen, der er vilde 4.000 kroner.

De er bestemt pengene værd, når du tager kvalitet i alle aspekter med i ligningen. Men det ændrer ikke ved, at det er ret mange penge for et sæt hovedtelefoner.

Selv om Yamaha er en af dinosaurerne i reproduktion af lyd, så har de ikke mange hovedtelefoner på samvittigheden. Men disse kan de med rette være stolte af.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,