ITEK: Skatteforslag skadelig for it-branchen

Regeringens forslag om ændring af den internationale sambeskatning sender en regning til dansk erhvervsliv og kan absolut ikke opvejes af den planlagte lettelse i selskabsskatten. Det vurderer ITEK, som er Dansk Industris it-organisation, der kalder det samlede forslag for en "rigtig dårlig løsning".

Tirsdagens skatteforslag fra skatteminister Kristian Jensen (V) bliver bombet med kritik fra Dansk Industris it-organisation, ITEK, der kalder forslaget for dårligt og skadeligt for danske it-virksomheder.

- Det er et voldsomt indgreb i sambeskatningsmuligheden, og det bedømmer vi som ganske skadeligt for danske virksomheder, og derved også Danmarks muligheder for at fungere som hub for aktiviteter ud af landet, siger branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK.

Forslaget går stik imod de oprindelige hensigter i reglerne for den internationale sambeskatning, som skulle gøre det attraktivt for virksomheder at have sit hovedsæde i Danmark, understreger branchedirektøren.

Med den holdning danner han modvægt til branchekollegaen IT-brancheforeningen, der jubler over skattelettelsen.

Nettoregning til erhvervslivet

Tom Togsverd peger på at Dansk Industris gennemregning af skatteforslaget viser, at nettoeffekten af ændringen i sambeskatningen og nedsættelsen af selskabsskatteprocenten er negativ.

Hovedpunkter i regeringens forslag til ændring af skattereglerne:

  • Både overskud og underskud i udlandet inddrages under dansk beskatning.
  • Selskabsskatten sættes ned fra 30 procent til 28 procent.
  • Skatten i virksomhedsordningen sættes ned fra 30 procent til 28 procent.
  • - Skattenedsættelsen opvejer langt fra ulempen ved at fjerne sambeskatningsreglerne, siger Tom Togsverd, der ikke tror på skatteministerens påstand om, at de to ændringer stort set opvejer hinanden.

    ITEK vurderer, at skatteændringen sætter en kæp i globaliseringshjulet, da motivationen for at rejse ud i verden, etablere datterselskaber og lave globale strategier nu er hæmmet.

    Især virksomheder i opstartsfasen har brug for at kunne fratrække underskud i udenlandske datterselskaber, fremhæver Tom Togsverd.

    Hovedsæder flyttes til udlandet

    Han vurderer, at danske virksomheder, som vil ekspandere og internationale virksomheder, som benytter Danmark som hub, som følge af skatteændringen, vil finde andre græsgange, da forslaget begrænser muligheden for at hive overskud i land.

    - Derfor er det faktisk et rigtig dårligt forslag, siger Tom Togsverd.

    De virksomheder, som får glæde af forslaget, er dem som ikke i stor udstrækning benytter sig af datterselskaber. Her peger ITEK på finanssektoren, mens resten af industrien og herunder it-sektoren bliver ramt.

    Sæt hellere personskatten ned

    Desuden peger ITEK på at selskabsskatten ikke er den væsentligste parameter at ændre på, når man skal tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.

    - Man skal ikke glemme personskatten. Den er den store "killer", når man taler globalisering på verdensplan, siger Tom Togsverd.

    Han bygger sin holdning på en konference han deltog på for nyligt, hvor en række erhvervsledere gav udtryk for at en marginalskatteprocent på over 50 i Danmark er den største barriere for udenlandske investeringer.

    Der er to årsager. Den ene er motivationen for at påtage sig ekstra arbejde daler, når marginalsatsen ryger over 50, og for det andet ligger vi dårligt i sammenligning med vores nærmeste konkurrentlande.

    - 50 procent er en psykologisk grænse, som får folk til at føle de får for lidt ud af det, og derfor er det marginalskatten det væsentligste fikspunkt, ræsonnerer branchedirektøren.

    Læses lige nu

      Politiets Efterretningstjeneste

      Platform Engineer hos PET

      Københavnsområdet

      Politiets Efterretningstjeneste

      Compliance Manager til PET - Styrk vores IT-sikkerhed

      Københavnsområdet

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

      Nordjylland

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

      Victor Dohlmann

      Arctic Wolfs Network

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

      Allan Kimmer Jensen

      Norriq Danmark A/S

      Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

      Andreas Dyngberg Pedersen

      Norriq Danmark A/S