Bank: Easymobile er gylden joker for TDC

Flasker udviklingen sig for TDC's europæiske Telmore-klon, Easymobile, kan det løfte værdien af TDC med op til 30 milliarder kroner svarende til næsten 70 procent af den nuværende værdi af hele telekoncernen.

Der er gemt en gigant-joker til en værdi af 30 milliarder kroner i TDC's europæiske satsning på at udbrede discount-telefoni til vore europæiske naboer.

Det vurderer analytiker Rune Møller fra Jyske Bank, der dog endnu ikke tillægger jokeren værdi i sin vurdering af aktien.

Afhængig af TDC's succes med at lancere Easymobile i Europa vil værdien svinge mellem nul og 30 milliarder kroner.

- I det mest optimistiske scenarium opnår Easymobile en markedsandel på 10 procent i de 12 europæiske lande, hvor TDC har mulighed for at lancere Easymobile, forklarer Rune Møller.

En kunde lig 1.000 kroner

Det vil svare til Telmores markedsandel i Danmark. Analytikeren fastsætter i sin beregning værdien af en kunde i et mobilselskab til omkring 1.000 kroner.

Indtil videre har Easymobile ingen aftaler og ingen kunder, men TDC har oplyst, at det forhandler med tre operatører om en lancering i begyndelsen af 2005, og når det sker, vil Rune Møller så småt begynde at regne discountdelen ind i sin vurdering af TDC.

- Succesen kommer til at afhænge utroligt meget af, hvilke aftaler TDC kan få forhandlet på plads, men man kan jo se succesen for Telmore på det danske marked, hvor konkurrencen jo i forvejen er hård, påpeger Rune Møller.

Sikker på europæisk velvilje

Han er sikker på, at forbrugerne i de øvrige europæiske lande vil hilse discount-konceptet velkommen.

- Og får TDC nogle fornuftige aftaler, er jeg sikker på, at selskabet nok skal få en god markedsandel i de lande, hvor TDC introducerer Easymobile, vurderer Rune Møller.

Stadig forsigtig

Han er dog ligesom TDC forsigtig i sin vurdering på nuværende tidspunkt. TDC lancerer kun produktet i få lande til at begynde med, og Jyske Bank tillægger kun Easymobile værdi som joker til de lidt mere spilleglade investorer.

- Får TDC kun tre procent i markedsandel, så er det stadig en værdi på ni milliarder kroner, fremhæver Rune Møller.

Han har valgt at trække discount-jokeren frem i lyset på dette tidspunkt, da han mener, at teleselskaberne er blevet lidt støvede og kedelige siden de glade dage omkring årtusindskiftet.

- Der var der rigtigt hype om 3G, som teleselskaberne skulle spinde guld på. I dag ser alle på truslerne fra IP-telefoni og den hårde konkurrencesituation, og 3G kommer de ikke til at tjene penge på. I dag er teleselskaberne totalt gået af mode (som investeringsobjekt, red.), siger Rune Møller.

Derfor hiver han kaninen om Easymobile op af hatten, da den vil være interessant for de investorer, som stadig har lyst til at tage en risiko.

- Der er mange som kan lide at gå efter den store mulighed, og det er Easymobile, ræsonnerer han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,