Morgen-briefing: Utilfredshed med Wolt ulmer hos danske restauranter / Dustins topchef træder tilbage / Eksperter advarer: Valgkampe på sociale medier kan skade demokratiet

Utilfredshed med Wolt ulmer hos danske restauranter. Dustins topchef træder tilbage. Eksperter advarer: Valgkampe på sociale medier kan skade demokratiet. Konservativ politiker gør sin valgplakater talende med AR-filter. Konservativ politiker gør sine valgplakater talende med AR-filter. Kaseya køber automatiserings-selskab, og så er det i dag 35 år siden, at Steve Jobs introducerer Next-computeren

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Go'morgen venner.

Det er i dag onsdag 12. oktober, og her har du Computerworlds morgen-briefing.

Igen i dag er det den altid morgenfriske Jacob Wittorff, som her under den begyndende energikrise forsøger at holde varmen ved at lade tastaturtasterne klapre om kap med tænderne fra tidlig morgen til sen aften.

Dagens først historie handler om den finsk-stiftede udbringningstjeneste, der under coronapandemien var populære hos mange af landets restauratører. Men nu finder flere og flere ud af, at de muligvis er blevet for afhængige tjenesten.

Utilfredshed med Wolt ulmer hos danske restauranter

Der breder i øjeblikket en utilfredshed med udbringningstjenesten Wolt hos de danske restauranter, skriver erhvervsmediet Finans.

Ifølge mediet advarer brancheforeningen for Danske Restauranter og Caféer (DRC) om, at Wolt risikerer at miste sit kundegrundlag i restaurationsbranchen.

“Der ulmer en bred utilfredshed med Wolt. Om den direkte protest breder sig, har jeg ikke kendskab til. Men utilfredsheden er også at spore i København. Det kan jo være, Wolt vågner og lytter til sit forretningsgrundlag og stopper med at save den gren, man sidder på, over,” siger Torben E. Hoffmann Rosenstock, direktør for DRC, til Finans

Senest har 46 restauranter i Aalborg valgt at boykotte Wolt i protest mod selskabets høje provision. Men på trods af kritikken oplyser Wolt til Finans, at tjenesten som udgangspunkt ikke har planer om at sænke sin provision.

Dustins topchef træder tilbage

Den svenske hardware-forhandler, der blandt andet er kendt for at stå bag det lettere akavede slogan “it & chill,” foretager nu en udskiftning på topchef-posten.

Selskabet meddeler således, at Thomas Ekman stopper som administrerende direktør for koncernen til næste år.

Dudstin oplyser, at han bliver på posten i sin opsigelsesperiode de kommende seks måneder eller indtil, at en ny topchef er blevet fundet.

“Jeg er meget stolt af, hvad vi som virksomhed har opnået sammen de seneste år. Vi er vokset stærkt, både organisk og gennem opkøb, og gjort indtog på nye markeder, der har givet os en tydeligere og stærkere europæisk position. Dustin har et stærkt ledelsesteam og dedikerede medarbejdere med højt engagement,, siger Thomas Ekman ifølge pressemeddelelsen.

Eksperter advarer: Valgkampe på sociale medier kan skade demokratiet

Valgkampene bliver mere digitale, og det kan udgøre et problem for demokratiet, lyder det fra flere eksperter i Jyllands-Posten.

Eksempelvis peger Jakob Lina Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i sociale medier, på, at valgkamp på sociale medier gavner partier og kandidater som har store budgetter, der kan investeres i øget eksponering og mere målrettede annoncer.

“Det har altid været en fordel at være et stort parti, men udviklingen på de sociale medier har gjort det endnu sværere for de mindre partier at nå lige så bredt ud. På sociale medier kan man accelerere meget hurtigere, end hvis man hænger valgplakater op, og det kan skabe ulighed. På Facebook er der ikke noget, der hedder frivilligt arbejde,” siger han til Jyllands-Posten

Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, vurderer også, at der er en risiko for at annoncering på sociale medier tager overhånd. Han påpeger, at mens der er en naturlig grænse for, hvor mange valgplakater der kan hænges op, så eksisterer der ikke en lignende grænse for annoncering på sociale medier.

Konservativ politiker gør sin valgplakater talende med AR-filter

Apropos digitale valgkampe.

Den konservative folketingskandidat Anders Havelund Krøyer er en af de kandidater, der i øjeblikket forsøger sig med nye digitale metoder.

Han har i samarbejde med it-firmaet Hololink lanceret en talende valgplakat, der vækkes til live med din mobiltelefon. Det kræver blot, at du først aflæser en QR-kode og bagefter retter din telefons kamera mod plakaten, hvis du ser den i gadebilledet.

Anders Havelund Krøyer, der til dagligt er direktør og parter i selskabet AR Comply, CopenX og tech-mediet TechSavy, erkender dog, at teknologien stadigvæk ikke virker helt perfekt.

“ Jeg tror, at det var Jesper Buch som sagde noget om, at man skal lancere selvom man ikke er helt klar. Launch crap, but launch. Vores løsning er ikke dårlig, men langt fra perfekt. Find en plakat på Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør,” skriver han på LinkedIn.

Kaseya køber automatiserings-selskab

It-virksomheden Kaseya har opkøbt selskabet ConnectedBooster, der udvikler automaseringen inden for bogerholderi og betalingsløsning.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Hvert Kaseya-opkøb har til formål at gøre livet nemmere for vores MSP’er (managed service providers, red). Ved at integrere ConnectBooster fuldt ud med vores It Complete-platform er vi i stand til at frigøre tid, som MSP’er kan bruge på forretningsudvikling og vækst, så de kan blive mere produktive og profitable,” siger Fred Voccola, topchef for Kaseya ifølge pressemeddelelsen

I dag for 35 år siden: Steve Jobs introducerer Next-computeren

Blot tre år efter, at Steve Jobs blev fyret fra Apple var han den 12 oktober 1987 klar til at præsentere den første computer fra sit nye selskab, Next.

Nexts computere var relativt dyre og henvendte sig først og fremmest til forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Det lykkedes dog aldrig for Next at få succes og i 1997 blev selskabet solgt til Apple, som Steve Jobs blev ny topchef for, mens Nexts styresystem, NextStep, endte med at komme til at danne grundlaget Apples styresystem Mac OS X.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Summit 2026 - København

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Se alle vores events inden for it

Aller Leisure A/S

Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

Københavnsområdet

A&Til

Innovationskonsulent

Københavnsområdet

Center For IT og Medicoteknologi

Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S