Cybercity og TDC har guldgrube i domæner

En ekspert i online-marketing vurderer, at TDC's og Cybercitys samling af ubrugte domænenavne er op mod en million kroner værd stykket. Forhåndsviden skaffede dem domænerne i 1997, og Cybercity afviser at sælge, mens TDC overvejer det.

Både TDC og Cybercity ligger inde med millionværdier, som ikke fremgår af regnskaberne, hvis man skal tro den danske ekspert i online-marketing, Mads Ellegaard.

Begge selskaber sidder nemlig på snesevis af generiske domænenavne, som de benyttede deres medlemskab af Foreningen af Internet Leverandører (FIL) til at registrere, før offentligheden fik mulighed for det i 1997.

Blandt domænenavnene er bolig.dk, fodbold.dk, mobil.dk og nyheder.dk.

- De domænenavne er så åbenlyse for en investor, som vil trænge ind på markedet, at det vil undre mig, hvis man ikke kan hive en ordentlig gevinst hjem. Det er kernen i internethandlen i dag, nogle af de mest populære områder på nettet, siger Mads Ellegaard.

En million for et navn

Mads Ellegaard har skrevet bogen E-Kampagnen, der blandt andet indeholder et afsnit om domænenavne.

Han vurderer, at enkelte af domænenavnene vil kunne sælges for mere end en million kroner, mens de mindst værdifulde vil kunne indbringe et fem-cifret beløb.

Et godt domænenavn kan sammenlignes med en god butiksplacering på Strøget, og ifølge Mads Ellegaard er firmaer villige til at skyde så mange penge i et domænenavn, fordi der så spares penge andre steder.

- Et godt domænenavn er noget af det vigtigste for at blive husket. Spørgsmålet i marketing er, hvor mange penge du skal du poste i markedet for at få opmærksomhed, og hvor længe du så kan håbe at beholde den opmærksom. Et godt domænenavn gør det alt andet lige lettere, siger han.

Afviser salg

Umiddelbart har hverken TDC eller Cybercity dog planer om at realisere de værdier, der ligger i domænenavnene.

Begge selskaber bruger domænenavnene til at give kunderne interessante e-mail-adresser, men på webbet møder man hjemmesider blottet for relevant indhold, hvis man indtaster bolig.dk eller fodbold.dk.

Computerworld Online beskrev i marts, hvordan det lille to-mands-firma LL Media skulle betale 900.000 kroner for over en tre-årig periode at leje domænet sex.dk af Cybercity.

Siden har Cybercity fastlagt en meget klar strategi om hverken at udleje eller sælge sine mange domænenavne, og internetudbyderen afslog for nyligt et tilbud på det ombejlede domænenavn bolig.dk.

- Vi har ingen planer om at sælge domænenavnene. Vi har de her navne, og vi synes, at de gør nytte på en ikke særlig kommerciel facon. Nu ligger de af historiske årsager hos os, og så synes vi, at vores anvendelse giver mening, siger Jesper Hansen, teknisk direktør hos Cybercity.

TDC vil af med domæner

Omvendt er TDC i gang med at revurdere, hvilke domænenavne der skal holdes fast i. Planen er enten at tage domænenavnene i brug eller skille sig af med dem.

- I 1997 var der et andet udgangspunkt. Vi havde en position med Opasia-portalen, hvor vi havde planer om at gøre den til et stort medie. Den strategi ser anderledes ud nu, siger Per Rasmussen, direktør for TDC Online.

Enkelte domænenavne som bio.dk og biografer.dk kan han allerede nu forestille sig vil blive brugt, når TDC i 2005 lancerer video-on-demand, mens andre domænenavne er overflødige.

- Vi vil vurdere, om vi skal frigive dem, eller om nogen er interesseret i at betale for dem, men det er ikke besluttet endnu, siger Per Rasmussen.

Mere realitetssans

Selvom Mads Ellegaard vurderer domænenavnene til at være millioner af kroner værd, så mener han dog, at markedet har ændret sig, så priserne vil være lavere nu end for nogle år siden.

Mange har valgt at fokusere mere på hovedvaremærket ved at lave underkategorier til et eksisterende website - for eksempel kids.tv2.dk - i stedet for at bruge et nyt domænenavn.

Samtidig har folk vænnet sig til at skrive længere domænenavne, mener Mads Ellegaard, ligesom de kommercielle interesser har fået større realitetssans.

- Nettet var ikke det trylleslag, man havde håbet på i dotcom-tiden, mens noget som eksempelvis rejseområdet har vist sig at være ekstremt lukrativt, siger han.

Det mest kendte danske domænesalg var tdc.dk, der blev solgt af Thy Data Center til TDC, angiveligt for et større millionbeløb. Senere gav TDC en million dollar for domænet tdc.com.

Computerworld Online beskrev i sidste måned, hvordan en dansk spilleportal købte navnet casino.dk for flere hundredetusinder kroner og samtidig solgte adressen poker.dk for et tilsvarende stort beløb.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S