Den tidligere analytiker og chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde givetvis længe set frem 13. oktober. Da udkom hans bog ”I statens hemmelige tjeneste – mine 15 år i FE” nemlig.
Men præcis samme dag kom hans tidligere chef Lars Findsen på banen med en af årets mest overraskende og omtalte udgivelser – nemlig ”Spionchefen – erindringer fra celle 18” – og løb midt i valgkampen med hele opmærksomheden.
Det var egentlig synd og skam, at ingen journalister havde tid til at tale om Kaarsbos 300 sider lange og gennemarbejdede værk om tophemmelige missioner, politisk magtspil og skandaler med substans.
Men på bagkant er der måske grund til at skænke hans bog større opmærksomhed.
I 2017 forlod Jacob Kaarsbo FE og lod knap 15 års tjeneste bag sig. Og det er ikke småting, han på trods af sin tavshedspligt kan diske op med i sin bog. Her er sager om terror, pirater, hemmelige kilder, kontraspionage og kampen imod Saddam Hussein, Al -Qaeda og Islamisk Stat – og politisk magtspil.
Herunder fortællingen om, da FE i 2007 insisterede på at kalde situationen i Irak for en regulær borgerkrig, selv om Anders Fogh Rasmussen gjorde alt for at nedtone alvoren.
Forfatteren kommer også omkring situationen, hvor efterretningstjenesterne advarede om, at strandede børn i syriske flygtningelejre med alderen risikerede at blive radikaliserede og dermed udgøre en terrortrussel. Det var heller ikke en vurdering, passede den siddende regering.
Skal ikke passe i regeringens kram
Med sine beretninger gør Jacob Kaarsbo en dyd ud af at understrege sin pointe: Efterretningstjenesterne skal fremstille truslerne, som de er og ikke som det passer bedst i den aktuelt siddende regerings kram.
Derfor er det heller ikke overraskende, at Jacob Kaarsbo – i en ellers ikke-sensationspræget bog – smider alt diplomati overbord og kalder hjemsendelsen af FE’s ledelse, den senere frikendelse og derefter tilbageholdelse og sigtelse af Lars Findsen som ”at kaste en håndgranat ind i Forsvarets Efterretningstjeneste.”
Dette har medvirket til, at FE ifølge forfatterens vurdering har tabt anseelse blandt samarbejdspartnere i udlandet i et betydeligt omfang.
De lækkede oplysninger om indsamling af data om uvedkommende personer som eksempelvis udenlandske statsoverhoveder, er dog ikke et problem i sig selv, mener han.
Men FE’s rygte som lækagetjeneste er ifølge Kaarsbo et brændemærke, som det vil tage tjenesten årtier at vaske af, og som forringer tjenestens evne til at beskytte Danmark.
Den vurdering kan man læse mere om i ” I statens hemmelige tjeneste – mine 15 år i FE.” Ligesom man får nærmere indsigt i, hvordan en moderne efterretningstjeneste arbejder i en tid, hvor digital analyse er endnu vigtigere end evnen til at bære skæg og blå briller med stil.
Titel: I statens hemmelige tjeneste – mine 15 år i FE / Forfatter: Jacob Kaarsbo (i samarbejde med Steffen Nyboe McGhie)
