FOA vil have Accenture fyret for lønfejl

Nu er det nok. Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA)vil have Accenture ud af Københavns Kommunes lønudbetalinger. Og det kan kun gå for langsomt. FOA mener, at Accenture har ladet kommunens ansatte være forsøgskaniner gennem fem måneders udlicitering, der har medført fejl på fejl.

Forbundet af Offentligt Ansatte har fået mere end nok af det lønhelvede, som de 50.000 kommunalt ansatte har været igennem, siden Københavns Kommune udliciterede lønsystem og udbetalinger til konsulentselskabet Accenture.

Gennem de sidste fem måneder har tusindvis af offentligt ansatte oplevet manglende og fejlagtige løn-udbetalinger i alle variationer.

Accenture har lovet at rette op, men egentlige forbedringer er ikke kommet. Derfor har Dennis Kristensen, formand for FOA, bedt den fungerende københavnske overborgmester, Lars Engberg (S), om et hastemøde.

Ansatte på grådens rand

- Nu har Accenture bevist, at selskabet ikke kan løfte opgaven. Det har påtaget sig en opgave, som det ikke kan magte, og nu er festen slut, lyder det kontant fra Dennis Kristensen.

Dråben var det faktum, at Accenture-systemet ikke tillader at udbetale et á konto-beløb til de ansatte, hvis der er fejl i lønnen.

- Vi har haft grædende medlemmer siddende inde hos os. De ved ikke, hvordan de skal få december og julen til at hænge sammen, når der ikke kommer løn, siger en vred Dennis Kristensen.

Forsøgskaniner for Accenture

Og FOA's medlemmer er ikke alene om at være frustrerede.

Sammen med blandt andre Danmarks Lærerforening har FOA bedt LO om simpelthen at indbringe kommunen for arbejdsretten.

- Vi er ikke det eneste forbund, der ikke vil have, at medlemmer skal trækkes med det her og blive ramt af en restskat, fordi der er fejl i lønnen. Det kan ikke være rigtigt, at de ansatte skal blive ved med at være forsøgskaniner for Accenture, siger Dennis Kristensen.

Det så ellers ud til, at der begyndte at være styr på tingene efter de første måneders kaos. Men en række nye fejl opstod, hvilket har gjort lønudbetalingerne i december mangelfulde.

- Det her rammer tilfældigt mange tusinde mennesker i alle faggrupper og forbund. Ingen af de ansatte får registreret ferie og aftaler i forbindelse med Ny Løn er heller ikke i systemet, siger Britt Petersen, formand fra Landsforeningen af Socialpædagoger.

Så giv dog op

Hun er samtidig formand for Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, der forhandler med kommunen. Hun mener, at løbet for Accenture reelt er kørt.

- Vi tror ikke, at Accenture nogensinde får det her til at fungere. Der opstår hele tiden nye og uforklarlige fejl. Vi har tabt tilliden og vil hellere starte forfra med en ny, frem for at lave lappeløsninger, siger Britt Petersen.

Dennis Kristensen mener også, at Accenture skal stikke piben ind og halen mellem benene ? og give ansvaret for lønnen tilbage til kommunen.

- Accenture skal bruge noget tid til at få det op at køre, men samtidig har selskabet har jo udbetalt løn i hundrede år uden problemer. Det kan kun blive bedre. Nu må kommunen må vise, at den har hår på brystet og sige stop overfor Accenture, siger Dennis Kristensen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S