Drop telefonabonnementet og spar penge ved at ringe over internettet via din bredbåndsforbindelse.
Tanken lyder forjættende, og i det seneste års tid har stadig flere danskere kastet sig over bredbåndstelefoni for at skære ned på telefonregningen.
Men de danske forbrugere går dog glip af en stor del af besparelsen ? samlet op mod 180 millioner kroner om året. Det mener Tiscali og Samarbejdsgruppen af Alternative Teleoperatører, der blandt andet har Tele2, Colt Telecom og NiaNet som medlemmer.
32 kroner ekstra
Det skyldes, at konkurrenten TDC kræver 32 kroner om måneden i leje af en fastnetlinje ud over det almindelige teleabonnement, som allerede dækker den fulde fastnetlinie.
? Det er jo skandaløst. TDC kræver dobbeltbetaling, da kunderne via både telefoniabonnementet og bredbåndsabonnementet betaler for lejen af den samme kobberlinie, siger Serge Lupas, administrerende direktør for Tiscali.
Han har regnet sig frem til, at TDC via dobbeltopkrævningen tjener 180 millioner kroner om året.
Bredbåndsselskaberne kan leje sig ind på TDC?s kobbernetværk på tre forskellige måder.
1. De kan leje det rå kobber, altså to kobbertråde fra telefoncentralen ud til kunden.
2. Det kan også ske via en forbindelse, som bliver delt med en telefonlinie.
3. De kan købe det færdige ADSL-produkt på grossistbasis hos TDC. Det bliver kaldt bitstream access (BSA).
Manglende kobber
Ofte vælger selskaberne en af de to første muligheder, hvor de selv bidrager med opsætning af teknisk udstyr, men i mange tilfælde tvinges bredbåndsleverandørerne til bitstream access, fordi der ikke er ledige kobberkabler fra centralen ud til kundens adresse.
Ifølge IT- og Telestyrelsens seneste telestatistik er der 484.000 ADSL-forbindelser med bitstream access, mens 50.000 bredbåndsforbindelser går direkte over det rå kobber. Kun 28.000 forbindelser går via en delt forbindelse.
Den dobbelte lejeafgift til TDC tvinger i mange tilfælde de øvrige bredbåndsudbydere til at fortælle kunderne, at de ikke kan levere ADSL uden et fastnetabonnement på adressen. De har ganske enkelt ikke mulighed for at tjene penge på ADSL-linien.
I andre tilfælde betaler bredbåndsselskaberne fastnet-abonnementet for at holde på kunderne.
? I 2005 vil dobbeltbetalingen være endnu større, fordi der bliver flere ADSL-kunder. Så vil dobbeltbetalingen sandsynligvis være op mod 240 millioner kroner. Det er en simpel beregning, men resultatet er skræmmende, siger Serge Lupas.
Trækker gulvtæppet væk
Tele2?s markedsdirektør Thomas Nistrup mener, at TDC?s betingelser om, at man skal beholde sit fastnetabonnement for at få ADSL, fuldstændig trækker gulvtæppet væk under bredbåndstelefoni.
? Det er også grunden til, at ADSL er alt for dyrt i Danmark. TDC opretholder jo et reelt monopol, og der er ikke nogen myndighed, der kan styre dem, siger han.
Serge Lupas fra Tiscali mener også, at dobbeltbetaling skævvrider ADSL-markedet og kan have den konsekvens, at danskerne dropper bredbåndstelefoni. Dobbeltbetalingen betyder nemlig, at ADSL-kunderne går glip af den helt store fordel ved bredbåndstelefoni, som er, at abonnementet er langt billigere.
Hos Forbrugerrådet vækker TDC?s dobbeltabonnement forundring.
? Det giver anledning til panderynker, hvis det betyder, at de danske forbrugere går glip af de besparelser, som bredbåndstelefoni åbner for, siger telepolitisk medarbejder Anders Hjorth Jensen.
TDC afviser
TDC afviser, at der er tale om et dobbeltabonnement, og at TDC er skyld i, at danskerne går glip af millionbesparelser, når de dropper fastnettelefonen og skifter til bredbåndstelefoni.
? Det er helt misforstået. BSA-prisen er udelukkende bestemt af de udgifter, vi har til produktet, siger direktør Jens Hauge fra TDC.
Han mener, at konkurrenterne i stedet for at bruge så megen energi på at angribe TDC skulle satse på selv at sætte mere udstyr op på centralerne.
? Jeg medgiver dog gerne, at det kan være lidt forvirrende at finde rundt i, hvad der koster hvad på ADSL-markedet. Derfor er vi selvfølgelig åbne for dialog, siger han.
Norge indførte regel
Hos Tiscali foreslår administrerende direktør Serge Lupas, at IT- og Telestyrelsen, der står for at regulere telelovgivningen i Danmark, fastsætter regler om, at TDC ikke må kræve fuldt fastnetabonnement af de kunder, som kun vil have en bredbåndsforbindelse.
Norge indførte en sådan regel i 2002. I Sverige er priserne også reguleret i bund, og om to år bliver lejen gratis for bredbåndsselskaberne på den anden side af Øresund.
Myndighederne herhjemme har dog allerede rettet søgelyset mod bredbåndstelefonien. Allerede i april bad Venstres it-ordfører, Christian Lund Jepsen, sin partifælle videnskabsminister Helge Sander undersøge, om TDC er en stopklods for udviklingen af billig bredbåndstelefoni.
Problematik udeladt
Ministeren bad derefter IT- og Telestyrelsen om at kigge nærmere på problemstillingen. Rapporten blev offentliggjort for nylig, men BSA-problematikken var helt udeladt af analysen.
? Der er ikke i denne rapport taget eksplicit stilling til, hvorvidt forholdene udgør en barriere for udbredelsen af IP-telefoni i Danmark. Forholdene kan imidlertid tænkes at udgøre en økonomisk barriere for udbredelsen af IP-telefoni i Danmark, står der i rapporten.
Styrelsen vil i stedet næste år analysere prismodellen LRAIC, som bestemmer, hvor meget konkurrenterne skal betale for at købe ydelser hos TDC. Helge Sander har bedt Konkurrencestyrelsen om at se nærmere på, om TDC misbruger sin dominerende stilling på telemarkedet på BSA-området.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, der bringer meget mere om bredbåndstelefoni
