Tietoenator får dansk gigantordre

Den nordiske it-koncern Tietoenator træder nu ind på det danske marked for outsourcing af it-drift med en stor ordre fra Pen-Sam. Tietoenator overtager 27 it-ansatte fra pensionsselskabet og skal de næste fem år stå for it-drift til en værdi af et trecifret millionbeløb.

En aftale med pensionsselskabet Pen-Sam giver nu it-koncernen Tietoenator en kickstart på det danske marked for outsourcing af it-drift.

Tietoenator er stor i resten af Norden på det område, men har hidtil i Danmark udelukkende koncentreret sig om rådgivning og udvikling.

Det bliver ændret, efter at Tietoenator har overtaget 27 it-ansatte samt alle Unix- og Intel-servere fra pensionsselskabet Pen-Sam.

Pen-Sam leverer pensionsordninger og supplerende forsikringsprodukter til omkring 200.000 medlemmer af Forbundet af Offenligt Ansatte (FOA).

Aftalen om outsourcing af it-driften til Tietoenator løber indtil 2009 og har en samlet værdi på et trecifret millionbeløb. Tietoenator skal samtidig stå for it-driften til Forbundet af Offenligt Ansatte.

- Det er et gennembrud for os. Vi har en relativ bred kundegruppe både inden for det offentlige, fagforeninger og den private sektor. De kunder vil vi gerne tilbyde også at køre deres drift, for det er den vej, udviklingen går, siger Kim Winther Jensen, administrerende direktør for Tietoenator i Danmark.

Han forventer, at it-outsourcing kan vokse til at udgøre 30 procent af forretningen for Tietoenator i Danmark.

Baglandet i orden

Kim Winther Jensen ser det som en stor styrke, at Tietoenator som en nordisk it-koncern kan trække på kræfterne fra store driftscentre i Finland, Estland, Tjekkiet og Sverige.

- Fidusen for os er, at vi ikke behøver så stor en enhed her for at tage store ordrer ind, fordi vi har baglandet i andre lande, siger han.

I første omgang vil forretningsområdet i Danmark bygge på det udstyr, som Tietoenator i forbindelse med aftalen overtager fra Pen-Sam. Senere vil selskabet formentlig leje sig ind i et større datacenter.

Tietoenator når med aftalen over 350 ansatte, fordi de 27 it-medarbejdere fra Pen-Sam integreres i henholdsvis et teknisk område og projektafdelingen.

Håb om overskud

Aftalen giver samtidig grobund for forhåbningerne om at få overskud på forretningen i Danmark i 2005, efter at resultatet sidste år lå tæt på et rundt nul. Det skete efter et større milliontab i 2003.

- Vi kom fra en dyb dal i 2003, og 2004 blev et stabiliseringsår. Så er det planen, at vi tjener penge i år, fortæller Kim Winther Jensen.

Ifølge ham er Tietoenator dominerende på området for it-systemer til fagforeninger og A-kasser i Danmark.

Hertil kommer store aftaler med Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Erhvervs- og Økonomiministeriet.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Business Consultant

Københavnsområdet

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Jyske Bank

AI-udvikler

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S