Danskere på Solkysten skal ringe over nettet

Den danske udbyder af bredbåndstelefoni Telsome har nu etableret sig i Spanien, hvor 20.000 udlandsdanskere i løbet af et år skal lokkes til at droppe fastnettelefonen og ringe over internettet. Det spanske kontor får fem ansatte i løbet af kort tid.

Teleselskabet Telsome søger nu nye græsgange for at finde danskere, der er villige til at droppe fastnettelefonen og i stedet bruge internetforbindelsen til at ringe billigt.

Telsome har åbnet et kontor i Malaga på den spanske sydkyst, hvor målgruppen er 100.000 fastboende danskere og øvrige skandinaver, som kan spare store penge på telefonregningen til Danmark ved at ringe over nettet.

En lokal dansker, Kasper Pedersen, gik allerede i september i gang med at sælge og installere Telsome-løsninger til lokale danskere, og det blev hurtigt til et fuldtidsjob.

Fra årsskiftet er han ansat som salgschef på det spanske salgskontor, som 1. februar har fem medarbejdere. Det er målet, at antallet af ansatte inden for relativt kort tid skal stige til det dobbelte.

- Det er en ret stor satsning for os, og i modsætning til Danmark kan vi tilføre voldsom værdi til dem, der bor i Spanien, siger Tim Chawes, administrerende direktør for Telsome.

Han henviser til, at selskabet tager syv øre i minuttet, hvis man ringer til Danmark, og det er en stor besparelse for de spanske danskere, der vil ringe hjem til pårørerende.

Forudser voldsom vækst

Målet er at få 20.000 kunder inden udgangen af 2005. Telsome har på nuværende tidspunkt omkring 1.000 kunder i Spanien.

Det skal blandt andet opnås ved at tilbyde teknikerbesøg, så kunderne mod betaling kan få en Telsome-ansat til at tilslutte det nødvendige udstyr, så bredbåndsforbindelsen også kan bruges som telefonforbindelse.

- Vi regner med, at vi kommer tættere på markedet, end vi har været tidligere. Mange af de kunder, vi har dernede, vil bare have det til at fungere uden problemer, fortæller Tim Chawes.

Det spiller også en rolle, at målgruppen i Spanien er lidt ældre end de normale brugere af bredbåndstelefoni.

I Danmark har Telsome tidligere meldt ud, at målet er 50.000 kunder inden for selskabets første leveår, og det satser Tim Chawes stærkt på, at selskabet nok skal nå.

De kunder, som Telsome har fået i Danmark, har dog haft en lidt anden profil end forventet.

- Vores kunder i Danmark har været noget ældre, end vi regnede med. Det er især de 30- til 50-årige, der har taget det til sig, og ikke de helt unge, som vi regnede med, fortæller Tim Chawes.

Telsome har 11 ansatte i Danmark.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger elementleder til Metode og Modning

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S