Ny strategi i Ciber efter dansk fyringsrunde

Man kan ikke leve af at sælge teknologi alene, så derfor skal den amerikanske systemintegrator Ciber nu til at sælge løsninger. Det skal 12 nye medarbejdere og en nytiltrådt direktør hjælpe med efter en større fyringsrunde i 2004.

På trods af flere år med tab ser Ciber lyst på fremtiden. Ny strategi og en række vellykkede projekter får virksomhedens danske afdeling til at love plus på bundlinien.

? Vi har haft en række succesfulde projekter ikke mindst inden for den offentlige sektor, som vi forventer os meget af, siger den nytiltrådte direktør for den danske afdeling, engelske Peter Lloyd.

Han har selv tidligere grundlagt it-firmaet Ascent Technologies, der i foråret 2004 blev solgt til Ciber.
Peter Lloyd afløser Tom Slivsgaard, der har været i Ciber i 19 år heraf de seks som direktør, men Peter Lloyd afviser, at han kommer for at rydde op efter forgængeren.

? Jeg er her for at sikre, at vi får gennemført den forretningsmæssige forandring af Ciber fra at have været et teknologifirma til at være et firma, der fokuserer på løsninger, der giver kunderne ekstra værdi, fortæller den nye direktør for Ciber i Danmark, der lever af at implementere it-løsninger for private og offentlige kunder.

Gensælge løsninger

Peter Lloyd peger endvidere på, at en række projekter i Danmark har været så succesfulde, at Ciber i øjeblikket overvejer, hvordan de også kan sælges andre steder i verden.

? Danmark er et foregangsland, når det gælder tidlig anvendelse af teknologi. Især den offentlige sektor er langt fremme med at implementere en meningsfuld elektronisk kommunikation med borgerne, og det er områder, der nu er begyndt at komme i fokus andre steder i verden, beretter han.

Netop international udnyttelse af de én gang solgte systemer er et centralt element i Cibers nye strategi.

Baggrunden er ifølge Peter Lloyd et skift i markedet fra fokus på teknologi til fokus på løsninger.

? Kunderne er i dag ikke længere interesserede i teknologi, som de var det i slutningen af halvfemserne og omkring årtusindskiftet. I dag fokuserer de på løsninger, der giver deres forretning mere værdi, hjælper dem konkurrencemæssigt eller måske ind på helt nye markeder. Derfor er vi også nødt til at skifte fokus, så vi kan følge kundernes behov, mener han.

Totalleverandør

Ciber var i 2004 gennem en større nedskæringsrunde, men Peter Lloyd oplyser, at der i øjeblikket er 12 ledige stillinger i det danske firma. Ciber er først og fremmest på udkig efter nye medarbejdere med sans for forretning og ledelse.

? Vi vil gerne derhen, hvor vi sælger samlede projekter, hvor det er os, der står for hele projektets livscyklus, fortæller han.

Det er en opgave, Ciber ofte vil løfte i samarbejde med partnere, men ikke nødvendigvis flere partnere end den håndfuld, som Ciber samarbejder med i dag.

? Vi skal bruge flere personer, ikke nødvendigvis flere partnere, siger han.

Selv om det danske selskab fremover skal ledes af en englænder, understreger Peter Lloyd, at han vil følge aktiviteterne i det danske selskab nøje:

? Det er et utroligt spændende selskab med en masse meget kompetente medarbejdere og loyale og spændende kunder, så jeg glæder mig til at tage fat.

Peter Lloyd forventer at være i Danmark tre til fire dage om ugen.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S