Danskere holder fast i tekstbaseret XML

I slutningen af sidste år blev ønsket om et binært XML-format fremsat på ny. Danske eksperter ser ikke noget umiddelbart behov.

Det er næsten som med "90-års fødselsdagen" på tv nytårsaften. Med en hvis forudsigelighed dukker debatten om et binært XML-format op en gang om året.

I slutningen af sidste år blev der på konferencen ?XML 2004 ? Conference & Exposition? i Washington igen ytret ønske om et binært XML-format.

Denne gang var det blandt andet Michael Leventhal der som medlem af arbejdsgruppen XML Binary Characterization Working Group fremsatte ønsket.

W3C, der udarbejder specifikationer og retningslinier for internettet, har nedsat arbejdsgruppen, for at finde ud af, om der er et reelt behov for et binært XML-format.

Ifølge Michael Leventhal er der et reelt behov ? og der er brug for det her og nu.

? Se, hvor meget XML bliver brugt på nettet, og hvor hurtigt hurtigt brugen af XML udbredes. Problemerne som udviklerne møder er ved at være kritiske, sagde Michael Leventhal efter konferencen.

Langsom behandling

Problemerne er, ifølge Michael Leventhal, at behandlingen af XML er for langsom. Et binært format vil gøre det nemmere at koble XML-data til datatyper, der anvendes i programmeringssprog, og komprimeringsteknikker vil gøre antallet af bits, der skal behandles, mindre.

Derfor fylder binær XML mindre
XML-tags fylder forholdsvist meget i forhold til data i et XML-dokument. XML-tags er det, der står mellem "< >".

Ved at gøre et dokument binært ? altså omdanne det til kode, bestående af en række 0?er og 1?er ? kan man anvende forskellige teknikker til at få tags og data til at fylde mindre.

Det er også muligt at repræsentere gentagne tags med bitmønstre, der fylder mindre end de tilsvarende bitmønstre, der udgør tags i XML-dokumentet.

Ifølge Michael Leventhal er det især mobilindustrien, der driver behovet for et binært XML-format.

Trådløse enheder har begrænset båndbredde til rådighed, så det nuværende tekstbaserede XML-format duer ikke. Et binært XML-format vil derimod kunne reducere behovet for båndbredde.

19 binære formater

Der findes allerede en række binære repræsentationer af XML. I alt 19 binære XML-formater er i dag foreslået som standarder.

Alene derfor mener Michael Leventhal, at W3C bør gå igang med at etablere en fælles standard for binær XML, for at sikre, at XML stadig kan anvendes som fælles sprog mellem forskellige it-systemer, platforme og enheder.

Ifølge James Kobielus, senioranalytiker hos Burton Group, er der stor fokus i it-branchen på, hvor meget ydelsen vil blive påvirket af en stigende anvendelse af XML, eksempelvis i forbindelse med webservices. Webservices anvender XML til at udveksle data.

? Især betydningen for netværksperformance og hvor meget en øget XML-behandling på applikationsservere vil påvirke ydelsen, er noget, som man er meget opmærksom på, siger James Kobielus.

Danske eksperter ser dog ikke noget umiddelbart behov for et binært XML-format.

Hos Dan Net, der sidder på cirka 60 procent af det danske marked for Value Adding Network Service (VANS) ? funktioner og services i forbindelse med udveksling af data mellem to virksomheder ? vurderer seniorproduktchef Flemming Christensen, at binært XML ikke er interessant for Dan Net.

? Vores kommunikation med XML udgør et meget lille volumen i forhold til eksempelvis EDIFACT, så vi har ikke oplevet noget behov for et mere kompakt XML-format, siger Flemming Christensen.

Forventer stigning

Med lovkravet om at elektronisk afregning mellem private virksomheder og det offentlige skal anvende XML fra første februar i år, forventer Dan Net dog en stigning i XML-kommunikationen.

? Hvis man har en EDIFACT-faktura på eksempelvis 1000 tegn, vil den tilsvarende XML-faktura fylde cirka 10.000 tegn, så det kan da være, der bliver et behov, hvis XML-udvekslingen af data vokser voldsomt, men vi og vores kunder har ikke oplevet noget behov endnu, siger Flemming Christensen.

Heller ikke hos Videnskabsministeriet, ser man noget umiddelbart behov for et binært XML-format.

? Vi har da hørt argumentet om, at XML fylder meget og er tungt at behandle, men i praksis er det ikke noget problem, siger chefkonsulent Mikkel Hippe Brun fra it-strategisk kontor i Videnskabsministeriet.

? I praksis er det ikke behandlingen af data i et XML-dokument, der tager tid, men derimod lagringen i en database, uddyber Mikkel Hippe Brun.

Flere værktøjer

Mikkel Hippe Brun har ofte oplevet, at folk er nervøse for dårlig ydelse, inden de går igang med et XML-projekt, men i praksis er det ikke et problem.

? Eksempelvis modtager Danmarks Statistik og Statens Arkiver store mængder data i XML-form. Hos Danmarks Statistik var man meget opmærksom på at behandlingen af XML ikke skulle tage for lang tid, fortæller Mikkel Hippe Brun.

Ifølge Mikkel Hippe Brun findes der en række værktøjer, der kan være med til at speede behandlingen af XML-dokumenter op. Eksempelvis valgte Danmarks Statistik at anvende XML-værktøjet Omnimark til at transformere XML-dokumenterne, hvilket gav en hurtig behandlingstid. Omnimark kan konvertere XML til eksempelvis HTML, PDF eller databaser.

Mikkel Hippe Brun afviser dog ikke helt, at et binært XML-format kan være nødvendigt. Han medgiver, at eksempelvis mobilindustrien kan have fordel af et mere kompakt XML-format.

? Et binært format kan finde anvendelse i områder med begrænset båndbredde som eksempelvis mobiltelefoner, siger Mikkel Hippe Brun.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til dataplatform i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank