Til u-landene: Bærbare pc'er til 600 kroner

Udviklingslandene kan komme med på it-bølgen med den superbillige bærbare pc, som MIT Media Lab-stifter Nicholas Negroponte er på vej med. Pc'en med 14 tommer farveskærm og Linux kommer til at koste under 600 kroner i ny-indkøb.

Den kendte stifter af det prestigefyldte forskningsuniversitet MIT's Media Lab, Nicholas Negroponte, er på vej med en ny bærbar pc, som er så billig, at mennesker i fattige lande har råd til at købe den.

Den nye bærbare kommer til at koste 100 dollar eller under 600 kroner, og prisen har været afgørende i udviklingen af den, fordi den netop sigter mod at udbrede computere i fattige lande.

Dette formål understreges af, at Nicholas Negroponte netop har præsenteret ideen om den billige bærbare computer på World Economic Forum i Davos i Schweiz.

14 tommer og Linux

Den bærbare computer vil få en 14 tommer farveskærm og vil køre på et Linux-styresystem.

Nicholas Negroponte forhandler for tiden om økonomisk støtte til projektet med store it-firmaer som Google, Motorola og Samsung, mens en aftale med AMD skulle være på plads.

Han forestiller sig, at de første prisbillige computere kan være klar til brug om halvandet år.

It-industrien har i de seneste år for alvor rettet fokus mod de fattige lande, hvor der er stort vækstpotentiale. Det er sket i takt med, at konkurrencen er blevet skærpet i de rige vestlige lande, ligesom markederne i vid udstrækning er mættet.

Det er de ikke i de fattigere lande, hvor skolebørn oftest stadig færdiggør deres skoler og uddannelser uden nogensinde at have siddet ved en computer i et klasselokale.

Microsoft sendte for eksempel i september sidste år en ekstra skrabet og prisbillig Windows-version på gaden i Indien, Rusland, Malaysia og Indonesien i håbet om at kunne kapre kunder i disse meget folkerige lande.

Ifølge Nicholas Negroponte vil den nye computer alene blive solgt gennem ambassader eller andre regerings-kontorer. Han forventer, at kunne sælge op mod 800 millioner apparater, hvis produktionen først kommer i gang.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job