Computerspil kan gøre børn til invalide

Dårlig ryg og museskader - mange timer foran computeren kan lægge kimen for børns computer-relaterede skader senere i livet. Dårlig almentilstand gør kun risikoen større, mener en række eksperter.

Computerspil og net-surfing kan gøre børn og unge til computerinvalide. Børn og unge risikerer nemlig i høj grad pc-relaterede overbelastningsskader senere i livet på grund af inaktivitet og for mange timer foran computeren i en ung alder.

? Generelt kan man sige, at jo ringere kondition kroppen er i, jo større er chancen for skader. Kombinationen af en inaktiv hverdag og børn og unges udbredte brug af computere øger den risiko, siger fysioterapeut og formand for Fagforum for Muskuloskeletal Terapi under Danske Fysioterapeuter, Niels Honoré.

Heler godt

Han pointerer, at børn og unges krop er gode til at hele, og at skaderne derfor som oftest først vil vise sig senere. Han mener, at der bør laves en videnskabelig undersøgelse af, hvordan påvirkningen af børn er.

? Det er nærliggende at tro, at vi vil komme til at se mange flere børn med computerskader. Videnskaben er efter min bedste overbevisning 10 år forsinket, siger Niels Honoré.

Fysioterapeut Inge Riis deler holdningen om, at børns ringe helbredstilstand vil få følger.

Ensidigt gentaget arbejde

? Børn, der er fysisk dårligt fungerende, er dårligere til at modstå de problemer intenst skærmarbejde kan give senere i livet. Der er en klar risiko for at de får problemer med bevægeapparatet, siger hun.

Inge Riis peger på, at en stor del af problemet er, at børn bruger alt for mange timer foran computeren.

Der bliver brugt computere i skolen, og når børnene har fri sidder de også foran skærmen og enten spiller eller chatter med deres venner.

Mere forskning

Der er et stadigt stigende antal mennesker, der søger behandling for skader, der vel kan være konsekvensen af meget arbejde med computeren.

? Der er ingen tvivl om, at der er et problem. Og man må ikke glemme, er der også en stor gruppe, vi aldrig ser i behandlingssystemer, siger Niels Honoré.

På Arbejdsmiljøinstituttet ses der blandt andet på konsekvenserne af computerarbejde.

? Det kan ikke udelukkes, at det kan have en betydning, hvis folk ikke er aktive nok. Det er et problem, man også kunne pege på hos børn, Gisela Sjøgaard, der er professor i arbejdsfysiologi ved instituttet.

Hun peger på, at det er et felt, der skal forskes mere i, så forholdet mellem inaktivitet og pc-relaterede overbelastningsskader kan dokumenteres.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S