IP-telefoni tvinger Telia til dansk ADSL

Teleselskabet Telia vender tilbage i fuld styrke på det danske ADSL-marked, som selskabet forlod i 2002 med store tab til følge. Nye IP-baserede tjenester som bredbåndstelefoni gør, at Telia ikke kan holde sig fra markedet, hvor to Mbit/s til lavpris skal skaffe et gennembrud.

To et halvt år efter have lagt dansk ADSL på is, er Telia som ventet tilbage med nye produkter, der skal skaffe teleselskabet markedsandele på privatmarkedet.

Telia leverer allerede bredbånd til 125.000 danskere med kabel-tv gennem datterselskabet Telia Stofa, og det er de produkter, som i første omgang tilbydes som ADSL til en trekvart million husstande i Storkøbenhavn.

Selskabets tilbagevenden til ADSL-markedet er en erkendelse af, at internetadgang i højere grad kommer til at fungere som platform for andre produkter.

- Der kommer mere fokus på de tjenester, der kommer med bredbånd, først og fremmest IP-telefoni. Vi har kun 15 procents dækning via kabel-tv, og der synes vi så, at ADSL, som vi har infrastruktur til, er en oplagt måde at gå ud på, siger Peter Bredgaard, administrerende direktør for Telia Networks.

Han lover således, at Telia vil begynde at tilbyde telefoni via internettet allerede i år.

Har infrastruktur

Selskabet har allerede en infrastruktur til ADSL på plads, som dækker 50 til 60 procent af Danmarks befolkning, fordi det har leveret ADSL til erhvervslivet siden begyndelsen af 2004.

Med en udvidelse til privatmarked satser Telia på det brede marked, hvor det primære er at få en fast opkobling til nettet.

Hovedproduktet Flexrate 2048/256 giver en netforbindelse med en hastighed på to megabit i sekundet til 150 kroner om måneden.

Her er forbruget dog maksimum 50 megabyte data, og prisen ryger op i 400 kroner, hvis man vil have grænsen hævet til 20 gigabyte.

Produktet lægger sig tæt op af det Highway-produkt, som konkurrenten Tiscali tilbyder og har haft rimelig succes med. Her er startprisen dog 199 kroner.

Lavere prispunkt

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult mener, at Telia med det lave prispunkt kommer til at rykke ved markedet, selvom selskabet kommer ind halsende efter ADSL-konkurrenterne.

- Man kan altid stille spørgsmålet, om det er for sent, men det vil være med til at skærpe konkurrencen på markedet, og det er en andet type produkt med et lavere prispunkt, siger han.

Han tror dog, at konkurrenterne først vil se, om Telia formår at vinde ADSL-kunder, før de reagerer på prissætningen.

Telia købte sidste år Orange, som havde omkring 1.000 ADSL-kunder, men det har ifølge Peter Bredgaard ikke haft indflydelse på, at selskabet nu begynder at tilbyde ADSL til private.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,