Som en anden Pinocchio, frigjort fra sine bånd, er markedet for trådløst netværksudstyr tilsyneladende svært at styre. Men de store leverandører gør et forsøg.
Da markedslederen inden for trådløse netværk, Cisco, i januar købte virksomheden Airespace, var det ikke blot et enkeltstående opkøb.
Det var et led i Ciscos strategi om at bevare sin førerposition, men samtidig også et led i en konsolideringsproces. En proces, der skal skabe et stabilt og forudsigeligt marked. Men den proces modarbejdes af en anden markedsudvikling: Fremkomsten af nye standarder for trådløs kommunikation.
I nogle tilfælde overlapper de nye standarder ældre standarders anvendelsesområder. De nye standarder er derfor i nogle tilfælde konkurrenter til de eksisterende. Det gør markedet ustabilt og uforudsigeligt.
Et område, hvor en ny standard med et trådløst svirp har fejet en ældre standard af banen, er den trådløse kommunikation mellem computere og perifere enheder. Bare for nogle år siden var det den infrarøde kommunikation, IrDa, der sørgede for, at den trådløse mus? bevægelser blev opfanget af computeren. I dag anvendes Bluetooth ved kommunikation mellem forskellige enheder over korte afstande.
Øges afstanden lidt mere til lokalnetstørrelse, er det Wi-Fi, navngivet med de grå leverpostej-anonyme betegnelser 802.11a, 802.11b, 802.11g, som sørger for, at data kan udveksles trådløst mellem computere.
På det marked er Cisco med købet af Airespace for 450 millioner dollars aktier ved at konsolidere sin position. Airespace-købet er blot det seneste af en række Cisco-opkøb. Det startede med et 500 millioner dollars opkøb af det trådløse netværksfirma Linksys i 2003 og fortsatte i 2004 med ikke mindre end 12 virksomhedskøb. Cisco har en solid bid af forretningsmarkedet for trådløse netværk: 55 procent af trådløst netværksudstyr.
Markedet for trådløse virksomhedsnetværk ventes at vokse med 30 procent i år, ifølge Dell?Oro Group, så andre leverandører end Cisco er selvfølgelig interesserede i at få et solidt fodfæste på det marked. Eksempelvis opkøbte Siemens i december det trådløse netværksfirma Chantry Networks.
Netop Siemens er interessant, da virksomheden har markeret sig stærkt på en af de nye standarder for trådløs kommunikation, Wimax. Det ses af nogle analytikere som en trussel for traditionelle 802.11x-trådløse netværk, kablede bredbånd og på længere sigt også mobilbranchens 3G-telefoni.
Wimax består af to specifikationer. Den ene, 802.16-2004, kan betegnes som en trådløs udgave af bredbånd, mens den anden, 802.16e, kan ses som en hurtigere version af 3G-telekommunikationen.
På forrige måneds mobilmesse i Cannes lancerede Siemens, hvad man kaldte verdens første Wimax-system baseret på 802.16-2004. Med sin høje hastighed og store rækkevidde kan Wimax blive en trussel mod traditionelle kablede bredbåndsforbindelser.
I Danmark har Dansk Telecom og amerikaneren Craig McCaw købt licenser til at udbyde trådløst bredbånd, og de satser på at konkurrere mod udbyderne af kablede bredbåndsforbindelser.
Nogle analytikere ser dog ikke det store potentiale i det trådløse bredbånd, 802.16-2004. Eksempelvis sagde Managing Director Tad Neeley fra RHK, der leverer global rådgivning til telekom-brancehen, forleden:
? Lige nu er det [802.16-2004] kun en udskiftning af DSL eller kabelmodem, og det er ikke en særlig billig erstatning. Derimod mente han, at der er mere potentiale i den mobile Wimax.
? Når mobilkunderne virkelig begynder at bruge 3G-netværkene, kan de netværk måske ikke helt leve op til forventningerne, vurderede Tad Neeley.
At Wimax? trussel mod 3G ikke kun er tom snak, understreges af japanske DoCoMo's planer om etablering af et super 3G. I starten af året meldte DoCoMo ud, at super 3G vil blive etableret i perioden 2007 til 2010. En talsmand lovede, at super 3G allerede vil være klar i de japanske storbyer i løbet af 2008. Her vil mobilbrugerne, ifølge DoCoMo-talsmanden, blive tilbudt 100 megabit/sekund download-hastigheder og 50 megabit/sekund upload-hastigheder.
? Mobiloperatørerne er meget ivrige for at promovere super 3G, fordi de ser de trådløse højhastighedsnet som en trussel mod deres forretningsmodel, sagde Nahoko Mitsuyama, analytiker hos Gartner i Japan, ved DoCoMo?s annoncering.
Ifølge Mitsuyama baserer teleoperatørerne sig på, at kunderne betaler for, hvor mange kilobits de henter ned, mens de trådløse lokalnet baserer sig på flat rates.
Hvis man sammenligner transmissionshastighederne mellem 3G og, hvad der er muligt med Wi-Fi og Wimax, kommer hastigheden for 3G til kort, mener Nahoko Mitsuyama. For øjeblikket har DoCoMo?s 3G netværk en download-hastighed på 384 kilobit/sekund, mens upload-hastigheden er på 129 kilobit/sekund. Til sammenligning måles transmissionshastigheden for Wi-Fi og Wimax i megabit/sekund.
Mobil Wimax er dog stadig en ung standard, og derfor er de gode papirspecifikationer endnu ikke blevet afprøvet i det virkelige liv. Intel, der meget aktivt advokerer for Wimax, har formentlig først chips klar til den mobile Wimax i midten af i år.
I skrivende stund er standarden endnu ikke formelt godkendt, men det forventes at ske i løbet af denne måned. Manglen på erfaringer og chips fik en talsmand fra amerikanske mobiloperatør Verizon Wireless, Jeffrey Nelson, til at kommentere snakken om det mobile Wimax som en trussel mod 3G:
? Vi kan tale om Wimax, når det eksisterer uden for testlaboratoriet.
Firmaer som Verizon Wireless har interesser i at overspille eller underspille truslen fra Wimax. Det illustreres af udtalelser fra George Wu, marketingdirektør hos Fujitsu. I slutningen af sidste år sagde han, at Qualcomm, der blandt andet laver chips til 3G-standarden CDMA, bevidst forsøger at forsinke godkendelsen af 802.16e. Fujitsu regner selv med at frigive en Wimax-chip i løbet af andet kvartal i år. Så selvfølgelig har det trådløse netværksmarked ikke fået sin egen fri vilje, der er blot mange dukkeførere, der trækker trådene i forskellige retninger.
