Elektronisk fakturering til offentlige myndigheder er i fuld gang - men både leverandører og offentlige kunder er utilfredse og opfyldt af frustrationer.
- E-fakturering er en ren katastrofe. I dag har jeg måttet afvise tre kommuner, der ville handle på e-faktura, fordi vi simpelthen ikke får pengene, eller vi får dem for sent, siger Henrik Møller, der er administrerende direktør i it-leverandørvirksomheden Informatic DK.
Han er begyndt at droppe offentlige kunder, selv om de udgør over halvdelen af hans forretning.
Ædes op af renter
- For en it-virksomhed med et dækningsbidrag nede omkring 10 procent skal betalingen falde inden for 8-14 dage, for at det kan løbe rundt. Ellers bliver fortjenesten ædt op af renter. Men de offentlige kunder er begyndt at trække betalingerne, så der nu går en til halvanden måned, siger han.
Både Håndværksrådet og Dansk Handel & Service har modtaget klager fra medlemsvirksomheder, der har haft problemer med de elektroniske betalinger.
Henrik Hyltoft fra DHS peger på, at e-faktura alt for sent blev meldt ud, at der har været massiv mangel på information hele vejen rundt, og at systemet er lavet sådan, at fejl rammer leverandørerne, der bliver trængt økonomisk, fordi betalingerne trækker i langdrag, og de oplever regninger gå helt tabt i systemerne.
Henrik Møller fra Informatic DK overvejer at lægge et gebyr på regningen, når den skal faktureres elektronisk - eller at kræve en bekræftelse på mail, inden varerne sendes af sted.
Kan køre hele branchen i sænk
- Det er jo noget, der kan køre hele branchen i sænk. Nu har jeg måttet forhøje min kassekredit med yderligere 100.000 kroner, fordi betalingerne udebliver, men det kan jeg jo ikke blive ved med. Så vil det være billigere for mig at sige nej tak til ordrer. Men det er naturligvis heller ikke holdbart, siger Henrik Møller, der oplever, at både hans små kommunale og store statslige kunder har problemer med at få styr på den elektroniske fakturering.
På den anden side af bordet har mange offentlige kunder hverken fået systemerne eller deres organisationer klar.
Både Økonomistyrelsen, der har ansvaret for e-faktura, og indscanningsbureauerne, som mindre virksomheder typisk bruger til at sende de elektroniske fakturaer, erkender, at der både er mange fejlmuligheder og mange fejl. Begge siger også, at der er tale om indkøringsvanskeligheder, og at problemerne bliver løst.
Hertil siger Flemming Christensen, der er it-ansvarlig på Hasseris Gymnasium i Nordjyllands Amt til Computerworld:
Skulle have testet
- Man skulle have testet systemerne, inden e-faktura blev sat i værk. Situationen nu er, at det ikke virker. Vi har ingen fornemmelse af, om regningerne bliver betalt, og der er masser af regninger, vi slet ikke får. Vi har eksempelvis fået leveret bøger uden at have modtaget regninger. De ligger og roder et eller andet sted. Jeg har dårlig samvittighed over for leverandørerne, der ikke får deres penge.
Fra Økonomistyrelsen siger vicedirektør Henrik Pinholt om situationen:
- Sådan skal det ikke være. Man skal kunne have tillid til systemet. Men når man iværksætter sådan et projekt, hvor mange private leverandører er med, så er der store problemer - især i starten. Vi har hele tiden vidst, at det ikke ville virke perfekt fra dag ét.
Problemerne kan, ifølge Økonomistyrelsen, især henføres til de såkaldte EAN-lokationsnumre, der skal sikre, at regningerne havner hos de rette institutioner.
Der er eksempler på forkerte numre, og på at kommuner og andre ikke har tilmeldt numrene til VANS-kommunikationsnetværket, der håndterer udvekslingen af data. Dermed er regningerne strandet.
- Vi har haft en pukkel på omtrent 4.000 af den slags sager, men den er der efterhånden ryddet helt op i. Derudover har vi 10. marts indført en "ydre toldmur" på VANS-netværket, der fanger fejlagtige EAN-numre, siger Henrik Pinholt til Computerworld.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om emnet.
