200.000 danske cpu-kølere til Tyskland

Danske Asetek forventer i år at sælge mere end 200.000 cpu-kølere på det tyske marked, hvor selskabet har indgået en produktionsaftale med den tyske virksomhed Leonhardt Group Industries. Aseteks millionunderskud ventes rettet op til nul eller plus i år.

Det tyske marked skal hjælpe den nordjyske it-virksomhed Asetek fra underskud til overskud.

Alene i år forventer Asetek at sælge mere end 200.000 cpu-kølere i Tyskland, hvor virksomheden har indgået en produktionsaftale med den tyske virksomhed Leonhardt Group Industries.

Asetek, der blev etableret i 1997, udvikler og producerer cpu-kølere til afhjælpning af de stadig større problemer med varme, som højtydende computerprocessorer har.

Tysk produktion

? Den tyske virksomhed skal producere et produkt Vapochill, som vi lægger navn til. Vi forventer, at aftalen på længere sigt øger salget ind i et segment, hvor vi hidtil ikke har været repræsenteret, siger Morten Berg, kommunikationschef, Asetek.

De fleste af Aseteks produkter er meget dyre, men den nye Vapochill forventer virksomheden at kunne sælge for 200 kroner plus moms.

Produktet, der blev præsenteret på Cebit-messen i sidste måned ryger af sted til forhandlerne den første juni og når det private marked midt i juni.

Mindst 200.000 styk

? Alene på det tyske marked forventer vi at sælge mere end 200.000 Vapochills, siger Morten Berg, der tilføjer, at Asetek regner med som et minimum at nå break even i år og helst et overskud.

Det sidst offentliggjorte regnskab fra 2003 viste en bruttoavance på 729.000 kroner og et underskud på fire millioner kroner. Den økonomiansvarlige i Asetek ønsker ikke at kommentere på regnskabet for 2004, der endnu ikke er offentliggjort.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S