Kom nu i gang med multifaktor-godkendelse: Her er AWS og Amazons forudsigelser for it-sikkerhed i 2023

En hel række af AWS og Amazons fremmeste eksperter og direktører på it-sikkerhedsområdet er klar med deres opfordringer og forudsigelser om cybersikkerhed i 2023. Tjek dem her.

Artikel top billede

(Foto: Qëndrim Fazliu)

Med et omfattende DDoS-angreb mod den finansielle sektor i Danmark frisk i erindringen synes der at være god grund til, at danske organisationer er grundige med deres værn mod alskens cybertrusler.

Er et DDoS-angreb ikke nok til at overbevise direktionen om øget fokus på cybersikkerhed, kan du også blot fortælle, hvad et databrud i gennemsnit koster en organisation: knap 30 millioner kroner, viser en rapport fra IBM.

Måske er det derfor også en god idé at lytte, når en hel række eksperter på it-sikkerhedsområdet fra AWS og Amazon udtaler sig om 2023.

Lad os begynde med AWS' CISO, CJ Moses, der blandt en række forudsigelser fra AWS på cybersikkerhedsfronten, fremhæver et øget fokus på multifaktor-godkendelse.

AWS-CISO'en siger til VentureBeat, at flere amerikanske myndigheder opfordrer alle virksomheder til at implementere multifaktor-godkendelse. I forlængelse heraf pointerer CJ Moses, at man for alvor bør sætte fokus på den del af sikkerheden i 2023.

"Organisationer bør overvåge forventede fremskridt inden for multifaktor-godkendelse i løbet af de næste mange år for at se, hvordan de kan forbedre en eksisterende kapacitet eller indbygge nye kapaciteter i deres organisations kultur og processer," siger CISO'en.

Han forventer samtidig, at brugen af multifaktor-godkendelse, herunder også biometrisk godkendelse, vil øges både hos virksomheder og private igennem året.

"Fremtiden for multifaktor-godkendelse vil kombinere robust sikkerhed med brugervenlighed, hvilket sikrer, at brugerne får en friktionsfri oplevelse," pointerer han.

Mangel på it-talent

Udover AWS' CISO er en række andre it-sikkerhedseksperter fra AWS og Amazons klar med deres forudsigelser.

Og Jenny Brinkley, der er direktør for Amazons sikkerhed, peger på, at håndteringen af et presset arbejdsmarked for it-specialister og -sikkerhedsfolk bliver særligt afgørende.

Hun siger, at det vil blive en topprioritet for mange organisationer.

"I 2023 vil organisationer i stigende grad indse, at det at tiltrække de bedste talenter fra forskellige baggrunde ikke kun vil hjælpe med at udfylde kritiske åbne stillinger, det vil hjælpe organisationer med at forbedre deres overordnede sikkerhedsposition," pointerer hun.

Det handler altså ifølge hende ikke kun om at få it-sikkerhedsfolk ind, men i det hele taget sikre solide og forskellige kompetencer i organisationen, som kan være med til at sikre at forskellige synspunkter kommer i spil også i forhold til it-sikkerheden.

"Sikkerhed er ikke længere 'nej-afdelingen', det er 'afdelingen for, hvordan kan jeg hjælpe?''' - og med en forskelligartet teamstruktur er denne type organisatoriske tankegang aktiveret," lyder det fra Amazons it-sikkerhedsdirektør.

Efteruddannelse og nye værktøjer

Vi vil ifølge direktør ved AWS' CISO-afdeling, Mark Ryland, i 2023 også se øget fokus på samarbejde på tværs af industrien i forhold til it-sikkerhed.

Det vil styrke det kollektive forsvar og bedre beredskab og håndteringen af hændelser, forudser han.

Han mener, at flere virksomheder vil se værdi i at bidrage i udviklingsprojekter, værktøjer, træning og retningslinjer inden for it-sikkerhedsområdet og på tværs af brancher.

Jyllian Clarke, der er global chef for sikkerhedsuddannelse hos Amazon, peger videre på, at træning og uddannelse i it-sikkerhed af lang række medarbejdere bliver nøglen til at implementere gode sikkerhedsforanstaltninger i 2023.

"Selv med de mest robuste og moderne værktøjer er sikkerhed kun effektiv, når folk ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Enhver, der rører ved data eller bygger værktøjer og systemer til at gemme data, skal have til opgave at beskytte disse data," lyder hans anbefaling.

Han siger samtidig, at sikkerhedstræning bør omfatte en helhedstankegang, der hjælper alle med at omfavne sikkerhed som et forretningsspørgsmål på alle niveauer i en virksomhed.

Selvsagt er en af AWS' sikkerhedsfolk også klar til at udråbe øget brug af cloud som et væsentligt element til at højne it-sikkerheden.

Merritt Baer, der er principal hos AWS' CISO-afdeling, siger det sådan her.

"Efterhånden som cloud-brugen øges, vil 'cloud' og 'sikkerhed' blive endnu mere sammenflettet, da cloud giver mulighed for at indarbejde sikkerhedsovervejelser i kode- og arkitekturbeslutninger," siger hun.

Blandt de andre af AWS-sikkerhedsfolkenes forudsigelser finder vi, at organisationer vil begynde at øge investeringerne og deres fokus på beredskabsplaner og sikre modstandsdygtige it-systemer til de går på pension.

Og det forventes, at flere specialbyggede og automatiske it-sikkerhedsværktøjer vil blive implementeret over de kommende måneder og år som modsvar på de komplekse it-landskaber, sikkerhedsteams skal overvåge og beskytte.

til at gøre det muligt for sikkerhedsteams automatisk at centralisere, nemt få adgang til og mere effektivt analysere alle sikkerhedsdata fra cloud- og lokale kilder.

Endelig forudser AWS' chefingeniør for kryptering, Matthew Campagna, at vi vil se øget brug af kvantekryptering.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Midtjylland

    Erhvervsakademi København

    Eksterne lektorer inden for IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv iOS hacker i PET og få en unik mulighed i et hemmeligt miljø

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S