Konkurrencemyndighed vender på en tallerken: Nu lysner det for Microsoft

Den britiske konkurrencemyndighed CMA opbløder nu sit hårde standpunkt på Microsofts opkøb af Activision Blizzard.

Artikel top billede

(Foto: Sam Torres/Unsplash)

Microsoft forsøger at få sit opkøb af Activision Blizzard igennem til en værdi af 69 milliarder dollar godkendt af konkurrencemyndigheder, og særligt de amerikanske, europæiske og britiske myndigheder har været en torn i øjet på tech-giganten.

Men nu ser det ud til at lysne.

Den britiske konkurrencemyndighed Competition and Markets Authority (CMA) nedtoner nu sine bekymringer om konkurrencesituation på konsolområdet i forbindelse med opkøbet.

Det meddeler myndigheden.

CMA oplyser, at myndigheden i sin første melding havde foreløbige resultater, der fastslog, ”at aftalen rejser konkurrenceproblemer i forhold til både konsolspil og cloud-spiltjenester i Storbritannien”.

Men efter at have samlet beviser gennem besvarelser fra forskellige parter i branchen, har CMA nu ændret holdning på konsol-fronten.

”Efter at have overvejet disse nye beviser omhyggeligt sammen med den brede vifte af oplysninger indsamlet før disse foreløbige resultater blev offentliggjort, har CMA-undersøgelsesgruppen opdateret sine foreløbige resultater og nået til den foreløbige konklusion, at transaktionen samlet set ikke vil resultere i en væsentlig reduktion af konkurrence i forhold til konsolspil i Storbritannien,” skriver CMA.

Det er ikke rentabelt

De vigtigste nye beviser, der er fremlagt til CMA, er Microsofts økonomiske incitamenter til at gøre Activisions spil, herunder Call of Duty eksklusiv på Xbox, og hvorvidt dette ville være en god forretning for Redmond-selskabet.

CMA havde først antaget, at en strategi med at gøre spillene eksklusive til Xbox ville være en rentabel forretning for Microsoft, men nu har myndigheden skiftet synspunkt.

Nye data, som CMA er kommet i besiddelse af viser, ”at denne strategi ville være betydeligt tabsgivende under ethvert plausibelt scenarie.”

”På dette grundlag viser den opdaterede analyse nu, at det ikke ville være kommercielt fordelagtigt for Microsoft at gøre CoD eksklusivt til Xbox efter aftalen, men at Microsoft i stedet stadig vil have incitamentet til at fortsætte med at gøre spillet tilgængeligt på PlayStation,” skriver myndigheden.

CMA undersøger dog stadig handelen med bekymringer, om at cloud-gamingområdet vil kunne blive påvirket negativt.

Der er dog også andre lyspunkter for Microsoft. Ifølge Reuters står EU-kommissionen til at give transaktionen grønt lys, når den endelig beslutning træffes senest 25. april – CMA træffer beslutning seneste 26. april.

Der er dog stadig et stykke vej til at amerikanske FTC skifter mening, da myndigheden har lagt sag an mod Microsoft for at stoppe handelen.
Hos Microsoft er der stor tilfredshed med CMA’s nye kurs.

”Vi sætter pris på CMA's yderligere detaljerede og objektive analyse. Dens foreløbige opdatering understreger en voksende konsensus blandt dem med adgang til de mest aktuelle data om, at denne aftale vil skabe mere konkurrence på konsolmarkedet, ikke mindre,” skriver Microsofts Brad Smith, som har titlen president og vice chair.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S