Nordea er blevet et skræk-eksempel på, hvor galt det kan gå på it-fronten, når firmaer fusionerer.
En veritabel intern krig ? her på tværs af landegrænser ? har foreløbig kostet Nordens største pengeinstitut besparelser på et trecifret millionbeløb på it-driften. Det erfarer Computerworld.
Landekrigen, som de oprindelige planer om at centralisere driften førte til, havde endnu en taber.
Stockholm vandt
Danmark gik glip af mange hundrede it-arbejdspladser. Stockholm blev vinderen.
Nordeas bestyrelse var ellers på rette spor, da den i juni 2002 behandlede en indstilling fra direktionen om at centralisere driften af de fire landes forskellige systemer.
Alle fusionerserfaringer viser, at en sådan konsolidering er en sikker vej til store besparelser.
Langstrakt fusion på it-fronten |
Computerworld er ikke i besiddelse af indstillingen, som blev forelagt bestyrelsen, og derfor kendes den præcise besparelse ikke. Men den ligger ifølge Computerworlds kilder i hvert fald over 70 mio. euro ? godt 500 millioner kroner ? årligt.
Planen var, at besparelsen kunne høstes fra primo 2003. Da ville driftscentraliseringen, som skulle ske i København, ifølge planerne være tilendebragt.
Centraliseringen var afklaret med fire involverede fagforeninger. De havde accepteret, at der på nordisk plan skulle siges farvel til omkring 250 ansatte, men at disse ville blive tilbudt en opkvalificering af kompetencerne.
Kun hardware skulle centraliseres
Desuden var der i planerne sørget for, at der fortsat ville være processer, som skulle håndteres lokalt. Kun hardwaren skulle centraliseres i København.
Af planerne fremgik også, at det var Nordeas egen it-organisation, som skulle forestå centraliseringen.
Primo 2003, hvor centraliseringen skulle have været tilendebragt, kørte driften fortsat separat per land. De mange hundrede millioner i besparelser kunne ikke høstes.
Efteråret 2003 lød i stedet startskuddet for en 16,6 milliarder kroners-aftale mellem Nordea og IBM.
Partnerne indgik en aftale om, at bankdriften ved udgangen af 2006 skulle være centraliseret, men i Stockholm. I et fælles driftscenter, som IBM ejer 60 procent af.
Banke tilbage af landekrig
IBM-aftalen ville give besparelser på 70 mio. euro årligt, lød den interne udmelding i Nordea. Da IBM også skal tjene på opgaven, ville den oprindelige plan nok havde givet langt større besparelser.
At centraliseringen af Nordeas it-drift sker i Stockholm i stedet for København, i 2006 i stedet for 2003, og med IBM som projektleder i stedet for Nordeas egen it-organisation, er ifølge Computerworlds oplysninger resultatet af en landekrig.
Centraliseringen af driften i København vakte modstand fra Sverige og Norge. Stockholm var det rette valg, hævdede de. Finnerne havde som altid travlt med et sololøb.
Forud for bestyrelsens behandling af indstillingen var gået trekvart års analyser af de nordiske arbejdsmarkedsforhold, selskabsret, moms, ressourcer på mainframeområdet og intern it-know how.
Den danske hovedstad slog de øvrige.
At Nordeas egen driftsorganisation skulle forestå centraliseringen skyldtes især, at IBM?s oprindelige tilbud langt fra gav så store besparelser.
Men bestyrelsens beslutning blev modarbejdet fra dag et, og bestyrelsen slog ikke igen. Danske nøglepersoner med stor erfaring inden for driftssammenlægning tog konsekvensen og forsvandt. Til sidst fik IBM chancen.
Nordea: Stockholm var bedste valg
Det er ikke lykkedes at få en udtalelse fra Nordea-direktør Peter Lybecker, der i oktober 2004 blev souschef for området processer og teknologi. Nordeas informationschef i Danmark, Claus Christensen, afviser, at bestyrelsen traf valget i juni 2002.
? Beslutningen om konsolidering blev taget i foråret 2003, og Stockholm var ud fra alle kriterier det bedste valg, siger han.
At bestyrelsen var så længe om at træffe et valg med så stort besparelsespotentiale, skyldes ifølge informationschefen, at man ville sikre et rigtigt valg. Bestyrelsen besluttede efterfølgende, at IBM var de bedste til at forestå opgaven.
Computerworld kilder afviser informationsdirektørens udlægning af sagen.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.
