Velkommen til morgen-briefingen fra Computerworld, som denne tidlige morgen er forfattet af redaktionens cyberredaktør Frederik Therkildsen, der vil servere et stærkt espresso-opkog af de vigtigste it-nyheder til at starte din dag på.
Vi kommer - selvfølgelig - ikke uden om AI.
God læselyst.
Anthropic er på vej til at blive Googles vigtigste kunde nogensinde
AI-selskabet bag chatbotten Claude har ifølge The Information forpligtet sig til at bruge 200 milliarder dollar hos Google Cloud over de næste fem år.
Regningen dækker både cloud-kapacitet og de AI-chips, der skal holde kapløbet med OpenAI, Microsoft og (Google selv) kørende.
Tallene viser, hvor voldsomt AI-industrien er løbet løbsk under motorhjelmen — og hvor afhængige aktiemarkederne er blevet af, at AI-leverandørerne på et tidspunkt finder en forretningsmodel, der ikke bare skovler penge ind på bålet hurtigere end de tikker ind igen.
Ifølge mediet står Anthropic alene for over 40 procent af den "ordrereserve", Google fremviste til investorer i sidste uge. Samtidig skulle kontrakter med Anthropic og OpenAI nu udgøre mere end halvdelen af de største cloud-leverandørers samlede backlog.
Det understreger en ny virkelighed i AI-krigen.
Mens offentligheden ser chatbots og smarte AI-agenter, foregår den egentlige magtkamp i datacentrene. Her brændes der milliarder af på chips, strøm og regnekraft i et tempo, som får tidligere cloud-booms til at ligne opvarmning.
Magtkampen finder også sted i Danmark, hvor enorme datacentre knopskyder. Og der vil komme mange flere, hvis det står til industrien selv.
Men det er ikke kun pengene, der presser AI-giganterne. Modstanden vokser også indefra.
1000 AI-forskere organiserer sig i fagforening i protest
Over 1.000 ansatte hos Googles AI-lab DeepMind i Storbritannien har stemt for at organisere sig i fagforening efter selskabets nye aftale med det amerikanske forsvar.
Flere ansatte er bekymrede for, at Googles AI-modeller bliver brugt til militære formål og overvågning.
Utilfredsheden er vokset, efter at Google i sidste uge indgik en aftale med Pentagon om levering af AI-teknologi til klassificerede systemer.
Samtidig peger medarbejdere på Googles samarbejde med Israels regering og militær, skriver den britiske avis The Guardian.
Ifølge The Guardian overvejer medarbejderne nu både protester og såkaldte "research-strejker" - hvor forskerne bevidst lader være med at forbedre centrale AI-produkter som Gemini.
Presset på AI-laboratorierne kommer ikke kun nedefra. Det kommer også fra Washington.
Microsoft, Google og xAI bøjer sig: Lader staten teste AI-modeller før lancering
Og så til den tredje front i AI-krigen: Microsoft, Google og Elon Musks xAI rykker nu endnu tættere på den amerikanske statsmagt.
De tre AI-giganter vil fremover lade amerikanske myndigheder teste deres nyeste AI-modeller, før de bliver lanceret offentligt. Formålet er at opdage cybertrusler og nationale sikkerhedsrisici, inden teknologien slipper løs, skriver CNN.
Aftalen kommer efter uro omkring Anthropics nye Claude Mythos Preview, som ifølge selskabet selv er så farligt god til at finde sårbarheder i operativsystemer og browsere, at den ikke kan frigives bredt. Den er i stedet givet til omkring 40 udvalgte tech-selskaber gennem konsortiet Project Glasswing.
Dermed begynder konturerne af en ny magtblok at tegne sig: Silicon Valley på den ene side - Washington på den anden.
Det amerikanske handelsministeriums AI-center, CAISI, har allerede evalueret over 40 AI-modeller, men mangler både regnekraft og eksperter sammenlignet med techselskaberne.
Samtidig overvejer Det Hvide Hus nu en egentlig statslig godkendelsesproces for nye AI-modeller. Det vil være et brud med USA's hidtidige laissez-faire-linje - og en ny realitet for AI-laboratorier, der hidtil har kunnet lancere først og spørge bagefter.
Checkout og retur afgør kampen om kunderne på nettet
Fra magtkampe i datacentrene til magtkampe i checkout-flowet: Danskerne handler fortsat massivt på nettet. Men kampen mellem webshops bliver i stigende grad afgjort af teknologi, logistik og friktionsfri brugeroplevelser.
Det viser PostNords nye E-barometer.
Halvdelen af danskerne har afbrudt et onlinekøb i checkout-fasen - typisk fordi fragtpriser eller gebyrer først dukker op sent i købsflowet, vurderer PostNord.
Dermed er checkouten blevet en kritisk slagmark for e-handlen. Hvis betalingsflow, levering og retur ikke spiller gnidningsfrit sammen, taber webshoppen kunden få sekunder før ordren gennemføres.
Samtidig vokser kravene til returhåndtering. 68 procent af danskerne siger, at returpolitikken er vigtig, når de vælger webshop.
Rapporten viser også et skifte i danskernes onlineforbrug: Second-hand-handel vokser fortsat, men klimaargumentet fylder mindre. Pris er nu den klart vigtigste drivkraft.
Vinderen er ikke webshoppen med flest varer. Det er den, der gør vejen fra klik til pakke mest gnidningsfri.
