Veteraner bag ny SAP-satsning i Danmark

I samarbejde med fire danske SAP-veteraner gør det hollandske konsulenthus Aepex nu sit indtog på det danske marked. De fire stiftere har en fælles fortid i SAP Danmark, men har ambitionen at skabe sit eget selskab med 30 ansatte i løbet af få år.

Fire danske konsulenter med hver otte års erfaring inden for SAP er gået sammen med det hollandske konsulenthus Aepex om et fælles indtog i Danmark.

Målsætningen er at have 10 SAP-konsulenter på lønningslisten allerede i år, mens der skal være 30 ansatte i løbet af få års tid.

- Det er en gammel drøm, som vi fire har haft sammen. Det her projekt kombinerer det, at vi gerne vil være selvstændige med, at vi ikke starter fra bunden af, men sammen med Aepex nede i Holland, siger administrerende direktør Benny Mastrup.

Sammen med to af de andre stiftere har han senest været ansvarlig for et større SAP-projekt i Post Danmark.

Nu gælder det i stedet om at opbygge sit eget selskab, hvor fokus er på danske produktionsvirksomheder og service-providers, eksempelvis andre it-virksomheder, der har brug for spidskompetencer.

Også inden for logistiskområdet vil Aepex i Danmark gå på kundejagt.

- Det er der, hvor hollænderne har meget stor kompetence, og for at få den synergi ud i starten, prøver vi at snævre ind til det segment, fortæller Benny Mastrup.

Hollandske Aepex ejer 51 procent af det nystiftede danske selskab, mens de fire stiftere tilsammen ejer de resterende 49 procent.

De fire er private venner og har en fælles fortid i SAP Danmark, som de fremover kan dyrke nærmere. Det nye hovedkvarter bliver nemlig SAP Danmarks gamle lokaler i Brøndby.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect