Godmorgen og velkommen tilbage fra weekend.
I denne uge er det Thomas Møgelbjerg, der sammensætter Morgenbriefingen fra Computerworld.
Jeg håber, at I vil læse med.
Mærsk rider med på AI-bølgen
Kunstig intelligens bliver diskuteret på de helt store tavler hos A.P. Møller – Mærsk, der satser stort på både intern og ekstern brug af AI.
Ved hjælp af kunstig intelligens vil shippinggiganten skabe såkaldt 'zero touch logistics', hvor forsyningskæden digitaliseres i en grad, så mennesker bliver tæt på overflødige, når der skal fragtes gods på tværs af verdens breddegrader.
Det skriver Børsen.
“Vi vil gøre brugen af kunstig intelligens mainstream. Et AI-projekt skal ikke kun bruges af 10 personer, men skal bredere ud. Det skal være noget, som vi bruger i hele organisation,” siger Navneet Kapoor, informations- og teknologidirektør i Mærsk og medlem af Mærsks Executive Board.
Copenhagen Pride ramt af hackerangreb
Lørdag startede Copenhagen Pride, men samme dag som festlighederne begyndte, og mangfoldigheden skulle fejres, blev hjemmesiden for Copenhagen Pride ramt af et DDoS-angreb.
Det bekræfter Lars Henriksen, som er politisk talsperson i Copenhagen Pride, over for Ekstra Bladet.
Mediet skriver yderligere, at Copenhagen Pride blev ramt af et lignende angreb på samme tidspunkt sidste år.
'Der er ingen, der skal true eller mobbe os til stilhed,' siger Mariya Staugaard, kommunikationschef i Copenhagen Pride, til Ekstra Bladet.
Søndag aften var hjemmesiden igen tilgængelig.
Gældsstyrelsens nye IT-system har inddrevet 4,9 milliarder kroner ved at trække borgere i løn
I 2022 blev 295.000 borgere, der skyldte staten penge, trukket i løn for i alt to milliarder kroner.
Det er det højeste beløb, Gældsstyrelsen har inddrevet på ét år, siden styrelsen implementerede sit nye inddrivelsessystem PSRM i 2018.
Gældsstyrelsen kan tilbageholde en procentdel af lønnen for at afdrage på skyldners gæld. Det er et af de mest effektive redskaber, som styrelsen har i sin værktøjskasse, når der skal inddrives gæld til det offentlige.
Amerikanske lønarbejdere bruger ChatGPT trods forbud
En opgørelse fra Reuters viser, at mange amerikanere får hjælp af ChatGPT til at løse basale opgaver, når de er på arbejde. Det sker, til trods for at flere arbejdsgivere har nedlagt forbud mod brug af chatbots i arbejdstiden af frygt for lækager.
Det viser en undersøgelse Reuters/Ipsos.
Omkring 28 procent af de i alt 2.526 adspurgte svarer, at de regelmæssigt bruger ChatGPT på arbejdet, mens kun 22 procent svarer, at deres arbejdsgivere udtrykkeligt tillader AI-chatværktøjer.
Nogle af de mest traditionelle måder, ChatGPT bruges på i arbejdstiden, omfatter udarbejdelse af e-mails, opsummering af dokumenter og indledende research.
Flere sikkerhedsfirmaer har dog udtrykt bekymring for, at brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen kan resultere i lækage af følsomme selskabsinformationer.
Det så man blandt andet, da en ansat hos Samsung bad ChatGPT om at optimere en fortrolig kode, der senere blev lækket.
Samsung og Verizon er nogle af de selskaber i verden, der har forbudt ChatGPT på arbejdspladsen, mens IBM Danmark også har nedlagt forbud mod chatbotten.
