Morgen-briefing: Amazon skal sponsorere Jonas Vingegaard / Nets ramt af kortvarigt nedbrud / Hjemmearbejde truer it-sikkerheden

Amazon skal sponsorere Jumbo-Visma-cykelholdet. Nets ramt af nedbrud søndag. Hjemmearbejde truer it-sikkerheden. Mjølner fylder 35 år.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til en ny måned, en ny uge og en ny morgenbriefing fra Computerworld.

I dag og resten af ugen er det Thomas Møgelbjerg, der sammensætter morgennyhederne til jer.

God læselyst.

Amazon skal sponsorere Jonas Vingegaard

Når Jonas Vingegaard og resten af Jumbo-Visma-holdet til næste år trækker i deres tætsiddende cykeltøj, vil der formentligt fremgå et Amazon-logo et sted på cykeldragten.

Ifølge mediet Cyclingnews bliver Amazon nemlig sponsor af Jumbo-Visma fra næste sæson, hvor tech-giganten angiveligt skulle være klar til at smide over 100 millioner kroner.

Yderligere detaljer om sponsoraftalen er sparsomme, men det fremgår, at Amazon formentligt bliver en mindre sponsor snarere end titelsponsor.

Nets ramt af kortvarigt nedbrud

Forsøgte du i går, søndag, at købe varer på internettet uden held, skyldtes det højst sandsynligt et it-nedbrud hos Nets.

Den danske betalings- og kortudbyder oplevede nemlig tekniske problemer med netbetalinger grundet en licens, der var udløbet, som skulle opdateres.

Det skriver DR.

I går eftermiddag var driften hos Nets igen oppe at køre.

Det var udelukkende sikkerhedgodkendelsen 3D Secure, der var problemer med. Det var stadig muligt at betale med både MitID og MobilePay.

Hjemmearbejde truer it-sikkerheden

Manglende opdateringer, dårlig endpoint-beskyttelse og upræcise data. Det er nogle af de it-udfordringer, virksomheder oplever, når store dele af medarbejderne arbejder fra andre steder end kontoret.

Det viser en ny undersøgelse fra printergiganten HP. Ifølge undersøgelsen oplever 75 procent af virksomheder med en hybrid arbejdsmodel IT-udfordringer, som følge af at flere arbejder væk fra kontorene.

De største udfordringer i forhold til endpoint-administration omfatter datasikkerhed (60 procent), opdatering af software på fjernenheder (55 procent) og forbedring af nøjagtigheden i aktiveringsdatabaser (55 procent).

Derudover finder undersøgelsen at kun 42 procent af virksomhederne udfører firmwareopdateringer årligt.

Læs hele undersøgelsen her: Mastering Endpoint Security In a Hybrid World

Mjølner fylder 35 år

1. oktober 1988 blev Mjølner Informatics stiftet af ni dataloger i Aarhus.

Og efter 35 år kører software- og designhuset stadig med fulde drøn.

- Vi er stolte af, hvor vi kommer fra. Selvom meget er sket siden 1988, så bygger vi stadig på værdier som nysgerrighed, høj faglighed, ansvarlighed - og ikke mindst muligheden for at fejle og lære af ens fejl, fortæller Brian Gottorp Jeppesen, CEO hos Mjølner.

Det er i øvrigt kun få måneder siden, at Brian Gottorp Jeppesen selv kunne fejre 20-års jubilæum hos Mjølner.

Annonce

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S