Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

Test: Jeg tog fejl - OnePlus Open beviser, at der faktisk er en fremtid for foldetelefoner

Jeg begyndte at tvivle på, hvorvidt der overhovedet lå en fremtid i foldemobiler. OnePlus' første foldetelefon giver mig fornyet tiltro til kategorien.

Selvom det er ved at være nogle år siden, at de første sammenklappelige mobiltelefoner så dagens lys, er den bredde succes udeblevet.

Det er der flere grunde til, hvor høj pris, drilsk software og sårbar konstruktion nok er de mest tilbagevendende anker.

Det ærgerlige er, at selv en af veteranerne i det game, Samsung Galaxy Fold, som nu eksisterer i sin femte inkarnation, stadig ikke synes at have løst problemerne.

Det afholder dog ikke mobilproducenten OnePlus fra at gøre forsøget med sin ’Open’, som skal vise sig at åbenbare en sammenklappelig mobil, som giver mig grund til at tro på konceptet igen.

En reel smartphone

Foldbare smartphones består som regel af to skærme: Det store lærred, som typisk folder sig ud i op til tabletstørrelse og så en følgeskærm, som oftest bliver overset i bestræbelserne på at gøre den samlede pakke ikke alt for stor og tung.

Denne har OnePlus dog ikke overset her – for allerede inden man åbner herligheden, indser man, at den reelt kan benyttes som en klassisk smartphone med en ganske standard 6,3 tommers touch-skærm.

Selv mobilen er ikke meget tykkere eller tungere end hvad man ellers støder på i mobilverdenen. En profil på 12 millimeter og en vægt på 240 gram er ganske vist en tredjedel mere, end hvad man typisk oplever, men det er tilstrækkeligt lidt til, at det glemmes i hverdagen.

Og så snart enheden klappes op, tilgives alt, for så får du serveret 7,8 tommer tablet-lignende skærm, som giver enormt meget plads til hvad du skulle finde på at køre af apps eller spil.

Samtidig er OnePlus Open ultra let og slank, når man sammenligner med en tilsvarende tablet, hvilket gør den til en af de mest behagelige tablets, som man kan få.

Bagpå mobilen har OnePlus givet kameraerne en markant overhaling, hvilket selskabet vist meget gerne vil vise frem, for kamera-anordningen vokser her op til nærmest komisk størrelse, hvor den begynder at blive lidt generende, når du ellers holder den som mobil.

Sårbar sag?

Når det gælder holdbarhed, kommer vi ikke uden om, at foldbare displays fortsat er sårbare.

Det er skærme i sagens natur og særligt som her, hvor de er beklædt med et ultratyndtglas, for at origamien overhovedet skal lade sig gøre.

Denne er så beklædt med en skærmbeskyttelse af plast, som ikke lader ens fingre glide så ubesværet som på en almindelig tablet eller mobil.

Selve hængselkonstruktionen er en uhyre indviklet sag i avancerede materialer som titanium, kobalt-molybdæn legeringer samt kulfiber, som er optimeret til både at være stærk og let.

Her lykkedes OnePlus med at minimere den fold, der dukker op langs skærmens midte, så man oftest kan overse den.

Hvad enheden ikke lykkedes med, er at tilbyde nogen for for støv- og vandtæthed. Her tilbyder Samsung Galaxy Fold i det mindste en form for vandtæthed.

OnePlus inkluderer dog et skræddersyet cover til for og bagside, som nok ikke vil redde den fra større stød, men som da yder en vis beskyttelse.

Yderskærmen er samtidig beklædt med en særligt hærdet glas, som selskabet påstår er 30 procent stærkere end Gorilla Glas Victus. Så her skulle man gerne slippe for ridser.

Vidunderlig(e) skærm(e)

Der hersker ikke nogen tvivl om, at OnePlus sigter højt med sin Open, og det ses tydeligst i skærmene.

Hovedattraktionen er naturligvis den store skærm, der gemmer sig inde i enheden, hvor man får små otte tommer nærmest kvadratisk skærm til disposition.

Det er naturligvis OLED-teknologi der tilbydes, men her får den hvad OnePlus kalder ’Hyper Light Dual Screen ProXDR’ – hvilket er en kringlet måde at sige, at der kan nås op til 2800 nits lysstyrke, HDR 10 farver og op til 120 Hz frekvens.

Omsat til dansk betyder det, at du får en spillevende skærm med farver, der funkler og tårnhøj kontrast og lysstyrke. Det fås ikke bedre.

Hvad der er mindst lige så vigtig i hverdagen er, at den mindre skærm er præcis lige så god – og dermed vil man ikke savne noget (ud over størrelsen), når denne anvendes.

Inde i telefonen er højttalerne gemt i både top og bund, hvorfor de disker op med en retvendt stereolyd, når man bruger Open som tablet.

Højttalerne har dog begrænset med plads til at pumpe lyd ud, hvilket gør, at der ikke kan spilles synderligt højt, men selve kvaliteten er rimelig, så længe man ikke forventer mirakler.

Klassisk power-maskineri

Med OnePlus’ ambitioner in ment, overrasker det ikke, at der Android-verdenens stærkeste processor, som OnePlus har udvalgt til at dirigere i maskinrummet: Snapdragon 8 Gen 2.

Denne ledsages af rigelige 16 gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lager.

Man skulle derfor tro, at ydelsen ganske forventeligt vil være af allerøverste hylde – hvilket den da også er, men kun hvis du slår ’Performance’-indstillingen til.

Standardindstillingen tager cirka 10 procent af toppen, hvilket man næppe bemærker i andet end benchmarks, men som til gengæld gør, at enheden opfører sig bedre med hensyn til driftstiden.

Sidstnævnte er faktisk overraskende god, selv hvis man primært bruger den større skærm, hvor man kan regne med en god dags brug uden at skulle forbi en stikkontakt.

Her kan der samtidig lynlades, men det kræver OnePlus særlige USB-A baserede lynlader at kun ræse fra en til 100 procent på under tre kvarter.

Med en USB-C laptop-oplader (90w) er det dog lykkedes mig at tanke over 75 procent af batteriet op på en halv time, hvilket er mere end godkendt.

Til gengæld tåler OnePlus Open ikke trådløs opladning. Man kan ikke få det hele.

Enkelte software-udfordringer

OnePlus Open kører på Android 13, da selskabet ganske enkelt ikke har nået at få den nyeste Android 14, som udkom for to uger siden, klar til sin nye topmobil.

Men selskabet har i stedet gjort sig bestræbelser på få noget ekstra ud af det store skærmareal, der tilbydes.

Det bemærker man så snart midterskærmen åbnes, og man får serveret en app-oversigt forneden som på en Android-tablet.

Det får man også i form af en snedig måde at navigere mellem op til tre apps, hvor en app får lov til at flyde øverst, mens de to øvrige skubbes til henholdsvis siden og bunden.

Overgangen fra den store skærm foregår generelt gnidningsfrit, om end tekst har en tendens til at skalere lige lovlig meget op på den større skærm.

Et tilbagevendende kritikpunkt ved Android-tablets er også, at man oftest ikke kan have to ens app side om side – eksempelvis to Chrome-browsere. Det er desværre også tilfældet her.

OnePlus garanterer i øvrigt fire år med software-opdateringer, hvilket lyder lidt hult få uger efter, at Google har tilbudt syv års support til sine nyeste Pixel-telefoner.

Kapable kameraer

OnePlus har aldrig rigtig brilleret på kamerafronten til trods for, at selskabet på den seneste tid har allieret sig med fotospecialisterne fra Hasselblad.

Noget af forklaringen lå i, at OnePlus typisk har holdt lidt igen med at anvende de nyeste, dyreste og mest ambitiøse kameramoduler i selv sine topprodukter.

I det her tilfælde er der dog fuld plade på teknikbladet med en kamera-trio, hvor både standard, ultravidvinkel og telefoto-modul er helt fremme i skoen.

Og fotoresultaterne er derefter. Hvor jeg tidligere ofte har klandret mærket for at være en sekunda-spiller, er der ikke noget at brokke sig over her.

Selv under svære fotoforhold, såsom nattefotos, er det primære kamera stort set på højde med en iPhone 15 Pro og en halv klasse over Googles spritnye Pixel 8 Pro.

De to øvrige kameraer gør samtidig en god figur, da de begge kan levere detaljerede resultater med et ultrabredt synsfelt eller fem gange optisk zoom.

Når det bliver mørkt, døjer de begge med det manglende lys – men det er også tilfældet hos konkurrenterne.

Videomæssigt kan man også få glæde af glimrende resultater, om end sværre forhold såsom rystelser eller lavt lys har det med at genere mere end hos topalternativerne fra Google og Apple.

Styrker min tro

Jeg har længe haft et ambivalent forhold til foldbare smartphones.

Idéen virker så god – men realiteten er bare, at den slags enheder fortsat er så dyre, kluntede og skrøbelige, at jeg begyndte at tvivle på, hvorvidt der overhovedet er en fremtid i dem.

OnePlus Open debuterer dog ved en lavere debutpris end Samsung Galaxy Fold 5, i alt 13.999 kroner, mens intro-tilbuddet hos Telia til 9.999 kroner inklusive abonnement ser rigtig skarpt ud.

Hvad jeg sætter mest pris på, er at den generelle anvendelighed er højnet.

Det kan godt være, jeg skal undvære vandtæthed, men til gengæld får jeg en primær skærm, der faktisk kan anvendes til en hurtig besked, mens folden i den store skærm er nærmest ikke til at spotte længere.

Resultatet er, at jeg igen tør tro på kategorien. OnePlus Open er ikke perfekt – men ulemperne ved formatet er tilstrækkeligt udviskede til, at man kan leve lykkeligt med dem.

Og hermed er min tro på foldemobiler fremtid igen styrket.


Loading ikon