Godmorgen venner.
Velkommen til mandagens morgen-briefing fra Computerworld.
Det er 23. oktober, og det er i denne uge morgen-briefing-redaktør Qëndrim Fazliu, der serverer dagens morgenplatte i form af fire korte nyhedsgodbidder.
Lad os komme i gang - og velbekomme!
Clearview skal alligevel ikke betale millionbøde eller slette data
Det stærkt kontroversielle it-selskab Clearview, der mest er kendt for at levere ansigtsgenkendelses-software til myndigheder rundt om på kloden, skal alligevel ikke betale en bøde på 63 millioner kroner, som selskabet fik i Storbritannien sidste år.
Selskabet skal heller ikke slette en række data, som var Clearview har indsamlet om britiske borgere.
Det sker efter, at det britiske datatilsyn (ICO) har tabt en sag mod Clearview.
Det skriver Politico.
Sagen tog sin begyndelse i 2020, hvor New York Times rapporterede, at Clearview havde scrappet miliardvis af fotos fra sociale medier uden brugernes samtykke.
Da denne nyhed ramte, trak Clearview sig fra Storbritannien og en række andre europæiske markeder.
Det fik ICO til at gå ind i sagen og i 2022 indledte datatilsynet en sag mod Clearview, der blev anklaget for ulovligt at have indsamlet data om britiske borgere.
Det britiske tilsyn pålagde Clearview en bøde på 7,5 millioner britiske pund og beordrede selskabet til at slette de indsamlede data.
Men det er altså denne bøde og denne ordre, som en britisk domstol altså har forkastet.
It-kriminelle udnytter kendte varemærker i stort omfang i phishing-angreb
It-kriminelle udnytter i stor stil kendte varemærker, når de forsøger at lokke informationer ud af intetanende ofre i forbindelse med phishing.
Det viser en rapport fra it-sikkerhedsselskabet Check Point.
Det er den kendte amerikanske detailvirksomhed Walmart, der topper listen for tredje kvartal af 2023, fremgår det af rapporten, mens Microsoft og bank- og finansvirksomheden Wells Fargo følger efter på en anden- og tredjeplads.
Listen over de 10 mest brugte varemærker viser tydeligt, at de it-kriminelle inden for denne gren af it-kriminalitet retter deres angreb mod private forbrugere.
Derfor er det også virksomheder fra detailhandlen, teknologi samt finans, der i stor stil præger listen.
De mest anvendte varemærker brugt til phishing i tredje kvartal af 2023:
- Walmart (39 procent)
- Microsoft (14 procent)
- Wells Fargo (otte procent)
- Google (fire procent)
- Amazon (fire procent)
- Apple (to procent)
- Home Depot (to procent)
- LinkedIn (to procent)
- Mastercard (en procent)
- Netflix (en procent)
Martin Goetz, software-patentets fader, er død
Martin Goetz, en pioner inden for software-patenter, er død i en alder af 93 år.
Han var den første person til at modtage et patent for software i 1968, hvilket ændrede softwareindustrien.
Martin Goetz fik patent på sit datasorteringssoftware til mainframe-computere og anses for at være det første software-produkt, der blev solgt kommercielt.
Det skriver New York Times.
En efterfølgende artikel i et amerikansk Computerworld-magasin bar titlen "Første patent udstedt til software, fulde implikationer er ukendte."
Det skulle senere vise sig, at implikationerne af Goetz' kamp for at patentere software skulle få stor betydning.
Goetz' patent betød nemlig, at skaberne af software blev beskyttet og hjalp til med at udvikle proprietær software.
Han førte samtidig an i en antitrust-sag mod IBM og krævede, at hardware og software skulle adskilles, hvilket blev et vendepunkt i computerindustrien og kom til at præge it-branchen fremadrettet.
X får australsk bøde for 'tom snak' i kampen mod børneporno
X, tidligere kendt som Twitter, har fået en bøde på 610.500 australske dollars, svarende til 2,7 millioner kroner, for ikke at have opfyldt kravene om at offentliggøre oplysninger om, hvordan det sociale medie håndterer indhold relateret til børnepornografi.
Det skriver CNN.
Få dage tidligere åbnede EU-Kommissionen officielt en undersøgelse af X, efter at de tidligere havde udstedt en advarsel om desinformation og ulovligt indhold på platformen i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas.
Australiens e-Safety Commission, der er den nationale myndighed for onlinesikkerhed, udtalte i en erklæring, at X ikke i tilfredstillende grad havde besvaret en række spørgsmål vedrørende håndteringen af problemet med børnemisbrugsmateriale.
Kommissionen beskyldte platformen for ikke at have besvaret nogle spørgsmål overhovedet, efterladt visse sektioner tomme eller givet svar, der var ufuldstændige eller unøjagtige.
X har nu 28 dage til enten at anmode om tilbagetrækning af varselet eller betale bøden.
Heller ikke Google har ikke besvaret en række centrale spørgsmål om børnemisbrug. Den amerikanske tech-gigant har derfor fået en formel advarsel for at afskrække den fra fremtidig manglende overholdelse, lyder det.
I en tidligere rapport opdagede den australske myndighed alvorlige mangler i, hvordan Apple, Meta, Microsoft, Skype, Snap, WhatsApp og Omegle tackler online seksuel udnyttelse af børn.
