Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Selv Windows’ notesblok får AI-evner / Tocifrede vækstrater hos Proshop / AI-fupopkald er nu ulovlige i USA

Morgen-briefing: Selv Windows’ notesblok får AI-evner / Tocifrede vækstrater hos Proshop / AI-fupopkald er nu ulovlige i USA

Velkommen til dagens og ugens sidste tidlige nyhedsoverblik Computerworld. Din morgenbestyrer fredag 9. februar er Niels de Boissezon.

Selv Windows’ notesblok får AI-evner

Microsofts anstrengelser for at flette kunstig intelligens ind i Windows styresystemet går ned til de mindste app-afkroge i styresystemet.

Selskabets Notesblok-app, også kendt som ’Notepad’, bliver derfor heller ikke snydt for at få Copilot-assistenten bygget ind i programmet.

Med denne ombord kan assistenten bruges til at automatisere handlinger, såsom at opsummere en længere tekst.

Versionsnummeret af programmet indikerer, at funktionen bliver en del Windows 24H2, som står til at blive Windows 11’s årlige funktionsopdatering, skriver tech-mediet PCWorld.

Tocifrede vækstrater hos Proshop

Den aarhusianske e-handel specialist Proshop viser sund vækst i forretningen i sit seneste årsregnskab, hvoraf det fremgår, at væksten byder på tocifret vækstrater på 10,5 procent.

Omsætningen er samtidig tæt på de tre milliarder med en toplinje på 2,95 milliarder kroner. Det bidrager til et overskud på 37 millioner kroner.

” Vi har fastholdt vores strategi fra foråret 2022 og kørt videre med skarpe priser og et toptrimmet sortiment, og det har vores elskede kunder taget godt imod. Det har været vigtigt for mig, at vi kunne fortsætte vores vækstrejse med respekt og nærvær for både kunder og kollegaer. Vores store investeringer i automatisering giver pote og selvom vi skal håndtere flere ordrer for at skabe den samme omsætning, så lander der stadig en mønt på bunden,” siger Proshops administrerende direktør Poul Thyregod i et opslag på LinkedIn.

AI-fupopkald er nu ulovlige i USA

Den amerikanske telemyndighed, Federal Communications Commission, bestemmer at opkald med AI-genererede stemmer er ulovlige, skriver nyhedsbureauet Reuters.

”Ondsindede aktører misbruger AI-genererede stemmer til at udnytte sårbare familiemedlemmer, efterligne berømtheder og misinformere vælgere. Svindlerne bag disse robo-opkald er hermed advarede,” lyder det fra bestyrelsesformand Jessica Rosenworcel.

Det sker efter at vælgere op til det amerikanske primærvalg i januar 2024 modtog fupopkald med en AI-genereret stemme af den amerikanske præsident Joe Biden. Heri opfordrede fup-versionen af Biden vælgerne til at blive hjemme og i stedet ’gemme deres stemme til efterårets præsidentvalg’.

Intellishore udvider: Åbner første filial i Schweiz

It-konsulenthuset Intellishore åbner sin første internationale filial i Zürich-området.

Udvidelsen bliver en del af en plan om at service store multinationale- og life science virksomheder.

Til at lede den nye enhed er administrerende direktør Mikkel Møller Andersen, som siger om sin målsætning:

"At åbne en entitet i Zürich området vil bringe os tættere på vores kunder i Schweiz og give et springbræt for at udvide vores aktiviteter der. Vi henter allerede mere end halvdelen af vores omsætning uden for Danmarks grænser, og den internationale ekspansion har været undervejs i et stykke tid. Schweiz er derfor et naturligt næste skridt for os på vores vækstrejse," siger Mikkel Møller Andersen, administrerende Direktør for Intellishore AG.