En flodbølge af AI-pc’er skyller ind over os – men hvad kan de reelt?

Der strøs flittigt med AI som begreb allevegne - men hvad betyder det egentligt, at man kan få en pc med kunstig intelligens? Få svaret her.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

AI-hypen er over os, hvorfor elektronik-producenterne som ingen andre har travlt med at bryste sig af hvor meget kunstig intelligens, der hældes ned i deres respektive produkter.

Samsungs kalder sin seneste smartphones for ’kimen til en ny mobil AI æra’, Google slipper en lind strøm af AI-features til mobiler mens Amazons Alexa så småt er ved at flette generativ AI i sine home-devices.

Pc’en skal ikke snydes, hvilket blev tydeligt forrige uge, hvor en skare af pc-producenter kunne løfte sløret for deres første kollektioner af ’AI pc’er’.

Branchens største portefølje er signeret af HP, hvis lancering af den omfattende G11-kollektion af Elitebooks Computerworld overværede.

Hvad er en AI-PC?

Det er ikke entydigt bestemt, hvad en AI PC skal byde på, for at kunne kalde sig for en særlig AI-optimeret maskine.

Tidligere på året opstillede analysehuset Trendforce tre kriterier, som basale krav til, hvad en AI pc skulle kunne levere.

Her blev opstillet tre hardware-krav til Windows-baserede AI-pc’er:

  1. En Neural Processing Unit (NPU) – pc’er med dedikerede NPU-chips ombord kan afvikle tensor-udregninger langt hurtigere og mere strømeffektivt end klassiske processorer. Her er både Intel ’Core Ultra’, AMD Ryzen 8000-serien udstyret med den særlige chip.

  2. Mindst 16 gigabyte hukommelse: AI-udregninger er storforbrugere af hukommelse, hvorfor 16 gigabyte ram anses som et minimum.

  3. En dedikerer ’CoPilot’ knap. Microsoft gør sig store bestræbelser for at integrere AI-assistenten Copilot i Windows-universet. Nu bliver denne tilgængeligt ved et enkelt tastetryk.

Hvad kan en AI pc?

HP løftede ved Amplify-messen sløret for intet mindre end 21 nye AI pc’er fordelt på selskabets virksomhedsrettede maskiner i Elitebook, Elite x360, Elite SFF, Probook samt Zbook-serier.

Alle disse kunne kendes på den dedikerede Copilot-knap og processorer hørende til Intels og AMD’s nyeste serier.

Hvad disse vil kunne vil dog udvikle sig over tid, i takt med at AI-optimeret software udnytter den nye hardware.

Som det er nu, foregår det meste tensor-gymnastik ude i skyen, når tjenester som ChatGPT og Microsoft Copilot genererer svar. Meget af dette kan dog afvikles lokalt, pointerede Intels administrerende Pat Gelsinger før lanceringen:

”I dag foregår 60 procent af alt regnearbejde i skyen – men 80 procent af al data befinder sig ikke i skyen. Over 80 procent af al data bliver ikke anvendt. Hvordan får vi frigjort al den data til fremtidens use-cases? Vores strategi er at sige, at vi vil bygge AI i alle vores produkter.”

AI med tiden

Styresystemet skal også optimeres til at udnytte NPU-kræfterne, hvilket Microsoft har travlt med at få på plads i de næste afstøbninger af Windows, kaldet 24H1 og 24H2, som forventes at debutere allerede fra i april 2024 – i samme moment som både HP, Dell, Lenovo, MSI og Microsoft forventes at indlede lanceringen af AI-pc bølgen.

Copilot bliver her allestedsnærværende, mens den i efterårets Windows-udgivelse vil bane vejen for en særlig ’AI Explorer’ funktioner

Denne beskrives som værende en ’avanceret copilot’, som opbygger og lagrer en tidslinje af det, der foretages på maskinen, for at levere AI-drevne søgeresultater.

Således vil der her kun tastes ’find de restauranter, som Jenna anbefalede’, hvorefter AI Exploreren vil kunne fremvise anbefalingen og genfinde den konversation, hvori anbefalingen kom.

Første kapitel

Hvad der er en AI pc står samtidigt til at ændre sig over tid. Hvilket HP’s præsident for personlige enheder, Alex Cho, forklarer overfor Computerworld.

”De maskiner vi ser i dag udgør første kapitel af en udvikling,” lyder det, mens han siger at kapitel to og tre står til blive åbnet snart.

Andet kapitel kan muligvis allerede indledes i samspil med lanceringen af Qualcomms kommende ’Elite X’ processor, som ud over at love imponerende NPU-ydelse også har potentialet for at matche Intels og AMD’s nuværende laptop-processorer i konventionel ydelse.

Elite X store fordel hviler dog i den såkaldte ARM-arkitektur som er kendt fra mobilverdenen og Apples nyere Mac-enheder. Her kan leveres ekstremt strømeffektive designs, der kan bane vejen for ekstra lange driftstider.

ARM-processorer har dog i de seneste ti år døjet med at afvikle Windows-styresystemet gnidningsfrit og har ofte udvist store kompatibilitetsproblemer med det omfattende bagkatalog af Windows-programmer.

Computerworld var inviteret til HP Amplify 2024 i Las Vegas, USA, af HP. Læs mere om Computerworlds principper for rejser her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S