Første gang i Alphabets historie har selskabet valgt at udbetale udbytte til selskabets mange aktionærer verden over. Men som privatinvestor bliver du næppe millionær på det nye udbytte.
Alphabet udbetaler 20 cent per aktie, hvilket i kroner og ører betyder, at hvis du ejer 20 Alphabet-aktier – der i skrivende stund har en samlet værdi på cirka 21.600 kroner – kan du se frem til et udbytte på lige omkring 27,8 kroner i alt.
Aldeles anderledes ser det ud for de to Google-stiftere, Larry Page og Sergey Brin, der ejer henholdsvis 389.051.160 og 363.474.028 aktier – altså samlet over 752 millioner Alphabet-aktier.
Med den nye udbytteordning kommer Larry Page til at score 541 millioner kroner, mens Sergey Brin kan se frem til 505 millioner kroner. En udmærket bonus for alene at eje en masse aktier.
Alphabets udbytte kommer tre måneder efter, at Meta, der ejer Facebook og Instagram, meddelte, at de også er begyndt at udbetale udbytte.
Det kan tyde på, at flere af de store tech-selskaber begynder at lokke investorerne med udbytte for at købe og holde på deres aktier i længere tid, for derved at sikre en mere stabil finansiering.
Samtidig har vi set et skifte fra, at tech-selskaberne ikke længere brænder penge af i samme grad, og alt handler ikke kun om højere omsætninger – nu skal de også vise investorerne, at de kan tjene på bundlinjen, hvis de skal fange investorenes interesse.
Køber aktier tilbage for 486 milliarder kroner
Meldingen om Alphabets udbyttebetaling kom samtidig med, at selskabet annoncerede sit resultat for de første tre måneder af 2024.
Her annoncerede de også et aktietilbagekøb på 70 milliarder dollars, hvilket opmuntrede investorerne, der sendte aktien i vejret med næsten 16 procent i eftermarkedet i USA.
På børsen i Tyskland, hvor Alphabet har sin europæiske notering, stiger aktien i skrivende stund med 11,5 procent.
Det er da også et meget positivt regnskab, Alphabet præsenterer, og de slog analytikernes forventninger på stort set alle parametre herunder salg, overskud og reklameindtægter.
Google præsenterede en omsætning på 80,54 milliarder dollar, svarende til cirka 560 milliarder danske kroner.
Alene Googles indtægter ved salg af annoncer steg 13 procent til 61,7 milliarder dollar, 429 milliarder kroner, hvilket er omkring 1,5 milliarder dollar mere, end investorerne havde forventet.
Udover stabile annonceindtægter er Googles bedre omsætning i første kvartal blevet drevet af stigende efterspørgsel efter dets cloud-tjenester på baggrund af stigende anvendelse af kunstig intelligens.
”Vi er optimistiske, fordi vi ser en stigning i søgninger blandt folk, der bruger AI-oversigterne,” lød det fra Google-CEO, Sundar Pichai på videomøde om resultaterne.
Googles cookies fortsætter med at spore dig
Spørgsmålet er, om Google kan fastholde sine massive reklameindtægter, da de presses til at ændre sine cookie-regler fra flere, særligt europæiske, myndigheder.
For få dage siden udskød Google for tredje gang udrulningen af deres erstatning til de tredjeparts cookie-sporingsløsninger, som giver annoncører adgang til rækker af anonymiserede brugerdata.
Søgegiganten forventede oprindeligt at udrulle sin kontroversielle Privacy Sandbox-funktionalitet fuldt ud inden udgangen af 2021.
The Privacy Sandbox – eller Den Private Sandkasse direkte oversat – er et forsøg at skabe balance mellem annoncørernes ønsker og brugernes behov og rettigheder.
Det er dog aldrig lykkedes at skabe den balance.
Storbritanniens konkurrencemyndighed (CMA) havde tilbage i januar hele 39 "bekymringer" i forbindelse med Privacy Sandbox og beordrede, at de skulle løses, før de kunne godkende Googles planer – som nu altså forsinkes igen.
