OpenAI afslører spritny søgemaskine på mandag: Vil den vippe Google af pinden?

Kan Microsoft, der ejer 49 procent af OpenAI, endelig true Googles dominans på markedet for søgemaskiner?

Artikel top billede

Satya Nadella, CEO i Microsoft (tv.) og Sam Altman, CEO og stifter af OpenAI. (Foto: Microsoft/PR)

På mandag får verden formentligt en spritny søgemaskine, når selskabet bag ChatGPT og en af verdens hurtigst voksende virksomheder, OpenAI, planlægger at annoncere et nyt 'søgeprodukt'.

Det skriver Reuters, der har talt med to kilder tæt på sagen. OpenAI afviser at kommentere.

Såfremt datoen holder stik, vil OpenAI annoncere sin Google-konkurrent én dag før Googles årlige I/O-konference, som starter på tirsdag, hvor tech-giganten forventes at afsløre en række AI-relaterede produkter.

Microsoft ejer 49 procent af OpenAI, som de betalte i omegnen af en milliard dollar for. Det bliver fortsat beskrevet som den bedste milliard, der nogensinde er blevet brugt.

Teknologien, som OpenAI har bygget ChatGPT på, har Microsoft også videreført til en lang række af sine produkter, heriblandt CoPilot og Bing-søgemaskinen.

Bing har dog alligevel aldrig formået at nærme sig Google, der dominerer markedet for søgemaskiner, hvor de sidder på cirka 90 procent.

Spørgsmålet er, om Microsoft nu endelig kan få indpas på søgemaskinemarkedet med OpenAI’s kommende lancering, som de har udviklet i samarbejde med en anden AI-startup: Perplexity.

Perplexity, der har en værdiansættelse på en milliard dollar, blev grundlagt af en tidligere OpenAI-forsker og har vundet indpas ved at tilbyde en AI-baseret søgegrænseflade, som viser citater i resultaterne og billeder såvel som tekst i sine svar.

Ifølge Reuters har Perplexity 10 millioner aktive brugere om måneden.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network