Morgen-briefing: Microsoft som brand er kæmpefavorit hos hackerne / Argentina vil bruge AI til at forbygge kriminalitet / To nye fonde vil satse ni milliarder på europæiske tech-virksomheder

Morgen-briefing: Microsoft som brand er kæmpefavorit hos hackerne / Argentina vil bruge AI til at forbygge kriminalitet / To nye fonde vil satse ni milliarder på europæiske tech-virksomheder

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God morgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing tirsdag 13. august.

Dagens tidlige nyhedsoverblik, hvor vi zoomer ind på hackernes yndlingsbrands, Argentinas beymrende brug af AI-algoritmer og to nye, massive europæiske kapitalfonde, er sammensat af din morgenvært, Niels de Boissezon.

Microsoft som brand er stor favorit hos hackerne

Når cyberkriminelle forsøger at franarre sig adgang til oplysninger eller data, er der et brand, der foretrækkes at udgive sig for: Microsoft.

Således står der ’Microsoft’ som afsender på over halvdelen (57 procent) af de phishing-mails, hvor hackere udgiver sig for at være kendte brands.

Det fremgår af en undersøgelse fra sikkerhedsselskabet Check Point Software, som samtidig viser at mærkets andel er voldsomt stigende fra 29 procent i tredje kvartal 2023.

” Teknologivirksomheder ligger ofte inde med følsomme oplysninger som f.eks. personlige data, kreditkortoplysninger og andre finansielle informationer, hvilket gør dem til værdifulde mål for angribere. Samtidig er der tillid til brands som Microsoft, Apple og Google, men hvis en medarbejder klikker på en phishingmail og afgiver personlige oplysninger, kan dette være vejen ind til virksomhedens systemer og data – og dermed blot første skridt i et større, målrettet angreb,” noterer Balder Borup, Security Engineer hos Check Point Software Technologies Danmark.

Den øvrige top fem af afsendere er Apple (10 procent), LinkedIn (7,0 procent), Google (6,0 procent) og Facebook (1,8 procent).

Argentina vil bruge AI til at forbygge kriminalitet

De argentinske sikkerhedsmyndighed vil til at bruge kunstig intelligens til at forudsige fremtidige forbrydelser.

På præsident Javier Mileis opfordring er der oprettet en kriminalpræventiv enhed, som vil bruge AI-algoritmer og ansigtsgenkendelse til at analysere data fra sociale medier og overvågningskameraer i realtid.

Det skriver britiske The Guardian.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International advarer at tiltaget kan true borgernes rettigheder og påpeger at ”storskalaovervågning begrænser ytringsfrihed, da det opfordrer befolkningen til selvcensur eller holde sig tilbage fra at dele idéer eller kritik, hvis de frygter at alt hvad der kommenteres på, slås op eller publiceres monitoreres af sikkerhedsstyrker.”

To nye fonde vil satse ni milliarder på europæiske tech-virksomheder

Den britiske venture-kapitalfond Balderton Capital vil til at strø milliarder over den europæiske tech-sektor.

Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Fonden har rejst i alt 1,3 milliarder dollar, svarende til 8,9 milliarder kroner, som skal indgå i tp nye fonde, der skal fokusere på kontinentets tech-virksomheder.

Den ene fond vil bestå af 615 millioner dollar øremærket virksomheder i de tidligste udviklingsstadier, mens den anden får 685 millioner dollar at investere i mere modne startups.

EG køber norsk ed-tech software-hus

Software-huset EG opkøber det norske softwarefirma Vigilo AS for at styrke sin positionen inden for ed-tech i Norden.

Med opkøbet sikrer EG sig en platform til at forenkle de administrative opgaver i uddannelsessektoren samt frigøre tid og ressourcer i både offentlige og private skoler.

"Vigilo har udviklet en moderne og intuitiv softwareplatform til lærere, forældre og elever. Deres software er et godt supplement til vores egen produktportefølje til uddannelsessektoren", siger CEO Mikkel Bardram, EG.

EG råder nu over 50+ ed-tech specialister, der leverer software til mere end 450 kunder som specialskoler, sprogskoler, videregående uddannelser, offentlige skoler og private skoler fordelt i Danmark og Norge.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job