10 danske organisationer går sammen om kæmpe beredskabsøvelse: Prøv at få din virksomhed hacket

Det er ikke et spørgsmål om, men snarere hvornår din virksomhed bliver hacket. Nu går 10 organisationer sammen om at hacke for sjov.

Artikel top billede

Thomas Flarup, chef for Center for Cybersikkerhed, er en af initiativtagerne af øvelsen, man allerede nu kan tilmelde sig. (Foto: Ditte Vinterberg Weng)

10 organisationer er gået sammen om en omfattende beredskabsgeneralprøve: “Hele Danmark Øver.”

I oktober bliver det muligt at få testet sit cyberforsvar i en sandkasse med bistand fra landets bedste cybereksperter.

“Øvelsen kan hjælpe virksomhederne med at blive bevidste om deres sårbarheder og træne dem i at håndtere et angreb, hvor svære beslutninger skal træffes under pres,” lyder det fra Thomas Flarup, topchef i Center for Cybersikkerhed, i en pressemeddelelse.

Bag øvelsen står:

Center for Cybersikkerhed, IT-branchen, Industriens Fond, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Alm. Brand, CISCO, Secure Practice og TDC Erhverv.

“Hackere og andre cyberkriminelle er i dag en reel trussel for alle danske virksomheder, og derfor skal vi understøtte, at virksomhederne opruster deres digitale bolværk mod cyberangreb fra fjendtlige aktører,” udtaler den nyudnævnte minister for beredskab og samfundssikkerhed, Torsten Schack Pedersen (V).

Kørt med succes i Norge

Bagtæppet for øvelsen er yderst dyster. Ifølge TDC Erhverv har kun en femtedel af landets virksomheder beredskabsplan, der involverer alle medarbejdere.

Og ifølge samme undersøgelse ender 60 procent af smv’er med at gå konkurs på grund af et hackerangreb.

“Ligesom vi har brandøvelser og biler, der skal servicetjekkes, bør cybersikkerhed også prioriteres for at holde danske virksomheder klar og rustet til den dag, hvor det er deres tur til at blive ramt,” udtaler John Henriksen, topchef i TDC Erhverv.

Konceptet er kopieret fra Norge, hvor øvelsen har kørt i flere år. Det er den norske cybersikkerhedsvirksomhed, Secure Practice, der har udviklet den.

Man kan tilmelde sin virksomhed her

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job